Grundtvig, N. F. S. Danske Kæmpeviser til Skole-Brug udvalgte og tillæmpede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig

Dronning 👤Dagmars Hjemførelse.

1

Kong 👤Valdemar og Hr. Strange
De sad over breden Bord,
Og de begyndte at tale
Saamangt et Gammens-Ord.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

2

Hør du, Hr. Strange, hvad jeg siger dig:
Mens Fuglene de sjunge,
Du fare skal til 📌Bøhmerland
Og hente min Brud, den unge.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

3

Det meldte Hr. Strange Ebbesøn,
Saa snildelig mon han svare:
Og skal jeg reise til 📌Bøhmerland,
Hvo skal da med mig fare?
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

4

19Du tage med dig unge Hr. Limbek
Og saa Hr. Oluf Lykke,
Du tage hin rige Hr. Peder Glob
Og flere efter dit Tykke!
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

5

Det var ungen Hr. Strange,
Han gik ud til den Strand,
Kong 👤Valdemar selv ham fulgde
Med mangen velbyrdig Mand.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

6

Saa seiled de over salten Sø,
De seiled i Ugerne try,
Det første, de kunde see 📌Bøhmerland,
De vare i Huen saa frie.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

7

De kasted Anker og strøge Seil,
De hasted op i Land,
Saa faver da var den Herrefærd,
Hr. Strange fremmerste Mand.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

8

Hil sidde I, Konge af 📌Bøhmerland!
I er en Fyrste med Ære,
Kong 👤Volmer af 📌Danmark sender eder Bud
Om eders Datter hin kiære.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

9

Kongen han ganger i Høieloft,
Og raader med Dronning sin:
“Her ere de Herrer fra 📌Dannemark,
Vil bede om Datter min.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

10

20“Og er det Kong 👤Volmer af 📌Dannemark,
Vil han vor Datter have,
Vi give ham hende, den ædle Mand,
Og dertil dyrebar Gave.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

11

De slog over hende den Silke blaa,
Fulgde hende i Salen ind,
“Her maae I see den Frøken selv,
Udi Tugt og Sæder fiin.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

12

Saa bare de ind det Tavlebord,
Med Tavl af Guld det rene,
Hr. Strange skulde lege med Frøkenen selv,
Og tale med hende alene.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

13

Det tredie Tavl, de sammen drog,
Alt som det skulde være,
Hr. Strange han vandt den Jomfru god
Til Kongens Haand med Ære.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

14

Der blev Silke paa Jorden bredt,
De fulgde den Frøken til Strande,
Hun bød sine kiære Forældre Farvel,
Saa lagde de ud fra Lande.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

15

Og det var Frøken 👤Dagmar blid,
Hun kom ved 📌Manø til Land,
Og det var Kongen af 📌Dannemark,
Han kasted sin Ganger paa Strand.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

16

21“I sige mig, Hr. Strange Ebbesøn,
Før vi komme nærmere Land,
Hvo er den dristige Snarensvend,
Som rider paa hviden Sand?”
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

17

“I være velkommen, Jomfru 👤Dagmar,
Tal sagte, ihvor det gaaer!
Det er Kong 👤Volmer af 📌Dannemark,
Som trende Riger aaer.*eier.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

18

“Skam faae du, Strange, jeg siger dig,
Saa grovt da har du løiet,
Er det Kong 👤Volmer af 📌Dannemark,
Da er han jo enøiet.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

19

“Forstaae mig ret, min skiønne Jomfru,
Han er en Orlogsmand,
Han haver vundet til 📌Dannemark
Igjen alt 📌Nordenelvs-Land.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

20

Om Nogen derpaa har fattet Mod
At prøve saa Lykkespil,
Er han en Fyrste af ædelt Blod,
Han maa og sætte til.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

21

Saa drak de deres Bryllup
Udi saa god en Stund,
De elsked og hinanden
Ret udaf Hjertens Grund.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

22

22Det glædtes ved baade Store og Smaa,
Den Fattige med den Rige,
Dog glædtes Bonde og Borger mest,
Det baaded dem tillige.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

23

Hun kom uden Tynge, hun kom med Fred,
Hun kom goden Bonde til Lise,
Har 📌Danmark altid slig Blomst i Bed,
Man skulde den ære og prise.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.