Grundtvig, N. F. S. Danske Ordsprog og Mundheld, samlede og ordnede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig


I

Danske
Ordsprog og Mundheld,
samlede og ordnede

af

Nik. Fred. Sev. Grundtvig.


Selv Trolden mon slægte
Sin Moder paa,
Og Dannemand ægte
Giør dobbelt saa:
Vil Danskhed forfægte
Med meer end Staal,
Og aldrig fornægte
Sit Modersmaal!

Kjøbenhavn. Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri 1845.

II
III

Forord.


Den, der giver snart, giver to Gange”, er et godt gammelt Ordsprog, som jeg vel, ved denne Leilighed, maa to Gange siges at have glemt; thi hverken findes det i Samlingen, og heller ikke har jeg fulgt det. Det er nemlig henved tredive Aar siden, jeg ikke blot begyndte at samle paa Danske Ordsprog, men opmuntrede mine Landsmænd til det Samme*I Stykket “Om Ordsprog”, Dannevirke III. 62., og dog har jeg lige til nu opsat at giøre det første Skridt, ved at udgive mit “Mundforraad” og hvad jeg i de ældre Samlinger fandt Fortrinligt.

Dog, det nytter næsten ligesaalidt at giennemhegle sig selv, som at giøre det ved Andre, og jeg vil derfor give Læseren et bedre Exempel, ved at sige, det glæder mig, at jeg endelig er kommet over Dørtærskelen, som, efter Ordsproget, er den længste Vei, thi ligesom den første OrdIVbog i et Sprog, trods al sin Ufuldstændighed, er et stort Skridt fremad, saaledes er ogsaa den første Samling af Ordsprog, hvori man nemt kan finde Rede, trods alle dens Ufuldkommenheder, et Fremskridt, man, med nogen Varme for Sagen, maa kunne lade sig giennemhegle for og dog glæde sig ved. Naar der nemlig først er en saadan Samling, hvis Feil og Mangler let lade sig opdage, da lade Manglerne sig ogsaa let afhjelpe og Feilene rette, saa ikke blot de Lærde kan oversee den store Alminding, der kun behøver at opdyrkes, for at bringe rige Frugter, men, hvad der er det vigtigste, Folket kan finde og i Munden prøve Udtrykkene for sin naturlige Tankegang, som Det enten har tabt, eller dog tabt Sikkerheden paa og Magten over.

Jeg vil derfor ikke foregribe Læseren, ved selv at opregne alle de Mangler og Feil, jeg selv kan see ved dette Prøvestykke, men heller sige, hvordan jeg har stræbt at stille Ordsprogene i deres rette Lys, som er deres eget. De ældre Samlinger, som jeg kiender, er nemlig enten, som Peder Laales, et reent Virvar, eller, som Peder Syvs, en vilkaarlig Inddeling efter hvad Samleren syndes, et Ordsprog kunde bedst anvendes paa og bruges til, eller endelig et Register efter For-Bogstavet.

Intet af disse Exempler kunde jeg bekvemme mig til at følge, men har stræbt at benytte Ordbogs-Formen paa en bedre Maade, ved at see paa Hoved-Ordene, uden at Vændse enten de kom først eller sidst. Herved stødte jeg nu vist nok ved Giennemførelsen paa mange Vanskeligheder, som vel kun maadelig er overvundne, men Læseren vil dog meget snart kunde see, om et Ordsprog, han tænker paa, findes i Samlingen eller ikke, og hvor det da end staaer, vil det altid have et lille Ord at støtte sig til, som selv naar det glipper, giver et Lysglimt fra sig. Naar det ikke formeget vilde have forstørret Bogen, burde maaskee, hvor Hoved-Ordet var tvivlsomt, Ordsproget været at finde paa flere Steder, men nu besluttede jeg mig til kun at sætte hvert een Gang, saa, hvor Enkelte findes to Steder, er det, fordi jeg ikke tidsnok har opdaget det.

