Grundtvig, N. F. S. Danske Kæmpeviser til Skole-Brug udvalgte og tillæmpede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

Der eksisterer manuskripter til de fleste af de 72 folkeviser i Danske Kæmpeviser i Grundtvig-arkivet på Det Kongelige Bibliotek.

Til nedenstående viser findes manuskripter:

Signatur Type Indhold
Fasc. 404.1 udkast Dannevirke
Fasc. 404.2 udkast Kragemaal
Fasc. 404.3 udkast Kong Hellig-Knud
Fasc. 404.4 udkast Sorte-Plog
Fasc. 404.5 udkast Hr Tidemand
Fasc. 404.6 udkast Dronning Dagmars Hjemførelse
Fasc. 404.7 udkast Dronning Dagmars Morgengave
Fasc. 404.8 udkast Dronning Dagmars Død
Fasc. 404.9 udkast Dronning Bengerd
Fasc. 404.10 udkast Kong Valdemar Seier
Fasc. 404.11 udkast Kong Valdemar den Unge
Fasc. 404.12 udkast Kong Sverkes Tog
Fasc. 404.13 udkast Erik Glippings Død
Fasc. 404.14 udkast Marsk Stig
Fasc. 404.15 overstreget udkast Marsk Stigs Døttre
Fasc. 404.16 udkast Den Danske Prindsesse i Sverrig
Fasc. 404.17 udkast Den Svenske Prindsesse i Danmark
Fasc. 404.18 udkast Marsk Stigs Døttre
Fasc. 404.19 udkast Niels Ebbesen
Fasc. 404.20 udkast Iver Lykke
Fasc. 404.21 udkast Kong Kristoffer af Baiern
Fasc. 404.22 overstreget udkast Kong Hanses Giftermaal [se fasc. 404.24]
Fasc. 404.23 udkast Iver Axelsøn Thott
Fasc. 404.24 udkast [slutningen af] Kong Hanses Giftermaal [se fasc. 404.22]
Fasc. 404.25 udkast Kong Christian den Anden
Fasc. 404.26 udkast Holger Danske og Stærk Diderik
Fasc. 404.27 udkast Hertugen og Dannekvinden
Fasc. 404.28 udkast Havfruen og Danedronningen
Fasc. 404.29 udkast Rosmer Havmand og Svanlille
Fasc. 404.30 udkast Hr. Tønne fra Als
Fasc. 404.31 udkast Ungen Svegder
Fasc. 404.32 udkast Dannevid og Svenn Trøst
Fasc. 404.33 udkast Orm Ungersvend
Fasc. 404.34 udkast Vidrik Velandsøn
Fasc. 404.35 udkast Sivard Snarensvend
Fasc. 404.36 udkast Svenn Felding og den Tydske Dronning
Fasc. 404.37 udkast Svenn Feldings Pillegrimsfærd
Fasc. 404.38 udkast Thors-Hammeren
Fasc. 404.40 udkast Agnete og Havmanden
Fasc. 404.41 udkast Bonden i Vildenskov
Fasc. 404.42 fragment Dalby-Bjørnen
Fasc. 404.43 udkast Runegaard
Fasc. 404.44 udkast Hevner-Sværdet
Fasc. 404.45 udkast Linden
Fasc. 404.46 udkast Guldharpen
Fasc. 404.48 udkast Hellig-Olav og Troldene [se fasc. 404.78]
Fasc. 404.49 udkast Ælve-Høi
Fasc. 404.50 udkast Ælvehjem
Fasc. 404.51 udkast Ælveskud
Fasc. 404.52 udkast Gienfærdet
Fasc. 404.53 overstreget fragment [en strofe af] Ridder Aage [se fasc. 404.54]
Fasc. 404.54 udkast Ridder Aage [se fasc. 404.53]
Fasc. 404.55 udkast Brodermordet
Fasc. 404.56 udkast Systermordet
Fasc. 404.57 udkast [slutningen af Axel og Valborg]
Fasc. 404.58 udkast Ebbe Skammelsøn
Fasc. 404.59 udkast Hjemkomsten fra det hellige Land [se fasc. 404.61]
Fasc. 404.61 fragment [slutstrofer til Hjemkomsten fra det hellige Land; se fasc. 404.59]
Fasc. 404.62 udkast Kragelille
Fasc. 404.63 udkast Skiærsilden
Fasc. 404.64 udkast Kirstenlille fra Fyen
Fasc. 404.65 udkast Lykkespil
Fasc. 404.66 udkast Svar som Tiltale
Fasc. 404.67 udkast Tovelille
Fasc. 404.68 fragment [1 strofe af ] Vildskytterne [se fasc. 404.73]
Fasc. 404.69 udkast [Broder og Syster, se fasc. 404.74]
Fasc. 404.70 udkast Den lille Syerske
Fasc. 404.71 udkast Kvindelist
Fasc. 404.72 udkast Den ømskindede Brudgom
Fasc. 404.73 udkast [Vildskytterne, se fasc. 404.68]
Fasc. 404.74 udkast Broder og Syster [de første 6 strofer; se fasc. 404.69]
Fasc. 404.75 fragment Liden Karen [se fasc. 404.76]
Fasc. 404.76 udkast Liden Karen [se fasc. 404.75]
Fasc. 404.77 udkast [Alfabetisk indholdsregister]
Fasc. 404.78 udkast Oluf Konning og Broder hans [se fasc. 404.48]

Alle viser er uden strofenummerering. Der er som i det færdige tryk intet system for, om omkvæd gentages ved hver strofe eller udelukkende ved første og sidste strofe.

