✂ Naar en Mand ►vaandes, da ►vildes ham Raad. ►Ll.
✂ Der kan sidde et Fløiels Hjerte under en Vadmels Kofte.
✂ Valne Hænder, varme Hjerter.
✂ Slaae Vand i Blodet!
✂ Vind og Vand maa have sin Gang.
✂ Vanen er den anden Natur.
✂ Det er ikke ►godt at vænne det Svin af Vang, som er ►i vant.
✂ Der vanker ikke Steg til ►Pirres, uden den falder i Asken.
✂ Var dig for Hunden! Skyggen bider ikke. ►S.
✂ ►Der er Nødde i Vedkast. ►S.
✂ Den Vei er ►ond at finde, som Skibet gaaer i Hav. ►Ll.
✂ Det er godt at finde Ven paa Veie. ►Ll.
✂ 109(Gud naade den, som) har kun Dagen og Veien!
✂ Een Vei skal man ud.
✂ ►Den Vei er bred, som fører til Fordærvelse.
✂ Der er Noget i Veien, hvor man kommer.
✂ Du skal ►veie den Vældige. ►Ll.
✂ Det veier ►Alt, som ved hænger. ►S.
✂ Hvem kan veie hvert Ord, man siger?
✂ Man kan ei Alt i Skaaler veie. ►Ll.
✂ Den, som skrifter vel, ►bliver vel afløst. ►S.
✂ Den Vise, som er vel hørt, er ogsaa vel kvædet. ►S.
✂ Hvem der ei ►byger vel, bleger ikke vel. ►S.
✂ Velkommen, ►som til bær! ►S.
✂ Gode Venner ere altid velkomne.
✂ Man skal see Vellysten bagfra, naar hun gaaer, ei forfra, naar hun kommer. ►S.
✂ Tit er ►Vaade nær, vel den, som er vel signet! ►Ll.
✂ Man har gierne Ven hos Uven. ►S.
✂ Straf din Ven hemmelig og roes ham aabenlydt! ►S.
✂ Ingen er Ven, uden han er Vens Ven. ►S.
✂ Mange Venner og Faa ►fuldtroe. ►Ll.
✂ Hvad man ikke vil høre af sin Ven, maa man høre af sin Fiende.
✂ Det er en god Ven, som ►varer En ad sin Skade. ►S.
✂ Gode Venner har Alt tilfælles.
✂ Det er vore Venner, vi skal leve af, sagde Kiøbmanden, vore Fiender kommer ⓘ ikke til os.
✂ Noget for Noget, om Venskab skal holdes.
✂ Kande over ►Gaard og Kande hjem igien, giør længst Venskab. ►Ll.
✂ De er ikke alle Venner, som smile. ►Ll.
✂ 110Med Lykken vender mangen Ven Ryggen.
✂ Een Fiende er formeget og hundrede Venner ei Nok. ►S.
✂ Til Venne-Huus er ingen Omvei.
✂ Meget gaaer i ►Venne-Vold.
✂ Bladet kan Snart vende sig.
✂ Den Steen, som tit vendes, bliver ei mosgroet. ►Ll.
✂ Hvor tit end Heiren vender sig, har den dog Halen bag sig. ►Ll.
✂ I en heel Skieppe ►Venter er der ikke en Haandfuld ►Visser. ►Ll.
✂ Vent ikke formeget af Lykken!
✂ Man kan vente længe, inden der flyver En stegte Spurve i Munden.
✂ ►Verden hænger ikke i et Flynderskind.
✂ Verden er gal.
✂ Verden er en stor Daarekiste.
✂ Man maa tage Verden, som den er.
✂ Det gaaer ingensteds saa galt til, som i denne Verden.
✂ Verden skal ødelægges, lyksalig den, som hjelper til!
✂ Man skal giøre sig Verden saa nyttig, som man kan.
✂ Lad Verden gaae sin skiæve Gang!
✂ Hvad, om du havde al Verden, og du saa ikke kunde ►p....!
✂ Vil man igiennem Verden, maa man vide at snoe sig.
✂ Der er Folk nok i Verden.
✂ Har Verden staaet saa længe, holder den vel nok os ud.
✂ ►Man maa lade Verden jævne sig selv.
✂ ►Guds Rige er ikke af denne Verden.
✂ 111Vee den, som sælger sit Hø, naar Viben kommer! ►Ll.