I den store Grændse-Strid, som de Lærde siger, der skal føres mellem “Ordsprog” og “Mundheld”, vil jeg ikke indlade mig, da den kun findes paa Papiret, ikke i Folke-Munden, som er Begges naturlige Opholdssted, hvor de boer meget fredelig sammen, og jeg berører det da kun for at sige, at hvor man, i Begyndelsen eller Midten, finder Klammerter, indslutte de Ord af mine, hvorved jeg vilde hjelpe Ordsproget til sin nu i Munden tabte Form. Ligesom nemlig “at staae i sit eget Lys, at slaae Vand paa en Gaas, at hjelpe af Dynen i Halmen, at være som en Ugle mellem Krager”, der nu kun er løse Talemaader, hos Laale findes i deres bundne Stil, saaledes er aabenbar “at kiøre om i en anden Gade, kun at have Dagen og VeienVIog Andet deslige, faldne Ordsprog, som kun behøve en Haandsrækning for igien at komme paa Benene.

At nu denne Samling ikke kan giøre fjerneste Krav paa Fuldstændighed, seer man vel strax, men jeg vil dog udtrykkelig melde, at jeg først kun havde betænkt at give Folke-Munden igien hvad den havde givet mig, altsaa kun hvad jeg har hørt med mine egne Øren, saa naar jeg siden tog med af Laale, Rimkrøniken, en gammel Ordsprogspsalme, Syv og Møenske Mundheld, hvad jeg uden stor Besværlighed kunde overkomme, da var det kun for at giøre Samlingen nyttigere til det Skolebrug, jeg ønsker og haaber, der vil blive gjort af den. Vel er dette Haab maaskee endnu i Manges Øine for dristigt, men da det er mine dristige Haab, der i en heel Menneske-Alder har givet mig Mod til at leve og virke for Efterslægten, saa kan jeg umulig slaae Haanden af dem nu, da den Efterslægt, jeg ventede paa, synes kommet, og det er mig derhos indlysende, at naar Folkenes Lovgivere, Lærere og Ledere indsee, at Alt hvad der levende og virkelig skal oplyse Folkene og ramme deres Bedste, maa være folkeligt, da vil de ikke blot selv finde, hver sit Folks Ordsprog og Mundheld høist lærerige, men ogsaa lægge dem til Grund ved Folke-Oplysningen, hvad enten de saa udtrykke Sandheder, som skal følges, eller aabenbare Feil, som man maa stræbe at rette.

VIIMan seer nok, at jeg ved det Sidste tænker paa de saakaldte “slette” Ordsprog, som det slet ikke nytter, men tvertimod skader at udelukke af Bøgerne, naar de findes i Folke-Munden, og som desuden gierne er “tvetydige” saa de kan ogsaa bruges godt; thi paa en Maade er jo virkelig “Enhver sig selv nærmest, og er en Tyv i sin Næring og det er et daarligt Mandfolk som er bange for et Fruentimmer” og til sand Oplysning hører ligesaavel Advarsel som Opmuntring, der kun bliver levende ved at knyttes til folkelige Udtryk.

Hvad endelig de saakaldte grove eller platte Ordsprog angaaer, da er der jo vistnok en Grændse, som aldrig burde overskrides, men paa den anden Side maatte mange af de bedste og fyndigste udelades, naar man skulde rette sig efter den sippede, ikke engang Franske, men Franskagtige Pænhed, der hos os fødte Afsmag for alt det Drøie og Fyndige i Folkets Udtryk. Det giælder da her om en vis kvindelig Takt, og min Regel har været at huske efter, hvad min Moder, en meget fintfølende og dannet Kone af det gamle Slags, enten selv sagde eller hørde paa uden Anstød. Uagtet det derfor nu kan være “gyseligt” nok at nævne enten “Skit” eller “skarp Lud til skurvet Hoved” i smukt Selskab, saa er det dog i mine Øine ingenlunde Noget, Papiret burde rødme ved, da det Tilsvarende ingenlunde forsvinder af Virkeligheden, naar det ei længer nævnes ved sit rette Navn, men skjuler sig kun under et mere velklingende.

VIIIAf de brugte Tegn betyder Ll Laale, S. Syv, M. Møenske Mundheld, Rk. Rimkrøniken og Ps. Ordsprogs-Psalmen, og hvor intet Tegn findes, er Meningen, at det har jeg selv hørt; men skiøndt dette sædvanlig vil slaae til, har dog endeel seent opdagede Feil lært mig, at Umagen for at giøre et saadant Arbeide feilfrit, er meget utaknemmelig, saa jeg maa nøies med den Bevidsthed, ingen Flid at have sparet.

