►►Ælvehjem.
✂
Hr. Bonde, han boer sig ude ved Aa,
Saa ►væne haver han Døttre to,
►Med Døttre tvende de Sønner fem,
Den ►væneste Vismer var af dem.
Mens Linden mon ►løves.
✂
Den ►Ælvefrue boer ude i Aa,
I femten Vintre ►bar hun Attraa,
I femten Vintre og ►end et Aar
At lokke Hr. Vismer til sin Gaard.
✂
Saa silde en Kvæld, ►der Dug drev paa,
Hun tog over sig sin Kaabe blaa,
Sin Kaabe blaa og sin Hætte grøn,
Gik saa til Hr. Vismers ►Loft i Løn.
✂
Hun ikke ham kaldte, og ei ham bad,
Hun vidste det godt, hvor de Nagler sad,
Og vævre ►saa var hendes Fingre smaa,
Med Naglerne pilled hun Laasen ►fraa.
✂
Hun satte sig ned paa hans ►Sengestok,
Hun leged alt med hans gule Lok,
Hun satte sig ned paa hans ►Sengefjæl
Hendes Ord de sank ham saa dybt i Sjæl.
✂
176Saa sagte hun hvidsked til ham i Løn:
“Du giør det, Hr. Vismer, alt for min Bøn,
Alt for min ►Møde og for din ►Ro,
Vi mødes imorgen paa ►Ælvebro!”
✂
Hr. Vismer han vaagned i Morgengry,
Sin Drøm han kom da ihu paany:
Mig tykdes, for Sengen en Jomfru stod
Saa rank og saa rund, ►som af Voxet snoet.
✂
Den Jomfru endnu mig for Øine staaer,
Med Kaaben saa blaa og de udslagne Haar,
Jeg lovede hende for ►Møde og ►Ro,
Jeg vil hende møde paa ►Ælvebro.”
✂
“►Tie stille, Hr. Vismer, lad fare den Drøm!
Og alt ►Giøgleriet, ►giv ei det i Giem!*►lægge på Hjerte.
Det er ►Ælvefruen, som driver sit Spil,
Hun gjorde i Søvne dig ►ælvevild.”
✂
“Med Drømmen det ►gange alt som det ►maa,
Men jeg vil opsøge den Mø, jeg saae,
Den deiligste Mø har jeg seet i Nat,
Med Kiærligheds Ord er mig Stævne sat.”
✂
Hr. Vismer lod sadle sin Ganger graa,
Han sagde: kiær Moder! hvi sukker I ►saa?
Hr. Vismer med Glæde af Gaard udred,
Hans Moder stod efter og Hænder vred.
✂
Hr. Vismer, han red sig til ►Ælvebro,
Der snubled hans Ganger paa røde Guldsko;
Hr. Vismer, han sank i striden Strøm,
Saa svømmede han til ►Ælvehjem.
✂
177Den ►Ælvefrue, hun for ham staaer:
“Velkommen, Hr. Vismer, til min Gaard!
Velkommen herned til Salen min!
Jeg blanded til dig baade Mjød og Vin.
✂
Du ►sige mig det ved den første Skaal,
Du ►sige det paa dit Modersmaal!
Hvor haver du hjemme ►paa Verdens Øe?
Og hvor har du fundet din Fæstemø?”
✂
“I 📌Dannemark er jeg født og baaren,
Og der er alle mine Klæder ►skaaren,
Og der har jeg fundet min Fæstemø,
Med hende vil jeg baade leve og døe.”
✂
Den ►Ælvefru' taler til Terne sin:
Du ►hente herind mig et Horn med Vin!
Du ►hente herind mig mit Dyre-Horn
Og kaste deri to ►►Ælvekorn!
✂
Den Terne, hun ►tren med Guldhornet ind,
Det lyste i Salen som Maaneskin,
“Velkommen, Hr. Vismer, saa elskelig!
Og vil du nu drikke en Skaal med mig!”
✂
Han satte det Horn til Mund og drak,
Den kolde Sved af hans Pande ►sprak,
Saasnart han smagde den ►falske Drik,
Al Verdens Ting ham af Minde gik.
✂
“Du ►sige mig nu ved den første Skaal,
Du ►sige det paa dit Modersmaal:
Hvor haver du hjemme ►paa Verdens Øe,
Og hvor har du fundet din Fæstemø?”
✂
178“I ►Ælvehjem er jeg født og baaren,
Og der er alle mine Klæder ►skaaren,
Og for mig stander min Fæstemø,
Med eder vil jeg baade leve og døe.”
✂
Nu ►Ælvefruen har vundet sit Spil,
Hr. Vismer, ham vender hun, som hun vil,
For ham græder Fader og Moder ►under Øe,
►End dybere sørger hans Fæstemø!
Mens Linden mon ►løves.