►👤Erik Glippings Død.
✂
Der er Saamange i 📌Dannemark
Som alle vil Herrer være,
Og de ride ►dennem til 📌Riberby,
Og lade sig Klæder ►skiære.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
De lode sig Klæder i 📌Ribe sye,
►Graamunkenes ►fuldlige
Det gjorde de ikke for anden Sag,
End de vilde Kongen svige.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
De lured tidlig, de lured seent,
De lured paa ham alle Tide,
Og allermest i den bange Stund,
Han monne til 📌Finderup ride.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
43Det voldte hun alt, Fru 👤Ingeborg,
👤Stig Marskes Viv hin ►pryde
*►prude.,
Hun lagde med Ranild op det Raad,
Kong 👤Erik det maatte ►fortryde.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Ung Ranild, han var hendes Søstersøn,
Han tjende Kong 👤Erik
saa ilde,
Han ►sagde for ham om Hjort og Hind,
Hvor de løb i Skoven saa vilde.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
“Og jeg vil vise eder Hjort og Hind,
De flokkevis ►spille i Lunde,
Min Herre, for Lyst og Tidsfordriv,
I ►ride med ►Rakke
*►Smaahunde. og Mynde!”
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
De ►hidsed' Hjort, og de ►hidsed' Hind,
Og rasken Raa med Styrke,
De jagede dem den Dag saa lang,
Til Nat faldt paa med Mørke.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Det ►meldte da Kong 👤Erik brat,
Han hued til saa ilde:
Nu ►hjelpe Gud og 👤Sanct Giertrud!
Vi ere paa Stier vilde.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Alt som han stod og saae sig om
Imellem Buske tykke,
Et lidet Huus da blev han var,
Med Ild og Lys af ►Glugge
*ⓘ
►Kikhuller..
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
44Kong 👤Erik gik sig i Huset ind,
Han vilde der Lykken ►friste,
Og han fandt der saa ►væn en Mø,
Som man vilde Øine paa fæste.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Han slog om hende med List sin Arm,
Saa blidelig monne han smile:
“Og hør I det, min skiønne Jomfru,
Her lyster mig helst at hvile.”
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Det svared igien den ►faure Mø,
Saa hjertelig da hun loe,
“Forsvar I først, min ædle Drot,
Fru 👤Ingeborgs Ære og Tro!
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
I ►svare ►og for hver deilig Mø,
Med ►faure Ord bedaaret,
I har ved Ære og Rygte skildt!
Det brister, som længe har baaret.”
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
“Veed I saa meget, min skiønne Jomfru,
Da vide I sikkerlig mere,
I ►sige, hvorlænge jeg leve skal!
Jeg byder eder Guld og Ære.”
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Det svared da den skiønne Jomfru,
Hun talde ei meget længer:
Saamen, det er kun en liden Krog,
Som eders Sværd paa hænger.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
45Og vil I vide paa Dage Tal,
I ►tælle da paa eders Belte!
Og seer I de Munkekapper graa,
De skjule fuldraske Helte.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Kong 👤Erik griber derad saa fast,
Hvor sig den Jomfru vender,
Men alt som Røgen, den gaaer for Vind,
Hun smutter ud af hans Hænder.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Saalænge den Jomfru hos ham stod,
Han var i saa lys en Stue,
Saasnart hun ham af Syne svandt,
Han stod mellem ►Riis paa Tue.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Kong 👤Erik spurgde hos Ranild Raad,
Han vilde ei bedre svare:
I ►bede, min Herre, i 📌Finderup,
Til Maanen staaer op hin klare!
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Saa red de dem til 📌Finderup By,
Saa løber Mus i Fælde,
Og der var slukt baade Ild og Lys,
Det var saa seent i Kvælde.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Der i en Lade de ►stalded ind,
Kong 👤Erik var ►mod i Huen,
Han sagde: Ranild, stæng til den Port
Med hvad som bedst mon due!
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
46Luk du den Ladedør til med Stang!
Min Fred vil jeg dig ►befale,
Du ►tænke paa unge Hr. 👤Marsk Stig,
Du ►tænke alt paa hans Tale!
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
“👤Marsk Stig, min Svoger, er ►brad til Sinds,
Og ►underlig i sin Tale,
Saamen, min Herre, jeg tænker vist,
Han sidder nu paa sin ►Svale.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Saa Viben vil værge den hele Mark,
Med Vingerne oppe og nede,
Og kan dog ei værge den Tuelil,
Hvor hun mon bygge sin Rede.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Jeg satte for Porten Pind og Stang,
Og dertil Bjelken hin tykke,
Den Mand er ikke af Kvinde født,
Som kan den med Magt oprykke.”
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Det var saa ►magelig Pind og Stang,
Han satte for Dør tillige,
Det var ikke uden to Halmestraae,
Det kan jeg for Sanding sige.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Det var ikke anden Bjelke tyk,
Hvormed han Døren ►fæste
*►fæstede.
End som en Halmneg blød og let,
At falde, som Vinden blæste.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
47Saa kom de ridende i den Gaard,
De ►Kæmper i Munke-Kappe,
De vidste det grandt, hvor Kongen laae,
Var til Udaad ►fuldrappe.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
De stødte paa Døren foruden Skiemt,
De stødte med ►Glavind og Spjude:
“I ►stande nu op, Kong 👤Erik brat
Og tale med os herude!”
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Ung Ranild, han tog Svaret ►saa,
Han var saa snild i Sinde:
I tør det ingenlunde troe,
Kong 👤Erik, han er herinde!
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Han dækked fast sin Herre til
Med Hø og Straa tillige,
Grangivelig han peged paa
Hvad ei han vilde sige.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
Saa fast hug han i Vind og Veir,
Og saa i haarde ►Balke,
Han værgede sin Herre kiær
Med Flid, som andre Skalke.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
De stak alt efter hans Hjerte mest,
Fra Brystet og saa fra ►Bagen,
Med sexten og fyrretive Saar
Saa ynkelig blev han slagen.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
✂
48Det skedte om en ►👤Cecilie-Nat,
Saa hellige vare de Tide,
Den Herre blev slagen, Fru 👤Ingeborg
Hun fik dog ei Bod for sin Kvide.
Og nu staaer Landet udi Vaade.