Maatte nu kun Arbeidet i det Hele være saa betimeligt, at det bliver flittig brugt og snart overgaaet af et langt bedre! Kun det er mit Ønske, men det er ogsaa mit Haab, fordi, efter Ordsproget, som tidlig trøstede mig, men fattes dog i Samlingen: det brænder først, som er Ilden næst; thi af al Hverdags-Tale ligger Intet Folke-Aanden saa nær, som de ægte Ordsprog, og skiøndt Endeel, som jeg kun har fundet i Bøger, turde findes uægte, saa kan jeg dog føle paa min folkelige Samvittighed, at de er kun faa i Forhold til dem, der vil gaae glat ind i Munden, de kom ud af, og giøre Gavn paany til at rense baade Smagen, Stilen og Hjernen for alt det fremmede Vraggods hvormed vi er blevet hjemsøgte og belemrede!

1Har man sagt A, maa man ogsaa sige B.

Der skal Aag til uvane Sviin. S.

Bogstaven ihjelslaaer, men Aanden giør levende.

Aanden er villig, men Kiødet er skrøbeligt.

Aaret har en vid Mund og en stor Mave. Ll.

Med Aarene sanker man Forstand.

Hvad der ikke skeer i Aar, kan skee ad Aare.

En Abe kommer en Anden til at gabe.

Aben skal ogsaa have sin Torvedag. M.

Adel uden Dyd er Lygte uden Lys. S.

Er det et Spørgsmaal, om Kongen er Adel?

👤Adam fik en Hak og 👤Eva fik en Rok, deraf er al vor Adels-Flok.

Agt kommer ei Alt i Pung. Ll.

Hvad der ligger ingen Magt paa, giver jeg ingen Agt paa.

Det var ikke godt, om Alle havde Magt som de har Agt.

Med Alderen voxer Viisdom. Ll.

Alderdommen maa man holde Noget tilgode.

Alderdom giør hvidere, men ei bedre. S.

Al Snak lader sig høre, og al Mad lader sig æde.

De er ikke Alle Frøkener, som har favert Haar. Ll.

De bliver ikke Alle Præster, som i Skole gaae. Ps.

De er ikke Alle Lærde, som har lange Kapper. Ps.

Ei er alle Fugle Høge. Ll.

2Alle Kneb giælder, naar de bliver brugt.

Vi er Alle Mennesker, naar vi er afklædte.

Man skal ei alle Ord Æde give. Ll.

Hvo Alle vil tjene, faaer Tak af Ingen. Ll.

Alle Eventyr er Løgn og alle Viser sande. S.

Alle Baader hjelper, (sagde Soen, hun greb en Myg). Ll.

Hvem der vil vade giennem alle Vande, han drukner tilsidst. S.

Døe skal vi Alle.

Vi skal Alle den Vei, sagde Bonden, han saae En blev hængt.

Vi er Alle Syndere.

Det er umueligt at giøre Alle tilpas.

Det gaaer galt, hvor Alle vil raade.

Alle Beilere er rige og alle Fanger fattige. Ll.

De er ei Alle Fruer, som har lange Slæb, og ei Alle Kokke, som har lange Knive. Ll.

Hvem der vil have alt sit Eget, faaer Intet af Andres.

Det er ikke Alt i Mave godt, som i Mund er sødt. Ll.

Det vorder ei Alt til Regn, som mulner. Ll.

Aske-Brud bliver aldrig kirkeprud. S.

Man gribes ei paa de Veie, man aldrig kommer. S.

Det er ikke godt at boe paa alfare Veie.

Der groer ikke Korn paa alfare Veie.

Hvem der bygger ved alfar Vei, faaer mange Mestere. S.

Almindelig Bøn og almindelig Bande er almindelig sande. S.

Et Spøg, et Andet Alvor.

Spøg kan blive til Alvor.

Slaae Alvor paa Gammen. Ll.

Alvor og Gammen kan bedst sammen. Ll.

Der er aldrig det Tant, der er jo Alvor iblandt. S.

3Ingen æder den Andens Mad, uden han bliver deraf uglad. Ps.

Stundum har den Ene Dyden og den Anden Lykken. M.

Tit har den Ene Pungen og den Anden Pengene.

Den ene Stodder kan ikke taale, at den Anden har to Kieppe.

Den ene Ravn hugger ikke Øiet ud paa den Anden.

Ens Død, en Andens Brød.

Naar den ene Dør slaaes haardt i, springer tit den Anden op.

Det skal være en haard Vinter, naar den ene Ulv æder den Anden.S.

