Værkets placering i Grundtvigs forfatterskab
Grundtvigs interesse for folkeviser
✂ Skønt Grundtvigs hovedinteresse i de tidligste voksenår var den nordiske mytologi, havde han kendt folkevisegenren siden sin ungdom. Allerede af hans Bogfortegnelse fra 1805 fremgår det, at han dengang ejede et eksemplar af ►Levninger.
✂ I 1809 havde 👤Nyerup udsendt en prøve på den folkeviseudgave, han sammen med 👤Rahbek og 👤Abrahamson havde planer om at udgive, ►Axel Thordsen og Skjøn Valborg, en norsk Ballade, med anmærkninger af R. Nyerup; som Prøve paa den ny Skikkelse, hvori Abrahamson, Rahbek, og Nyerup agte at udgive den saa kaldte Kjempevisebog. Prøven rummede udelukkende den meget lange vise, ►Axel og Valborg (►DgF 375). Denne prøveudgave kommenterede Grundtvig i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn nr. 49, 28. marts 1809. 👤Toldberg anfører – noget uretfærdigt – at Grundtvig på dette tidspunkt snarere interesserede sig for viserne som “filologiske aktstykker” end for deres egen skyld (►1946, s. 126). I dag ville man snarere sige, at Grundtvig efterlyste oplysninger om, hvilke editionsmæssige kriterier udgiverne havde i sinde at lægge til grund for den samlede udgave.
Grundtvigs tidligere folkevisebearbejdelser
Grundtvig havde udgivet et par visebearbejdelser længe før 1847 (se i øvrigt ►Bibliografien 2, s. 313-319). Det drejer sig om:
- ►“Havfruen og Dane-Dronningen” i ►Danne-Virke 1, 1816.
- ►“Dannevirke” (som ikke er en folkevise, men en vise, ►“Thyre Dannebods Vise”, forfattet af 👤Laurids Kok i slutningen af 1600-tallet) i ►Danne-Virke 2, 1817.
Grundtvig lod desuden en enkelt af viserne fra Danske Kæmpeviser til Skole-Brug optrykke senere med små ændringer (se i øvrigt ►Bibliografien 2, s. 313-319):
- ►“Holger Danske og Stærk Didrik” i ►Danskeren II, 1849.