►Rosmer Havmand og Svanlille.
✂
Der sidder en Frue i 📌Dannemark,
Fru Hilde hun lader sig kalde,
Og hun lader bygge en Borg af ny,
Den skinner over Skovene alle.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark.
✂
Hendes Datter, hun blev hende stjaalet fra,
Hun ledte efter hende saa vide,
Jo længer hun ledte, des mindre hun fandt,
Det gjorde hende Angest og Kvide.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark.
✂
Da lader hun bygge et Skib af ny,
►Guldprude var alle dets ►Brande,
Med Riddere og saa med raske Sømænd
Hun lader den Snekke bemande.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark.
✂
92Stolt Hildes Sønner blev fulgt til Strand
Af hende med ►Tugt og Ære,
De seilede ►vildt udi otte Aar,
Det var hendes høieste ►Kære
*►Klage..
Det gaaer saa godt i 📌Danmark.
✂
De seilede ►vildt giennem otte Aar,
De Timer dem bleve saa lange,
De seilede frem for saa høit et Fjeld,
De landed, omkring det at ►gange.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark.
✂
Det ►meldte da Jomfru Svanelil
I Bjerget alt paa det næste:
Hvor ere de fremmede Svende fra,
Som monne iaften os giæste?
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
Da svared den Broder, som var yngst,
Hans Ord vare alle saa snilde,
Vi er en fattig Enkes Sønner tre,
►Vore Veie var alle saa vilde.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark.
✂
Vor Moder, Fru Hilde i 📌Dannemark,
Hun ►ganger os aldrig af Minde,
Vor Syster hun blev os stjaalet fra,
►Om hende vi lede iblinde.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark.
✂
“Er født du og baaren i 📌Dannemark,
Og er saa Fru Hilde din Moder,
Da er jeg ►og Svane, kiær Syster din,
Og du er min snildeste Broder.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
93Men hør du, min snildeste Broder kiær,
Hvi blev du ei hellere hjemme?
For havde du hundrede tusind Liv,
Du slap ikke ud af den Klemme.”
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
Hun satte ham i den mørkeste Vraa,
Hun kunde i Huset oplede,
Hun bad ham for Guds og hans egen Skyld
Han skulde ei lee eller græde.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
Da Rosmer han kom fra Hvalfangst hjem,
Han sagde: du troløse Kvinde!
Jeg lugter det godt paa min høire Haand,
At her er en Christen Mand inde.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
“Henover vort ►Salhus der fløi en Fugl
Med Christenmands Been udi Munde,
Den kasted det ind og jeg smed det ud,
Det snareste helst jeg kunde.”
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
Hun laved til Rosmer saa godt et Bad,
Hun kaldte saa mildt ham: min Kiære!
“Hid til mig er kommet min Systersøn,
Ham kan jeg slet ikke undvære.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark.
✂
Hid til mig er kommet min Systersøn,
Fra Fædernelandet det glade,
Min Kiære! I ►give mig eders Ord,
I ville ei giøre ham Skade!
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
94“Er til dig nu kommet din Søstersøn,
Fra Fædernelandet det glade,
Jeg sværger derpaa min høieste Eed,
Jeg giør ham ei ringeste Skade.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
Og det var ►Havkonningen Rosmer høi,
Han kalder paa to sine Svende:
I ►føre stolt Svanelils Søstersøn
Herind mig i Stuen tilhænde!
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
Og det var stolt Svanelils Broder ►bold,
Han skulde for Rosmer indgange,
Hans Hjerte, det bæved, hans Krop, den skjalv,
►Saa tyktes hans Kaar hannem bange.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
Og Rosmer han satte ham paa sit Knæ,
Og klapped hans Kinder kiønne,
Han klapped ►dennem saa listelig,
De blev baade gule og grønne.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
Stolt Svanelil sagde saa snildelig:
Hr. Rosmer, I ►drages til Minde,
I har ikke Fingrene fine nok,
At klappe Smaadrenge om Kinde!
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
Den Ungersvend tøved i fire Aar,
Det femte blev heftig hans Længsel,
Han sagde: kiær Syster, for Moders Skyld
Du ►hjelpe mig ud af mit Fængsel!
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
95“Hr. Rosmer! nu klager min Systersøn,
Her trækker saa koldt under Vandet,
Jeg godt det kan mærke, han længes fast,
Den Dreng, efter Fædernelandet?”
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
“Og finder nu Svenden det Hav for koldt,
Og længes ad Skoven der hjemme,
Da vil jeg ham give syv Tønder Guld,
Saa haver han noget at giemme.”
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
“Og vil I ham give syv Tønder Guld,
Han kan dem dog aldrig hjembære,
Uden I vil bære baade Guld og ham,
O, giør det, min ⓘ
Hjertenskiære!
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
Og det var stolten Fru Svanelil,
Med Læmpe hun foer og med Liste,
Hun lagde tilside det røde Guld,
Hun lagde sig selv udi Kiste.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
Og Rosmer tog Svenden paa sin ►Bag,
Guldkisten han tog udi Munde,
Saa vadede han den lange Vei,
Stak op fra de dybe Havgrunde.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
“Nu haver jeg baaret dig i Land,
Du seer baade Soel og Maane,
Jeg beder dig nu for Himlens Skyld,
Du nævner ei Jomfru Svane!”
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
96Og lukt sprang Rosmer i Havet ud,
Det bruste i Sky før han bunded;
Men da han kom atter i Bjerget ind,
Stolt Svanelil, hun var forsvundet.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
►Der Rosmer, han kom i Bjerget ind,
Hans Hjertenskiær' hun var borte,
Da ►ællevild sprang han i Bjerget om,
Og ►sprang saa i Flint hin sorte.
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!
✂
Men der var stor Glæde i Hildes Gaard,
Og Glæde i 📌Dannemarks Rige,
De Venner, som før var vidt adskildt
Med Svane blev samlet tillige!
Det gaaer saa godt i 📌Danmark!