↩
Arkaiseringer og moderniseringer
✂ Det, der først og fremmest springer en folkevisekender i øjnene, er, at Grundtvig på én gang arkaiserer og moderniserer – indimellem i samme strofe.
| Tinge frem [...] / mangen Mand (efter Vedel II 18, ►DgF 116b) | Thinge Fram [...] / mod ham (Sorte-Plog) |
| at Dagmar skulde dø saa vng (efter Vedel II 25, ►DgF 135C) | At døe skulde Dagmar hin unge (Dronning Dagmars Død) |
| gaar de (efter Vedel II 21, ►DgF 137B) | ginge de dem (Den Danske Prindsesse i Sverrig) |
| Frøiken (efter Vedel II 21, ►DgF 137B; her bruger Vedel samtidens ord for en kongedatter, ‘frøken') | Jomfru (Den Danske Prindsesse i Sverrig) |
| Oc melte hand det, Herr Iffuer Lycke (efter Vedel II 44, ►DgF 159F) | Hr. 👤Iver Lykke, han meldte med Skiel, (Iver Lykke, karakterisering af en talende) |
| Hør y thett (efter Karen Brahes folio nr. 102, ►DgF 354B) | Hil sidde I (Ebbe Skammelsen) |
| i ildenn som hun stuod (efter Abrahamson, Nyerup og Rahbek nr. 150, ►DgF 108A) | Hvor hun i Ild mon staae (Skiærsilden) |
✂ Til trods for, at Grundtvig indimellem bruger sin historiske viden til at præcisere de ofte mangelfulde oplysninger i de historiske viser, kan han også omtolke forlæggets ord og erstatte dem med noget, der (formentlig) har været lettere at forstå for samtiden.
| heder (bl.a. efter Vedel II 18, ►DgF 116b) | kalder (bl.a. Sorte-Plog) |
| krancke Stund (efter Vedel II 31, ►DgF 145N) | bange Stund (Erik Glippings Død) |
| herlige Ørss (efter Vedel II 21, ►DgF 137B) | prægtige Heste (Den Danske Prindsesse i Sverrig) |
| Usen (efter Vedel I 25, ►DgF 32B; ordet ussen betyder ‘ulykkeligt’) | Usalig (Svenn Felding og den Tydske Dronning) |
| mindet (efter Vedel II 1, ►DgF 52D) | kyssed (Bonden i Vildenskov) |
| stienstoffue (efter ►Karen Brahes folio nr. 102, ►DgF 354B; en stenstue er den del af (herre)gården, der er bygget i sten, og som følge deraf er mindre brændbar end dele af bindingsværk) | Storstue (Ebbe Skammelsen) |