►Kragelille.
✂
Hr. Karl, han sidder ved breden Bord,
Han taler til Svende sine:
I ►skaffe mig hid saa ►væn en Mø,
Som ►Solen mon overskinne!
Imens han rider mod hende.
✂
226Hans ►Dannesvende, de svared brat:
Men hvor skal den Jomfru vi finde,
Saa ►væn at skue, saa ►klar at see,
Som ►Solen mon overskinne?
✂
“I ►lede i Øst og saa i ►Nør,
I ►lede i Land og Rige,
Indtil I finde den Jomfru skiøn,
Som vel maa være min ►Lige!”
✂
De ledte med Flid i fire Aar,
De ledte i Land og Rige,
Men aldrig de fandt saa ►væn en Mø,
►De havde jo seet hendes Lige.
✂
Saa red de over den grønne ►Tved
*►Skovslette.,
Og over de grønne Enge,
Og der de mødte den ►væne Mø,
Som de havde søgt saa længe.
✂
“►Hil sidde I, min skiønne Jomfru,
Alt under den Lind saa grøn!
Hvad Byrd og Slægt er I kommen af,
►Mens I er en Mø saa skiøn?”
✂
“Min Fader, han er en Hyrde graa,
Og han vogter Bøndernes Kvæg,
Og selv saa hedder jeg Kragelil',
Og Faarene, dem vogter jeg.”
✂
De ►Dannesvende, de red da hjem:
“Det er alt hvad vi kan sige,
Vi har ikke fundet den Jomfru skiøn,
Som vel maa være eders ►Lige;
✂
227Men maa det være med eders Forlov,
Og er I saa fri i Sinde,
Da vise vi eder saa ►væn en Mø,
Som ►Solen mon overskinne.”
✂
“Er hun end ringe af Slægt og Byrd,
Og har hverken Borg eller Rige,
Er hun kun ►dannis og ►dydelig,
Da kalder jeg hende min ►Lige.”
✂
“Ja, vi red over den grønne ►Tved,
Og over de grønne Enge,
Og der fandt vi den Jomfru skiøn,
ⓘ
Som vi havde søgt saa længe.
✂
Men hendes Fader er Hyrden graa,
Han vogter i Mark og Mose,
Og selv saa hedder hun Kragelil',
Sit Navn skal hun ikke rose.”
✂
“I ►slaae over hende Silkeskrud,
►Sætter hende paa Ganger rød,
Og ►fører hende saa til Axelborg,
Og ►lader mig see den Mø!
✂
De Svende red til den grønne ►Tved,
Der sad hun idag som igaar,
Og sagde: jeg hedder Kragelil',
Og jeg vogter Bøndernes Faar.
✂
De slog over hende Silkeskrud,
Satte hende paa Ganger rød,
Og førde hende saa til Axelborg,
At vise Hr. Karl den Mø.
✂
228Og det var Hr. Karl, den Ungersvend,
Han klapper paa Hynde blaa:
“I ►trine her hid, min skiønne Jomfru,
Og ►hvile eder herpaa!
✂
I ►sige mig det foruden Tant,
I ►unde mig nu den Bøn:
Hvad Byrd og Blod er I kommen af,
►Mens I er en Mø saa skiøn?”
✂
“Stolt Sivard hed min Fader ►bold,
Var skarp og snar som Lyn,
Stolt Brynnild hedd min Moder kiær,
Selv hedder jeg Adelbryn.
✂
Jeg har ei Fader, ei Moder seet,
De døde, mens jeg var lille,
Min Fosterfader de slog ihjel,
Og siden det gik mig ilde.
✂
I Bondehytte blev jeg opfødt,
Og der kaldte de mig Krage,
Og Giæslinger først, saa Lam og Faar,
Jeg vogtede alle Dage.”
✂
Det var Hr. Karl, den Ungersvend,
Han tog hende i sin Favn:
“Hvad Guld jeg har, hvad Godt jeg faaer,
Os være til fælles Gavn!”
✂
Og frem ►tren Jomfru Adelbryn,
Hun rakde ham hviden ►Hand,
Og siden skinned hun som en Soel
Udover det ganske Land.
Imens han rider mod hende.