Grundtvig, N. F. S. Danske Kæmpeviser til Skole-Brug udvalgte og tillæmpede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig

Hr. Tønne fra 📌Als.

1

Hr. Tønne han rider ud fra 📌Alsø,
Han kaster ei Spyd med Læmpe,
Og enten det er til Lands eller Vands,
Han er saa bold en Kæmpe.
Raader *giætter. I vel de Runer?

2

Hr. Tønne han rider i Rosenslund,
At reise den vilde Hare,
Og Dværge-Jomfruen han mødte der
Med alle hendes Møer i Skare.
Raader I vel de Runer?

3

97Hun hviler sig under en Lind saa grøn,
Guldharpen hun har ihænde:
“Jeg seer, Hr. Tønne han rider hist,
Men hid skal til os han vende.
Raader I vel de Runer?

4

I sidde nu kvær, mine Møer smaa,
I sidde her ned saalænge,
Imens jeg leger med Runer saa,
At blomstre skal Mark og Enge!”
Raader I vel de Runer?

5

Saa slog hun vittig de Runeslag,
Saa lod hun Guldharpen klinge,
At vilden Fugl, som paa Kviste sad,
Forglemde sin Sang at synge.
Raader I vel de Runer?

6

Den vilde Hjort, som i Skoven gaaer,
Forglemde sit Spring at springe,
Den liden Falk, som i Lunde sad,
Han bredte ud sine Vinger.
Raader I vel de Runer?

7

Da blommedes Eng, da løvedes *fik Løv. Træ,
Det kunde de Runer saa vende,
Hr. Tønne sin Ganger med Spore tvang,
Han kunde dog ikke undrende.
Raader I vel de Runer?

8

Hil sidde I, Dværgedatter fin!
I vorde min Hjertenskiære!
Og alle de Dage, jeg leve maa,
Jeg vil eder elske og ære.
Raader I vel de Runer?

9

98 Hil sidde I, Dværgedatter fin,
En Rose og saa en Lilje!
Ei saae eder nogen Verdens Mand,
Han lysted jo eder at gilje *indtage..”
Raader I vel de Runer?

10

“Og hør du det, Hr. Tønne bold,
Lad fare den Elskovs-Tale!
For fæstet mig har den Dværgedrot,
Som raader i Bjergesale!
Raader I vel de Runer?

11

Min Fader han sidder i Bjergevraa
Og regner paa Mark og Øre
Til Medgift min, naar om Maanedsdag
Min Fæstemand skal mig hjemføre.
Raader I vel de Runer?

12

Min Moder, hun sidder i Bjergets Skiød,
Og leger med sine Guldringe,
Imens jeg stjal mig af Bjerget ud,
At lade Guldharpen klinge.”
Raader I vel de Runer?

13

“Før Dværgekongen skal eder faae,
Før Lykke han slig skal nyde,
Før vil jeg vove mit unge Liv,
Og med ham et Glavind bryde.”
Raader I vel de Runer?

14

Det svared' Dværgens Datter fin:
Tænk aldrig paa mig at vinde!
Men vel en prudere Fæstemø
Du tør udi Verden finde.
Raader I vel de Runer?

15

99Der keg et Øie af Bjerget ud,
Og det var Dværgens Kvinde,
Paa Timen hun blev Hr. Tønne vaer,
Alt under de grønne Linde.
Raader I vel de Runer?

16

Der kom en Stemme af Bjerget ud,
Saa alle blev angest og bange:
“Og hør du, Ulfhild! kiær Datter min,
Saa lidt falder her dine Gange.
Raader I vel de Runer?

17

Du maatte langt heller i Bjerget sidt
Og sømmet de Brudelin hvide,
End du ganger dig i Rosenslund
Og leger med Elskovs Kvide.
Raader I vel de Runer?

18

Vor Konning, han er din Fæstemand,
Med Æren han dig har vundet,
Du turde ei ved med Runeslag
Hr. Tønne at have bundet.”
Raader I vel de Runer?

19

Og det var den Dværgefrue gram,
Sin Datter i Bjerget hun kiørde,
Og det var Hr. Tønne, han efter gik,
Som hverken han saae eller hørde.
Raader I vel de Runer?

20

Derinde var redt en Silkestol,
Der sad den Ridder i Dvale,
Til Morgenhanen i Bjerget goel,
Og Duggen den faldt i Dale.
Raader I vel de Runer?

21

100Og det var den Dværgefrue snild,
Hun lader sig Bogen hente,
Hun løste den Ridder af Runeslag,
Hvormed hendes Datter ham vendte.
Raader I vel de Runer?

22

“Nu haver jeg dig af Runebaand løst,
De aldrig dig meer kan binde,
Det haver jeg gjort for Ærens Skyld,
Min Datter ei maatte dig vinde.
Raader I vel de Runer?

23

Og meer end for Æren det giør jeg nu,
Af Kiærlighed og god Vilje
Jeg viser dig til en Fæstemø,
Saa deilig som Rose og Lilje.
Raader I vel de Runer?

24

For selv er jeg født af Kristenfolk,
Indtaget i Bjerg fra Mine,
Jeg haver en Syster saa faur og fin,
Hun hedder Fru Hermeline.
Raader I vel de Runer?

25

Paa 📌Island bærer hun Dronningnavn,
Og Kronen i 📌Nørrelide,
Hendes Datter blev hende stjaalet fra,
Deraf ganger Ry saa vide.
Raader I vel de Runer?

26

Hendes Datter sidder i Fangebur,
Der tages paa hende Vare,
Ret aldrig hun træde maa i Dands,
Ei heller til Kirken fare.
Raader I vel de Runer?