En gennemgang af manuskripterne i fasc. 404 afslører, at Grundtvig havde et par viser mere i støbeskeen, som ikke kom med i udgaven. Derfor er der enkelte huller i rækken af signaturnumre ovenfor.

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien : 896A.

Danske Kæmpeviser til Skole-Brug udkom omkring den 16. oktober 1847 i København på C.A. Reitzels forlag og blev trykt på Bianco Lunos Bogtrykkeri.

Prisen var 1 mark og 16 skilling for et uindbundet eller kartonneret eksemplar.

Oplaget var på 1525 eksemplarer.

Tidligere tryk

Grundtvig havde trykt et par af visebearbejdelserne tidligere (se i øvrigt Bibliografien 2, s. 313-319). Det drejer sig om:

Vise Publikation År SJ
“Havfruen og Danedronningen” Danne-Virke 1, s. 209-213 1816 297
Viser og Sange for Danske Samfund 1, s. 57-60 1840 297
“Dannevirke” dog med titlen Thyre Dannebods Vise Danne-Virke 2, s. 1-6 1816-1817 306
Viser og Sange for Danske Samfund 1, s. 1-5 1840 655
“Kong Olaf” Viser og Sange for Danske Samfund hæfte 2, s. 37-42 1840 691

Senere udgaver

Danske Kæmpeviser blev ikke genoptrykt i sin helhed i Grundtvigs levetid, men udkom i 2. oplag i 1875 på 👤Karl Schønbergs forlag. Denne udgave, som bærer nr. 896B i Bibliografien , er i lille oktav og på 16 + 303 sider. Den er sat med antikva og har gennemført moderne, 'skandinavistisk' retskrivning og tegnsætning (dvs. bolle-å og substantiver med lille begyndelsesbogstav). Steen Johansen formoder, at det er sønnen, Svend Grundtvig, der har besørget 2. oplag ( Bibliografien 2, s. 319).

Grundtvig lod enkelte af viserne optrykke senere med små ændringer (se også Bibliografien 2, s. 313-319) . Det drejer sig om:

Endelig optræder mange af viserne i senere antologier. Her skal især fremhæves 👤Carl Joachim Brandts Rim og Sange til Fædrelandets Historie (1848-1849), der forkorter, 👤Kristian Køsters Et Hundrede Danske Sange (1865). Også andre visebøger bragte viser fra Grundtvigs udvalg, bl. a. 👤P.O. Boisens populære visebog, Nye og gamle Viser af og for Danske Folk, der kom i hele ni oplag i årene 1849-1870. For en fuldstændig oversigt henvises til Bibliografien 2, s. 313-319.

Bibliografisk beskrivelse

De anvendte eksemplarer

Ved intern kollation af de tre eksemplarer af førstetrykket er der ikke fundet intern varians.

  1. Grundtvig-Bibliotekets eksemplar, hovedsamlingen (katalognummer 3.5, eksemplar 1). På indersiden af forpermen findes Ejnar Skovrups exlibris med en illustration af en opgående sol og ordene “EJNAR : SKOVRUP / Forkynd, at af Skolen / Der gjøres nu brat / Det værksted for Solen, / Du skimtet i Nat – / 1946”. Forsatsbladet er ikke limet fast til permen. På versosiden af forsatsens blad er der øverst skrevet med sort blæk “E Iuell Wind. –”. Øverst på titelbladet er der med sort blæk skrevet: “V. Andresen. Sognepræst”. Indbindingen er i marmoreret, halvblankt papir i farverne mørkebrun, rødbrun, blå nuancer og off white.
  2. Det Kongelige Biblioteks eksemplar (stregkode 130014630903). Øverst på bagsiden af forpermen er der inklæbet en label med påtrykt “UNIV.-BIBL. Afd. 1” og “N, 500 - 8o / 1847” skrevet med blåt kuglepenneblæk. Titelbladet er påstemplet “B.U.H.” , mens rectosiden af titelbladet er påstemplet “BIBLIOTHECA / REGIA / HAFNIENSIS”. Indbindingen er i marmoreret, halvblankt papir i farverne brun, mørkeblå nuancer og sort.
  3. Eksemplar tilhørende lektor Niels Werner Frederiksen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, København. Dette eksemplar har brun læderryg med titel og forfatter præget med guldbogstaver. Der er rester af brune lærredshjørner. Ellers er indbindingen i blå-, brunt- og beigemarmoreret papir, der formentlig har været halvblankt.

