👤►Niels Ebbesøn.
✂
Greven han samler alle sine Mænd,
►Hannem fulgde saa ►fager en Skare,
Bannere tyve og otte dertil,
Hvo turde vel mod ►hannem fare!
✂
Foruden Riddere og fribaarne Mænd,
Vare attentusinde Skytter,
For Bønder og ►Bomænd i 📌Nørre-Jylland
At stande imod ikke nytter.
✂
Og Greven han sendte 👤Niels Ebbesøn Bud,
At han skulde til ►hannem ride,
Han sagde ham Fred og ►Fællighed
*►Venskabelighed. til,
Han gav ham det tryggeste ►Leide.
✂
Og Greven han rakte 👤Niels Ebbesøn Haand,
Og dermed de talede sammen,
Saa lidet da var der Skiemt iblandt,
Og ►end meget mindre Gammen.
✂
61“Og hør nu, kiære 👤Niels Ebbesøn,
Velkommen saa skal du være,
Men ►hure
*►Hvordan. staaer Huen i 📌Nørre-Jylland,
Kan ►Tidende du mig bære?”
✂
“►Fuldgodt staaer Huen i 📌Nørre-Jylland,
Jeg siger det paa godt ►Leide,
Derom ►saa spørger hver Mand ►fuldtrøst:
Kommer I med Fred eller Feide?
✂
►End haver jeg ►og i 📌Nørre-Jylland
Baade Frænder og ►rige ►Mave
*►Maage ᴐ: Svogre.,
Til Tjeneste ere de Eder beredt,
Som I den af dem vil have.”
✂
“👤Niels Ebbesøn! du ►est en ►konstig Mand,
Dine Tanker ►gange saa vide,
Og kanst du ei komme den rette Vei frem,
Omkring saa vedst du at ride.
✂
Men ►høre du, Hr. 👤Niels Ebbesøn!
Vil du mit Ærende ride,
Hvormange Svende har du med dig,
Som du ►tør vel paa lide?”
✂
“Alt haver jeg tredive Svende med mig,
Saadanne som de nu ere,
Og ingen Forskiel jeg giør paa dem,
De alle mig er lige kiære.”
✂
“Og har du kun tredive Karle med dig,
Du ►holder idag ►til Maade,
Igaar ►holdt du i Hr. 👤Bugges Gaard
Med hundrede Heste ►i Plade.”
✂
62
👤Niels Ebbesøn var en Mand saa ►brad,
Han ræddes ei for at svare:
Og siger det enten Ridder eller Svend,
Med Løgn saa monne han fare.
✂
“Og hør du, kiære 👤Niels Ebbesøn!
Derom vil ikke vi trættes,
Du ►ride nu til Hr. 👤Bugge, din Ven,
Og spørge, om vi skal ►sættes
*►Forliges.?
✂
Hr. 👤Bugge han haver mig længe undsagt,
Og saa den unge Povel Glob,
Hr. 👤Anders Frost er eet med dem,
Og fremmerst i eders Hob.
✂
Du haver med dig Hr. 👤Eske Frost
Og saa hans Brødre tvende,
De alle af min Tjeneste drog
Foruden mit Ja og ►Minde.
✂
Jeg haver ►end flere ►til Villie gjort,
Dog de mig nu ei kiende,
I ►lyde alt paa Hr.
👤Bugges Raad,
Seer til, hvor det vil ende!”
✂
“Hr. 👤Bugges Raad veed jeg ikke af,
Hvad han vil lad' eller giøre,
👤Anders Frost har været eders Tjener tro,
I skulle ikke andet ►spørge.
✂
Hr.
👤Anders Frost, den duelig Mand,
Forsvarer saa vel sin Ære,
Vilde han af eder Orlov faae,
Hvi vilde I ►hannem det værge?
✂
63Det er ►saa Skik i 📌Dannemark,
Har været fra gamle Dage,
At har en Svend dertil Attraa,
Da maa han Orlov tage.
