►Lykkespillet.
✂
Liden Kirsten, hun er en faderløs Mø,
Hun har hverken Hus eller Gaard ►under Øe.
Det var hvad hun havde i Agt!
✂
Hun havde ikke Hus og hun havde ikke Jord,
Dog gik hun med Kongen til ►Tavlebord.
✂
►Det første Tavl, som hun drog i Rad,
Da vandt hun
📌Ribe og 📌Ringestad.
✂
Og dernæst, saa vandt hun
📌Hedeby,
Nu, sagde Kongen, jeg fast maa ►flye.
✂
Og dernæst saa vandt hun 📌Lund i 📌Skaane,
Nu, sagde Kongen, jeg maa vel daane.
✂
Omsider da vandt hun 📌Helsingør,
Nu, sagde Kongen, bestemt jeg døer.
✂
I ►leger fuldsnildt, men sæt nu ind
Eders ►Ære engang mod Krone min!
✂
Den Jomfru, hun slog med Haand i Bord:
“►End hørde jeg aldrig sligt Kongeord.
✂
Jeg takker den Frue, mig lærde snild,
Min ►Ære sætter jeg aldrig paa Spil.”
✂
Ind kom hendes ►Fostermoder ►brad,
Og alle hendes Raad faldt ►godt i Rad.
✂
Hun slog hende under hviden Kind,
Der stænkede Blod paa Skarlagenskind.
✂
“Har jeg ikke lært dig at ►væve i Rør,
Og sidde i ►Bure hos andre Møer.
✂
235Og jeg haver lært dig at ►væve i Lad,
Slet ikke at ►drage Guldtavl i Rad.”
✂
“Jeg Guld kan spinde og ►væve i Lad,
Men ►og ►drage Tavl med Kongen i Rad.”
✂
Det ►meldte da Kongen, saa tog han paa:
Hvi vil eders ►Fosterdatter I slaae?
✂
Var hun saa ►byrdig, som hun er ►bold,
Al 📌Danmark skulde hun have ►i Vold.”
✂
“Er ei jeg velbaaren, jeg er saa velskabt,
Som Konge af 📌Danmark en Dronning har havt.
✂
Er ikke jeg ►byrdig, jeg er dog saa ►bold,
Et Kongehjerte tør jeg vel have ►i Vold.”
✂
Da tog Dannerkongen den Mø i Favn:
“Saa faaer jeg vel give dig Dronningnavn.”
✂
Og saa ►gik den Jomfru god Lykke i Hand,
Saa fik hun Guldkronen i
📌Dannemarks
Land.
Det var hvad hun havde i Agt!