►Hertugen og Dannekvinden.
✂
Hertugen, han red fra 📌Kolding By
Og indtil 📌Aabenraa,
(Her holder Hertugens Mænd)
Der mødte ham en Kvinde usky,
Som der gaaer Rygte ►fraa.
De kommer ikke ►end.
✂
“Og hør du, gamle Kiælling god,
Du ►est en kyndig Kvinde,
Du ►sige mig ►af rundet Rod
Alt hvad du har i Minde!”
✂
“For Sandhed siger jeg dig, Søn,
Jeg vil ei for dig lyve,
Jeg mindes Konger i 📌Dannemark
Henved halvfemtsindstyve.
✂
Jeg mindes som en Drøm Kong ►Dan,
Ham ►love Danske Tunger,
Jeg mindes ligedan Kong ►Skjold
Med alle hans ►Skjoldunger.
✂
Med sin Guldkølle slog ►vel ►Gram
De Danske Bjerge jævne,
Men det jeg veed, at efter ham
Sig alle Konger ►nævne.
✂
Jeg mindes ►Frode Fredegod,
Jeg græd ►og da han døde,
Jeg vidste ei, at paa den Tid
Vor Herre lod sig føde.
✂
Jeg mindes 👤Thyre Dannebod,
Da kom jeg først i Kirke,
Jeg var da en halvvoxen Mø,
Bar Steen til 📌Dannevirke.
✂
88Jeg mindes grandt 👤den store Knud,
Og ►alle Valdemarer,
Jeg mindes dermed, Verdens Glands
Den glimrer og bortfarer.
✂
Jeg mindes ⓘ
sidst med 👤Atterdag
Hans Datter 👤Margarete,
Hun var af samme ►Rod som jeg,
Hun ►om sin Mage ledte.”
✂
“Du tykkes mig en Kiælling leed,
Du alt for gamle Kvinde;
Jeg rider mig til 📌Hedeby,
Der Venner mig at finde.”
✂
Hertugen spored Hesten sin,
Og lod ad Veien stryge;
Og Kvinden snøred sine Sko,
Foer, som hun kunde flyve.
✂
Hertugen red i ►kort Galop,
Forbi ham løb dog Kvinden,
(Her holde Hertugens Mænd,)
Paa 📌Urnehoved sattes Thing,
Hun kom dog did forinden.
De kommer ikke ►end!