►Vildskytterne.
✂
Hr. Jonas og Hr. Nilaus Maar,
De kiendte ei til Sorgen,
De red dem ud at ►bede Dyr,
En hellig Paaskemorgen.
Den ene, han ►vinder den anden Dyrene af!
✂
Ved Kirkedør og Klosterport
Paa Messen de ►gav ei Giem,
Men ►der de kom paa Heden ud,
Fortalde de hver sin Drøm.
✂
241Den ene drømde, han red paa Bro,
Alt over saa bred en Flod,
Og Vandet, mens han over red,
Blev til det røde Blod.
✂
Den anden drømde, hans egen Gaard,
Den stod i Luebrand,
Hans Frue i den samme Stund,
Hun misted sin høire ►Hand.
✂
Tilsammen red de Stalbrødre to
Alt i de grønne Lunde,
Og med hinanden de ypped' Kiv
Om Heste og om Hunde.
✂
“Ei Hunde mine jeg rose vil,
Dog de er med de bedste,
Men ei paa mange Mile nær
Der er saa gode Heste.”
✂
“Langt bedre sad du ►Jomfrusvend,
Og snakked' med Kiærest din,
End ride her i Marken ud,
Og spotte med Ganger min.”
✂
“Om du kalder mig en ►Jomfrusvend,
Et Haarsbred jeg vil ei vige,
Og alle Dage stolt Mettelil'
Tør være Fru Sidsels Lige.”
✂
Det ene Ord det andet tog,
Paa Liv og Død de stredes,
Og deres Heste sammenløb,
De sloges og de ►bedes.
✂
242►Fuldilde er den Hund opfødt,
Som slaaes under Kongens Bord,
To Stalbrødre slog hinanden ihjel,
►Tog Boden med sig i Jord.
Den ene han ►vinder den anden Dyrene af!