Grundtvig-Bibliotekets eksemplar (eksemplar 1) er valgt som tekstgrundlag og har afgivet faksimile til udgaven. De følgende bibliografiske beskrivelse tager udgangspunkt i eksemplar 1.

Formler

Format: 8o. Eksemplaret er beskåret og måler ca. 126 x 222 mm. Det er ikke lykkedes at finde et ubeskåret eksemplar.

Kollationsformel: Π1 2 Π4 3Π1 1-158 167 = 137 bl.

Signaturformel: $2 signeret.

Pagineringsformel: 133 blade, pagineret [2], I-III, IV-VI, VII, VIII-X, 1, 2-252, 253-54 [= XII, 254].

Bogens format er oktav. Den består af et præliminært blankt blad, et halvark foldet til fire blade og et sidste præliminært blad. Derpå følger 16 signerede læg à otte blade, hvoraf det sidste læg dog mangler blad nummer otte. Alle signerede læg bærer signatur på de to første blade.

Siderne I-III, VII, 1 og 253-254 er stumt paginerede.

Titelblad, tilegnelsesdigt til “Den danske Ungdom", forordet og den kronologiske indholdsfortegnelse er pagineret med romertal, resten af værket er pagineret med arabertal. Første ark (og dermed læg) er usigneret. Der er arksignatur (primasignatur) på s. 1, 17, 33, 49, 65, 81, 97, 113, 129, 145, 161, 177, 193, 209, 225 og 241. Der er sekundasignatur på s. 3, 19, 35, 51, 67, 83, 99, 115, 131, 147, 163, 179, 195, 221, 227, 243. Primasignaturen er angivet med ordet “Kjæmpeviser” og arabertal; sekundasignaturen kun med arabertal efterfulgt af asterisk.

Da størstedelen af indholdet står som vers, varierer brødtekstens klummebredde fra ca. 25 til 76 mm. Klummehøjden er også varierende, men ofte omkring 160 mm.

Der anvendes ikke kustoder.

Fodnoter indvises i grundteksten med mellemrum efterfulgt af en eller flere asterisker. Mellemrummet før indvisningstegnet gengives ikke i GV.

I teksten adskilles viserne med en kort skillestreg. Viserne har centrerede overskrifter i halvfed og større skriftgrad.

Der er ikke noget system for, hvorvidt de ulige verslinjer har indryk eller ej. GV gengiver ikke disse usystematiske indryk.

Indholdsoversigt

2 blanke blade uden for pagineringen, [I] titelblad, [II] blank, [III]-VI Den Danske Ungdom, [VII]-VIII Forord, IX-X Indhold (efter titler), [1]-252 tekst, [253-254] alfabetisk indholdsfortegnelse efter førstelinjer.

Typografi

Skriftsnit

Danske Kæmpeviser er trykt med det gotiske skriftsnit fraktur. På titelbladet (og enkelte andre steder) er der desuden brugt det gotiske skriftsnit textur.

Fremhævelser og skriftarter

Fremhævelser markeres med spatiering og bruges oftest ved person- og stednavne. Forordet er sat med væsentlig mindre skriftsnit end resten af værket. Hver vise indledes med uncial i halvfed. Overskriften til hver vise er i halvfed og med større skriftgrad. På titelbladet er halvfed brugt som fremhævelsesmiddel.

Der er ikke noget fast system for, hvorvidt omkvæd (og evt. mellemkvæd) gentages ved hver strofe eller kun er anført ved første og sidste strofe i en vise. I nogle viser er 2. og 4. vers indrykket. Disse indryk er ikke gengivet i GV.

Skriftgrader

Den største variation m.h.t. skriftgrader og typografiske virkemidler ses på titelbladet. “Danske Kæmpeviser” gengives med den største skriftgrad, “Skole-Brug” og “udvalgte og tillæmpede” er sat med noget mindre skriftgrad. “Nik. Fred. Sev. Grundtvig” er sat i halvfed textur. Præpositionerne “til” og “at” er sat med samme grad som eller mindre end brødteksten.

I oplysningerne om trykkested, trykker og forlag vises “Kjøbenhavn” og “1847” med størst skriftgrad og i halvfed. Årstallet hælder desuden mod venstre. Oplysninger om forlag gengives med samme størrelse som brødteksten, mens oplysningerne om trykkested gengives med mindre størrelse. Oplysninger om trykkested, trykker og forlag er adskilt fra resten ved en udsmykket prydstreg.

Skillestreger

Der anvendes to typer korte skillestreger, som er centrerede. De længste af disse findes efter hver vise. På titelbladet og på s. IX er anvendt prydstreger.

Papirkvalitet

Maskinpapir uden vandmærker, formentlig billigt.

Omslag

Det har ikke været muligt at finde det originale omslag, men de kollationerede eksemplarer er alle indbundet i marmoreret papir med skindryg. Hjørnerne kan være forstærkede med mørkebrunt lærred eller brunt læder.

Tekstkritik

Anvendt litteratur