Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danske Kæmpeviser til Skole-Brug udvalgte og tillæmpede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig

Det er om folkevisestriden hævdet, at modstanden mod DgF først og fremmest gjaldt 👤Svend Grundtvigs far, N.F.S. Grundtvig (jf. Bang 1972, s. 344; se oversigten). Modviljen mod 👤Svend Grundtvigs plan var for nogens vedkommende så voldsom, at det ikke var nok at ytre den i dagblade og tidsskrifter. Fader Grundtvig kom således sin søn til undsætning i en hel bog, et lille stridsskrift, Om Kæmpevise-Bogen, en Stemme mod Hr. Levins, Hr. Liebenbergs o.s.v. af Nik. Fred. Sev. Grundtvig (1847b, se indledning til denne her). 👤Svend Grundtvig forsvarede derudover sig selv i et næsten 80 sider langt stridsskrift, Etatsraad Molbech og Kæmpeviserne, et Stridsskrift af Svend Grundtvig (1848a), der minutiøst gennemgik 👤Molbechs forhastede viseudgave fra slutningen af 1847, Et hundrede udvalgte Danske Folkeviser, hidtil utrykte, samlede og udgivne af C. Molbech, og påpegede dens fejl, mangler, inkonsekvenser og misforståede forbedringer.