✂
For her er Ingen tilsammen viet,
Som Munken og hans Kappe,
Men Hofmand rider og Hofmand bi'r,
Hvor han kan tjene til Takke.”
✂
“Og hør du, Hr. 👤Niels Ebbesøn!
Du snakker mig alt for længe,
Enten skal du af 📌Danmark ►flye,
Eller jeg skal lade dig hænge.
✂
Fredhellig ►est du hidkommet til mig,
Fredhellig maa du bortride,
Men var det ikke for Ord og Tro,
Du skulde faae andet at vide.”
✂
“Et fyrsteligt ►Leide I selv mig gav,
Om jeg det ellers maa nyde;
Men har I, 👤Grev Geert, noget Ondt i ►Hu,
Det kan eder selv fortryde.
✂
I Tyve kan hænge i Galgen høit,
Baade for Ravn og for Ørn,
Men lettelig ei af 📌Dannemark
Jeg rømmer fra Hustru og Børn.
✂
Og skal jeg rømme mit Fæderneland,
Fra Hustru og Børnene smaa,
►Fuldlidet skal I rose deraf,
At I mig nogentid saae.”
✂
64“Du ►ride nu bort, 👤Niels Ebbesøn!
Ei mere vil jeg nu høre,
Ellers jeg bryder din Brynje paa dig,
Som jeg tør ►fuldvel giøre.”
✂
“Aldrig saae Nogen mig end saa ræd,
Jeg turde jo ►fuldvel skiælve,
Hør mig, 👤Grev Geert! I ►see vel til,
Og mandelig vogt eder selve!”
✂
“Du snakker mig meget til Meen imod,
Ei vil jeg mig dog overile,
Imorgen er du fredhellig for mig,
Til Solen ►ganger til Hvile.
✂
Den Dag idag, og den anden til Kvæld,
Din ►Lykke, den maa du ►friste,
Men er jeg en ægte Grevesøn,
Derefter jeg brat dig mon giæste.”
✂
Bort red da Hr.
👤Niels Ebbesøn,
Slog op med hviden ►Hand:
“Grev 👤Geert
, I ►drages til Minde vel,
Jeg kommer igjen ►forsand!”
✂
Saa red han bort med ►snaren Færd,
Kom hiem udi sin Gaard,
Han klagede sig for sin ►væne Hustru,
Spurgde hende om bedste Raad.
✂
“Hvad Raad kan jeg optænke vel,
Jeg er en ►blysom Kvinde,
De værste Raad, de tjene nu bedst,
Kunde I dem ellers paafinde.
✂
65I ►give eders Heste nyt Beslag,
I ►sende dem brat til Smede,
Og alle de Hager, dem ►vende I ind,
Saa hittes i Spor ikke Rede!
✂
Alle de Hager, dem ►vende I ind,
Saa Sporet er ikke at kiende!
I ►sige det aldrig til nogen Mand,
I lærde det af en Kvinde!”
✂
“Nu ►æde og drikke hver ►Dannesvend,
Og rappest gaaer Alt med Glæden,
Og naar saa Natten forgangen er,
Da faaer vi en Dag isteden.
✂
Det er ikke Dag, før Sol staaer op,
Men da faaer vi Tidender nye,
Hvilken Svend sin Herre er tro og huld,
Han maa ikke fra ►hannem ►flye.”
✂
De Hofmænd svore saa dyr en Ed,
De vilde deres Liv ►opsætte
*►vove.,
Og ride med ►hannem saa dristelig frem,
Hvor han vilde ►yppe en Trætte.
✂
Saa rede de dem til 📌Fruerlund,
Der ►bunde de deres Heste,
Saa ►ginge de dem til 📌Randers By
Den ►kullede Greve at giæste.
✂
Og det var Hr. 👤Niels Ebbesøn,
Han kom til 📌Randers-Bro,
“Den Svend, som ikke vil følge med,
Han ►tage sig Orlov nu!”
✂
66Frem da traadte liden 👤Svend Trøst,
Ham troede han allerbedst:
“Min Herre! I ►give mig Orlov nu
Og dertil Sadel og Hest!”
