👤►Kong Hellig-Knud.
✂
Solen skinner saa klar om Dag,
Alting giver hun god Styrke,
Det er nu kommet ►saa vel i Lag,
At borte er Natten hin mørke,
Den ædle Herre de ►vog
*►fældte. med Uret.
✂
Sig 📌Danmark glæder og fryder ►med Skiel,
Og stander i ►feireste Grøde,
►Utysker og ►Trolde er slagne ihjel
Og Afguderi er ►lagt øde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
📌Danmark, 📌Danmark! din ►Pris er stor,
Du dig ►tør ei ved at forfærde,
Thi du udi ►Himmeriges Kor
Har en naadig Gud og Herre.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
10Af kongeligt Blod en ►Konning ►bold
Lod Gud sig ►fast behage,
Gav ham baade Land og Folk ►i Vold,
Han skulde Hans Ord ►fremdrage.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Kong 👤Knud ►saa hedd han, den Herre huld,
Hans Fader Kong 👤Svenn de kaldte,
Da 👤Harald, hans Broder, var lagt i Muld,
De Danske ►hannem udvalgde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
For Rettens Pleie han sørged vel,
At Hvermand Sit maatte nyde,
Og strængelig straffede han ►Uskiel
Paa hvem hans Lov turde bryde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Den Christne Kirke med snilde Raad
Han tragtede at ►handhæve,
Og Klerkene, som var før forsmaaet,
I hans Tid bleve saa ►gæve.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Paa 📌Dalby Kirke det ►kiendes ►end,
Og saa paa 📌Lunde-Domkirke,
Og ►for han var 📌Roskilds fuldtro Ven,
Ham ►love de vise Klerke.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Han vilde, hvad 📌Danmarks var med Ret,
Det skulde ved Riget blive,
Da Lov og Fred var i Landet ►sæt,
►Til Orlogs han sig mon give.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
11📌Preusen og
📌Kurland han greb da an,
Tilhaande de ham ►og ►ginge,
For deres Herre og Høvedsmand
Med Glæde de ham ►undfinge
*►modtog..
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
►For 📌Engeland i hans Faders Tid
Fra 📌Dannemark sig adskilde,
Han agted at drage med Krigsmagt did,
Og giøre dem hjemme et ►Gilde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Af Landet saa bød han Leding ud,
Hver skulde sig ►rede og ►ryste
*►ruste.,
I alle ►Styrishavne de lød hans Bud,
De vare i Mod saa ►trøste
*►trøstige..
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
I 📌Limfjord havde han Flaaden lagt,
Alt ved den vestre Side,
Hans Broder havde ham Hjelp tilsagt,
Derpaa ►saa monne han ►lide.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Men 👤Oluf var ►👤Kain mod Broder sin►,
►Efter Liv og Rige ham satte,
►Holdt ham kun op, saa ►falsk og fin,
Med smigrende Ord og glatte.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Til menige Mand gik Bud saa tit:
Det var dem selv til ►Baade,
De skulde sig liste hver hjem til Sit,
Adsplitte ►saa Kongens Flaade.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
12De fulgde hans Raad foruden Blu,
De mende, det var det Rette,
Almuen, ustadig i Sind og Hu,
Velgierning kan snart ►forgiætte.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Dankongen ►formærked sin Broders ►Flærd
*►Falskhed.
Til 📌Slesvig lod han stævne,
Og der han fandt sin Broder ►uskiær
*►skyldig.,
Han vilde paa ham det hevne.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
De toge da 👤Oluf Kongesøn,
I ►Bolt og Jern ham lagde,
Der hjalp ei Broderskab eller Bøn,
“►Løn som forskyldt,” han sagde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
►Deraf gik Rygte og megen Røg,
Almuen det ►mon forskrække,
At Kongen vilde Haan og spodsk ►Optøi
Paa dem efter Loven ►vrække
*►hevne..
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Deres Odel skulde de have ►forgjort,*►forbrudt.
Og dertil Halsen miste,
Eller de skulde rømme af Landet bort,
Hvad ►Lykke de saa maatte ►friste.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
►End var den Herre saa god og from,
Deres Straf lod han ►formilde,
De skulde gaae frie for Lov og Dom,
Naar ►Tienden de yde vilde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
13Men Vendelboen i Sind var stiv,
Og trodsig imod sin Herre,
Maatte han ei selv nyde Fred og Liv,
Det skulde gaae Kongen værre.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
De slog sig sammen med væbnet ►Hand,
De vilde ham ►plat fordrive,
Til 📌Fyen han drog da fra 📌Jylland,
Han agted i Fred at blive.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Men det var
👤Blak, den ►Ræv paa To,
Han førde saa glat en Tale,
Han bad Kong 👤Knud sig slaae til Ro,
Han vilde den Sag ►udhale.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Til Almuen sagde han i Smug,
De skulde kun frit ►fremfare,
Saa gik han frem med 👤Judas-Hu,
Fik Kongen i sin Snare.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Det maa man kalde med ►Ret og Skiel
►Paa 👤Blakes Hest at ride,
Naar et er meent, et andet ►Mundhæl,
De daares, som derpaa ►lide.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Saa trængde de Jyder til 📌Odens frem,
De skyndte sig paa det Bedste,
Fynboerne glædtes og ►hjulpe dem
Deres Herre med Vold at giæste.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
14I 📌Albans-Kirken, da Messen lød,
Og Kongen sin Bøn da gjorde,
De brød op Døren, derind de brød,
Og slog den Herre til Jorde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Den fromme ►Konning der Livet lod,
Han godt med Gud det meende,
Kirke og Klerke med Liv og Blod,
Med ►Tro og Flid han tjende.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Thi er hans Rygte og ærligt Navn,
Saavel hos Mand som Kvinde,
For saadan Daad med ►Eftersagn
Fra Tid til Tid i Minde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Hans Legem hviler i sorten Muld,
Hans Sjæl hos Gud ►mon være,
Der skal Guds udvalgte Børnekuld
Den ►varende Krone bære.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.
✂
Langt bedre det er paa Gud at troe
End al Verdens Guld at eie!
Langt heller være hos Gud i Ro
End vandre paa Syndens Veie!
Den ædle Herre de ►vog med Uret.