►Ridder Aage.
✂
Tre Møer sad i ►Bure,
De To ►slynged Guld,
Mens En begræd sin Fæstemand
Under sorten Muld.
For hun har en Ridder trolovet.
✂
Og det var Ridder Aage,
Han red ►under Øe,
Og Elselille fæsted han,
Saa ►væn en Mø.
✂
186Han fæsted Jomfru Else,
Saa ►væn en Mø,
Og det var paa hans Bryllupsdag,
Han maatte døe.
✂
Da græd hun, Elselille,
Saa sorrigfuld,
Det hørde Ridder Aage ned
Under sorten Muld.
✂
Op stod han, Ridder Aage,
Med ►Skrud
*►Jordetøi. paa ►Bag,
Han ►lakked'
*►skred. til sin Fæstemø
Med megen Umag.
✂
Saa klapped han paa Dørren,
Med ►Skrud for Skind:
“►Stat op, min kiære Fæstemø,
Og luk mig ind!”
✂
Enstund laae Elselille,
Og tænkde ved sig:
“Er det min døde Fæstemand,
Som kommer til mig?”
✂
Det ►meldte Jomfru Else,
Med Taare paa Kind:
“Ja, kan I nævne 👤Jesu Navn,
Saa kommer I ind.”
✂
“►Stat op, Elselille,
Luk op din Dør!
For jeg kan nævne 👤Jesu Navn,
Som jeg kunde før.”
✂
187Op stod hun, Jomfru Else,
Med Taare paa Kind,
Saa lukked hun den døde Mand
I ►Buret ind.
✂
Saa tog hun op Guldkammen,
Og redte hans Haar,
For hver en Lok, hun redte ud,
Der randt en Taar'.
✂
“Og hør du, Ridder Aage,
Kiær Brudgom min!
Hvordan er der i sorten Jord,
I Graven din?”
✂
“Saadan er der i Jorden,
I Grav hos mig,
Som i det klare Himmerig,
Thi glæd du dig!”
✂
“Og hør du, Ridder Aage,
Kiær Brudgom min!
Saa tag mig med til sorten Jord
I Graven din!”
✂
“Men ►saa er der i Jorden,
I Grav hos mig,
Som i det værste Helvede,
Slaae Kors for dig!
✂
For ikkun, naar du kvæder,
Som til en Dands,
►Forinden er min Grav omhængt
Med ►Rosenkrands;
✂
188Og hver en Gang du græder,
►I Hu saa mod,
Da er min Grav og Kiste fuld
Af levret Blod.
✂
Nu galer for de Gode
Den Hane hvid,
Jeg maa ei længer tøve her,
Jeg længes ►og did.”
✂
Op stod han, Ridder Aage,
Med ►Skrud paa ►Bag,
Saa ►lakked' han til Kirkegaard,
Med megen Umag!
✂
Det gjorde Jomfru Else,
Sin Brudgom kiær'
Hun fulgde giennem mørken Skov,
Paa Nattefærd.
✂
Og ►der de kom fra Skoven
Til Kirkegaard,
Da fældte Ridder Aage brat
Sit gule Haar.
✂
Og ►der paa Kirkegaarden
De traadte ind,
Da falmed paa den Ridder brat
Hans ►Rosenskind.
✂
“Og hør nu, Elselille,
Og ►giv det i Giem!
►Du græde nu dog aldrig meer
Din Fæstemand hjem►!
✂
189Men see dig op til Himlen,
Til Stjernerne smaa!
Da mærker du saa blidelig,
►Hvor Natten ►mon gaae.
✂
Imens hun saae til Himlen,
Til Stjernerne smaa,
I Jorden sank den døde Mand,
Ei meer hun ham saae.
For hun har en Ridder trolovet!