✂
Som han begiæred, han Orlov fik,
Og dertil Sadel og Hest,
Den samme Dag, før Aften kom,
Han tjende sin Herre bedst.
✂
👤Niels Ebbesøn selv til Dørren gik,
Som han fik da isinde,
Han stødte derpaa med skarpen Spyd,
Som Greven selv var inde.
✂
Grev 👤Geert han ud af ►Vindvet saae,
Han ⓘ
saae de blanke Spjude:
Saa ►usel jeg til 📌Dannemark kom,
👤Niels Ebbesøn holder herude.
✂
De stødte paa Dørren med Skjold og Spyd,
De Nagler sprang alle istykker,
“Du ►kullede Greve! og ►est du her,
En Skaal ►vi dig nu tildrikker.”
✂
“Du ►sætte dig ned, 👤Niels Ebbesøn!
Vi ville os vel forlige,
Sende vi efter Hertug 👤Henrik,
Og Hr. Claus Krummedige!
✂
“Ikke da sagde du ►saa igaar,
Alt ud ved 📌Randers Strande,
Da vilde du enten have mig hængt,
Eller jeg skulde rømme af Lande.”
✂
67Og det da ►meldte den sorte Svend,
For han var ei af de Hvide:
Vi lade nu fare den lange Snak,
Vi lade nu Sværdet bide!
✂
Saa tog de den haarde Vovehals,
Tog Hold i hans gule Lok,
Saa hugged de ham Hovedet fra
Alt over den ►Sengestok.
✂
Grev 👤Geert han var nu slagen ihjel,
Og da ►slog de paa Tromme,
Og det var Hr. 👤Niels Ebbesøn,
Han maatte af Byen rømme.
✂
Han hasted flux af Byen ud,
Ad Gade og ad Gyde,
Der mødte ham Hr. 👤Ove Hals,
Han vilde ham det forbyde.
✂
“Og hør du det, Hr. 👤Ove Hals!
Du ►giøre mig ingen Skade!
Du ►est min Svoger huld og tro,
Du maa os fare lade.”
✂
“►Fuldvel veed jeg vort Svogerskab,
Saa nær som det ►mon være,
Men du har slaget min Herre ihjel,
Jeg tænker kun paa min Ære.”
✂
Da bræged' Faar, da ►kiækked' Gaas,
Og Hanen ►goel ►paa Halde,
Hr. 👤Ove Hals blev Veien trang,
Ad de ►Holster monne han kalde.
✂
68Saa drog de ud deres gode Sværd,
👤Niels Ebbesøn vilde ei vige,
Hr. 👤Ove Hals han hugged ned,
Saa han laae der tillige.
✂
👤Niels Ebbesøn kom til 📌Randers Bro,
Der vankede Hug saa ►drue
*►drøie.,
Og der fandt han den liden 👤Svend Trøst,
Hans Orlov den var nu ude.
✂
👤Niels Ebbesøn gik over 📌Randers Bro,
De ►Holster efter ham hasted,
Imellem sprang den liden 👤Svend Trøst,
Og ►Broen med List afkasted.
✂
Tak ►have 👤Niels Ebbesøns Systersøn!
Han viste, han var af ►Arten,
Han kasted i Fjord de ►Fjelle saa brat,
Han standsed de ►Holster i Farten.
✂
En Kiælling giæsted 👤Niels Ebbesøn,
Hun havde ►ikke uden to ►Leve
*►Brød.,
Det ene gav hun 👤Niels Ebbesøn,
For han slog den ►kullede Greve.
✂
Gud ►glæde din Sjæl, 👤Niels Ebbesøn!
Du ►varst en Dansker Helt,
Saa gierne vilde du dit Fæderneland
Ved fremmede Giæster skilt.
✂
👤Krist ►signe ►og hver god ►Dannesvend,
Som baade med Mund og ►Hand,
Uden Skrømt og Tant, med Flid og Tro,
Vil tjene sit Fæderneland!