27

101Hun maa ei ud af Vindvet see,
Foruden sin Vogters Minde,
Hun maa ei lege med Kongen Tavl,
Uden Dronningen selv er inde.
Raader I vel de Runer?

28

Hende seer ei nogen Verdens Mand,
Undtagen den gamle Konning,
Hun ligger hver Nat lukt under Laas,
Og Nøglen haver hans Dronning.
Raader I vel de Runer?

29

I 📌Upsal sidder den Jomfru skiøn,
Hun hedder stolt Hermelinge,
Med Stænger af Jern for Buredør,
Der rasle saamange Staalringe.
Raader I vel de Runer?

30

Derudenfor ligger Løve og Grib,
Derhos de Bjørne hvide,
Men det er dig til Lykke lagt,
Du skal over dem indskride.
Raader I vel de Runer?

31

Og Kongen haver en Brodersøn,
Hr. Alleved de ham kalder,
Og han skal favne den Jomfru skiøn,
Naar Riget det ham tilfalder.
Raader I vel de Runer?

32

Men jeg vil give dig Sadel og Hest,
Med Sporer af Guld at ride,
Og aldrig du farer saa vild en Sti,
Den maa jo tilbyes sig vride.
Raader I vel de Runer?

33

102Og jeg vil give dig Klæder nye,
Med røden Guld lagt i Rene,
Og jeg vil give dig Sølverskjold,
Belagt med Ædelstene.
Raader I vel de Runer?

34

Jeg giver af Guld dig Bæltebaand,
Deri ligge Runer drevne,
Og alle de Ord, du taler med dem,
Skal falde, som de var skrevne.”
Raader I vel de Runer?

35

Og frem gik Ulfhild, den Dværgemø,
Hun hørdes til ham at sige:
“Og jeg dig giver det bedste Sværd
Med Glavindet blank tillige.
Raader I vel de Runer?

36

Ret aldrig skal du ride den Sti,
Du skal jo Veien finde,
Og aldrig skal du stride den Strid,
Du skal jo Seier vinde.
Raader I vel de Runer?

37

Og aldrig skal du seile den Sø,
Du skal iland jo vinde,
Og saare dig skal paa denne Jord
Ei nogen Mand eller Kvinde.”
Raader I vel de Runer?

38

Og det var stolten Fru Thorelil,
Hun skiænked ham Vin den klare:
“Du skynde dig snarlig af Bjerget ud,
Før Herre min monne hjemfare!”
Raader I vel de Runer?

39

103Hr. Tønne han rider i Rosenslund,
Hans Glavind skinner saa vide,
Der møder han Dværgekongen selv,
Til Bjerget vilde han ride.
Raader I vel de Runer?

40

“Vel mødt, Hr. Tønne, du Ridder bold!
Din Hest haver godt Fodskifte,
Hvor langt saa vil du ride idag?
Med hvem haver du at skifte?
Raader I vel de Runer?

41

“Jeg rider at beile, som jeg kan,
Og fæste en Rosensblomme,
Jeg bryder og Glavind underveis,
Med Lyst paa Lykke og Fromme.”
Raader I vel de Runer?

42

“Du ride, Hr. Tønne, din Vei kun frit!
Du Freden for mig skal nyde,
I 📌Upsal møder du vel den Svend,
Som Glavind har Lyst at bryde.”
Raader I vel de Runer?

43

Hr. Tønne han rider ad 📌Sverrig til,
Sin Lykke han der vil friste,
Og der ham mødte de Riddere ni
I Staal under Birke-Kviste.
Raader I vel de Runer?

44

“Her holde I Svenske Riddere ni,
Vil med mig I stride for Ære,
Hvad heller kanskee for det røde Guld,
Eller for eders Hjertenskjære?”
Raader I vel de Runer?

45

104For dem tog Svaret Hr. Alleved,
Saa hastig var han i Sinde:
“Jeg Nok har af Ære og røden Guld,
Jeg strider ei dem at vinde.
Raader I vel de Runer?

46

I 📌Upsal sidder en Jomfru skiøn,
Hun hedder stolt Hermelinge,
For hendes Skyld bryder vi et Spær,
Som vi have Mod i Bringe.”
Raader I vel de Runer?

47

Det første Ridt, de sammen red,
De Helte var begge saa starke,
Isønder da gik deres gode Skjold,
Deres Glavind drev langt i Marke.
Raader I vel de Runer?

48

Det andet Ridt, de sammen red,
Det dønned i Bjerg og Bakke,
Hr. Alleved ud af Sadlen fløi,
Isønder saa gik hans Nakke.
Raader I vel de Runer?

49

Hr. Tønne, han rider i 📌Upsal ind,
Ham følger baade Tugt og Ære,
Ei kyser ham Flok og ei standser ham Sværd,
Han søger sin Hjertenskiære.
Raader I vel de Runer?

50

Han bryder itu den store Staalstang,
Han veier de Bjørne hvide,
Saa tager han ud den skiønne Jomfru
Og løser hende af Kvide.
Raader I vel de Runer?

51

105Og det var 📌Islands Kongemø,
Et Speil for hver en Kvinde,
Hendes Haar det var som spundet Guld,
Oplokket i Krands om Tinde.
Raader I vel de Runer?

52

Hr. Tønne takker den Dværgemø,
Ham havde med Runer bundet,
Var han ikke kommet i Bjerget ind,
Han havde ei Perlen fundet.
Raader I vel de Runer?

53

Og saa tog han den skiønne Jomfru,
Med alt hendes Guld det røde;
Saa førde han hende til 📌Dannemark,
At hvile sig der af Møde.
Raader I vel de Runer?