Ældre folkeviseudgaver og Grundtvigs forlæg
De ældre udgaver i Grundtvigs eje
✂ I folkevisernes udgivelseshistorie kunne man i 1840'erne se tilbage på flere hovedværker: 👤Anders Sørensen Vedels ►Hundredvisebog fra 1591 og den godt hundrede år yngre opfølger ved 👤Peder Syv (oftest kaldet ►“Tohundredvisebogen”) fra 1695 med det dobbelte antal viser.
* ►Vedels udgave bestod af tre afdelinger, og der henvises derfor til viser herfra med I, II eller III samt et nummer, mens henvisninger til viser, som udelukkende findes hos ►Syv, sker med IV samt et nummer.✂ Begge var kommet i adskillige oplag i løbet af 1600- og 1700-tallet (►Henningsen 1959, s. 53-84). 1700-tallet havde efter engelsk forbillede budt på to bind med titlen ►Levninger af Middelalderens Digtekunst (herefter ►Levninger): et ved 👤Bertel Sandvig (1780, anonym) og et ved 👤Rasmus Nyerup (1784). Restoplaget af disse gik tabt ved Københavns brand i 1795. I begyndelsen af 1800-tallet var 👤Werner Abrahamson, 👤Rasmus Nyerup og 👤Knud Lyne Rahbeks fembindsudgave, ►Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen (1812-1814; herefter ►Abrahamson, Nyerup og Rahbek), den gængse. I 1847 ejede Grundtvig både ►Syv (i original fra 1695) og ►Abrahamson, Nyerup og Rahbek, som i hans bibliotek var indbundet i to bind. Disse værker har numrene 2452, 2453 og 2454 i hans Bogfortegnelse fra 1839. Grundtvig brugte gerne viseopskrifter fra begge værker i sin udgave. Grundtvig ejede også ►Levninger, men det ser ikke ud, som om han har brugt viser herfra som forlæg.
✂ ►Vedels og ►Syvs udgaver havde skabt tradition for at udgive viser i portioner à 100, så Grundtvig så sig åbenbart nødsaget til at undskylde, at han kun bragte “halvfjerdsindstyve” (s. [VII]). Faktisk rummer bogen 72 viser.
Forlæg
✂ Når man ser på, hvor mange ændringer Grundtvig har foretaget i hver eneste vise, kan det forekomme mere rigtigt at kalde forlæggene inspirationskilder, men jeg vælger det neutrale (og kortere) ‘forlæg’. ►Vedel og ►Syv er storleverandører. Ud af visebogens 72 kan man finde forlæg i deres værker for de 50. Hvis man indimellem falder over formuleringer, der ikke findes hos ►Vedel og ►Syv, kan de stamme fra ►Abrahamson, Nyerup og Rahbek. 51 viser ud af Grundtvigs 72 findes i denne udgave – herunder 9, som ikke er hos ►Vedel og ►Syv. Samtidig har ►Vedel og ►Syv andre 9, som ikke er med i ►Abrahamson, Nyerup og Rahbek. Resten overlapper hinanden, men det er tydeligt, at Grundtvig som regel foretrækker ►Vedels og ►Syvs versioner frem for den nyere udgaves.
✂ Herudover benyttede Grundtvig et par af de håndskrifter, som 👤Svend arbejdede med. Grundtvig angiver i sit forord, at han bringer syv viser, der ikke tidligere har været trykt. I den kronologiske indholdsfortegnelse s. IX f. har han mærket disse viser med en asterisk. Det drejer sig om: ►Græshoppen (►DgF 59), ►Runegaard (►DgF 12), ►Hevnersværdet (►DgF 25), ►Linde-Møen (►DgF 66), ►Ælvehjem (►DgF 45), ►Brodermordet (►DgF 340), ►Systermordet (►DgF 95); (se også ►Toldberg 1946, s. 128). De to sidstnævnte stammer måske fra mundtlig optegnelse, mens de øvrige har kunnet findes i forskellige folkevisehåndskrifter.
✂ Især to håndskrifter skal fremhæves, nemlig ►Karen Brahes folio (dateret o. 1570) og ►Grundtvigs kvart (dateret til 1656). Grundtvig havde i 1838 købt det sidstnævnte for 2 rigsbankdaler. ►Karen Brahes folio havde i mere end 200 år ligget upåagtet hen i biblioteket i Odense adelige Jomfrukloster (grundlagt af 👤Karen Brahe), men var blevet omtalt i 1839 af 👤Caspar Paludan-Müller, der i tidsskriftet ►Brage og Idun udgav visen om 👤Axel og 👤Valborg (►DgF 475) i versionen herfra. 👤Karen Brahes Arkiv hører i dag under Roskilde Kloster.