✂ Den som ►vide far, bliver meget var. ►S.
✂ ►Hvo som veed sin Herres Villie og ikke giør derefter, han faaer mange Hug.
✂ Alting er en Videnskab.
✂ Den skal vidne, som af veed. ►S.
✂ ►Viis mig din Tro af dine Gierninger!
✂ Hvem der vil have ►Jule-Sommer, skal have ►Paaske-Vinter.
✂ Katten vil nok have Fisken, men ikke væde Kloen. ►Ll.
✂ Man vil nok have Øxen i Hovedet paa En, men ikke selv holde om Skaftet. ►S.
✂ Hvem der vil Øiemedet, maa ogsaa ville Midlerne.
✂ Hvem der vil dandse, maa betale Spillemands-Penge.
✂ Hvem der vil spise Æg, maa taale at Hønsene kagler. ►S.
✂ Hvem der vil slikke Honning, maa ikke ræddes for Bier. ►S.
✂ Hver giør hvad han kan, og Gud hvad han vil. ►S.
✂ Vil ikke En, saa vil en Anden.
✂ Vil ikke de Syge, saa vil de Sunde.
✂ Hvem der vil leve ►længer end Gud vil, skal ►føde sig selv.
✂ Vil du med, saa hæng paa!
✂ Det var ilde, ei at kunne naar man vilde!
✂ Er du ►vildøv, saa gid du blive ►stildøv!
✂ Det tykkes godt, hvad med Villie skeer. ►Ll.
✂ Duk dig og lad gaae over! Veiret vil have sin Villie! ►S.
✂ Naar Barnet faaer sin Villie, græder det ikke.
✂ Mands Villie, Mands Himmerig.
✂ 112►Villie er ikke Lande-Ret. ►Ll.
✂ En god Villie drager et stort Læs.
✂ Gud kiender Villien.
✂ Vorherre tager Villien i Gierningens Sted.
✂ Villig Hest skal man ►taalig kiøre.
✂ Tilvands ►har man ikke Vinden i Svøben.
✂ Vær ikke som Vinden blæser!
✂ Løb ikke med en halv Vind!
✂ Legeren leger for han vil vinde. ►Ll.
✂ Vinde og tabe er Kiøbmands Brug.
✂ De vil alle holde halvt med ham, der vinder.
✂ Den er vis, som ihænde har.
✂ Man volder hvad med Villie skeer.
✂ Dristig vovet, halv vundet.
✂ Gud giør ei Vrag uden Sag. ►S.
✂ Vrang Hørelse giør vrang Fremførelse! ►Ll.
✂ ►Saatte (ikke usaattes) er Sydskende vrede. ►Ll.
✂ Mange er Veiskjel i vred Mands Hu. ►Ll.
✂ Hvem der giør sig vred for ingen Ting har to Umager (først at giøre sig vred og saa at giøre sig mild igien).
✂ Er du vred, saa er Gaden bred, Stenene haarde at bide i og Rendestenen blød at ligge i.
✂ ►Vred Mand er som ulædsket Kalk. ►S.
✂ Straf ei i Harm og skriv ei i Vrede! ►M.
✂ Mands Vrede giør Ingen Ret. ►S.
✂ Man kan vænne sig til at æde ►Skovæbler.
✂ 113Somme Folk er ikke værd at hilse paa en Vei.
✂ Meget er ikke værdt at tage op paa en Vei.
✂ Meget er ikke værdt at reise sig ret op for.
✂ Den er god at værge, som Ingen vil hærge. ►Ll.
✂ Viben vil værge hele Marken og kan ikke værge sin egen Rede. ►Ll.
✂ Viis uden Værk er som Bi uden Honning. ►M.
✂ Værket priser Mesteren.
✂ Det kan ikke gaae værre end at vælte.
✂ Den ►hvide Djævel er værre end den Sorte. ►S.
✂ Det er ondt at stjæle, men det er værre at ►bære igien. ►S.
✂ Det bliver jo længere, jo værre.
✂ De faaer det værre, som kommer efter.
✂ Kiven yppes immer af det ►værre Hjul. ►Ll.
✂ Møddingen stinker værst i Solskin. ►M.
✂ ►Saa skal Væven være endt, at det Bedste er ind vendt. ►Ll.
✂ Præsten væver Kirkens Vadmel.