Den ene Sorg slukker den Anden (sagde Konen: igaar døde min Mand, idag tabde jeg min Naal). Ll.

Det duer ikke at bygge op med den ene Haand og rive ned med den anden.

Den ene Dag gaaer, den anden kommer.

Den ene Høflighed (Villighed) er den anden værd.

Bid byder anden ind. Ll.

Den ene Kniv holder den anden i Skeden.

Hver er vild i en Andens Vraa. S.

Det er en smal Sag at skiære en bred Rem af en Andens Ryg.

Anden Mands Heste og egen Svøbe kan taale meget. S.

Det er ingen Sag at svømme, naar en Anden holder Hovedet iveiret.

Den Ene støber Kuglerne og den Anden skyder dem ud.

Det er godt at stange under en Andens Blus. Ll.

Den Ene saaer, den Anden høster.

(Kan du ikke komme frem, saa) kiør om i en anden Gade.

Hvad den ene Kieltring tager fra, skal den Anden lægge til.

Den Ene malker Bukken og den Anden holder Soldet under. S.

4Mangen En falder selv i den Grav, han grov til en Anden.

Den Ene har Lyst til Moderen og den Anden til Datteren (saa bliver de Begge gift).

Godt at spille om en Andens Hud. S.

Det Ene skal giøres og det Andet ikke forsømmes.

Det ene Ord tager det Andet.

Bød saa Huus, at Du skader ei Andet.Ll.

Et er Ret, et Andet Sæt (Forordning). Ll.

Eet Haar og Andet giør Bonden skaldet. Ll.

Et er hvad man vil, et Andet hvad man skal.

Det ene Bryllup giør det Andet.S.

Sluk ikke Andres Lys for at dit skal brænde klart. M.

Hvem der snakker efter Andres Mund, faaer Skam paa sin egen.

Man seer bedre Andres Feil end sine egne.

Man skal ikke giøre mod Andre uden hvad man selv vil hændes og have.

Man skal helst blive klog af Andres Skade.

Ingen halter af Andres Skade. S.

Den Vind, som blæser Nogen i Havn, borer Andre i Grund. M.

Angre aldrig Velgjort, Godt giøres ei formeget. S.

Hvem der saaer uden Kære, skal og angerløs skiære. S.

De er de rette Karle, der æder saa de sveder og arbeider saa de fryser.

Man arbeider ei strængt ved Vandspanden. S.

En Arbeider er sin Løn værd.

Hvem der ikke vil arbeide, skal heller ikke æde.

Profiten gaaer tit i Arbeids-Lønnen.

Armest er den, som intet Godt veed. S.

Armod er en tro Følgesvend. S.

5Man kan ogsaa slide Silke for Armod.

Hvo Armod kan skjule, bær den lettest. S.

Armod og Kiærlighed er onde at dølge. S.

Armod ynkes, Rigdom hades. M.

Art følger Art, af Trold fødes Djævle. M.

Det har en Art, naar Soen toer sig.

Det har ingen Art, at Giøgen kukker paa bar Kvist S.

Arte Dig, Kobber-Navle, du est i Guld sat! S.

Hvem der tager ved Arv, tager ved Giæld. S.

Ingen veed, hvo hinanden arver.S.

Den er kun halv Arving, som arver Forældrenes Gods, men ei deres Dyd. S.

Arvings Graad er halv Latter. S.

Du skal ei attraae, hvad du ei kan faae. S.

Ave er god, naar den kommer itide.

Var ikke Ave, gik Verden af Lave. S.

Som man aver sine Børn, saa haver man dem.

Hvo aveløs lever, han æreløs døer. Ll.

Avind er en udydelig Ting, under Skjoldet giver hun Sting, thi kan man sig ei vare. Rk.

Aarle staaer Avind op. Ll.

Man skal og avle, hvad ilde skal ødes. Ll.

Avlingen æder sig selv op, dog æder Husbonden med. S.

Man kan ikke faae baade i Pose og Sæk.

Man kan ikke baade blæse og have Meel i Mund.

Alting kan være godt nok, men dog er Baaden bedst. Ll.

Bagefter kommer tyndt Øl.

Bag i Baaden sidder Skipperen.

Det er bagefter at skyde Brønden til, naar Barnet er druknet.

Somme Folk kommer Alting bag paa, ligesom Jule-Aften paa Kiællingen.

6Bag-Dør skæmmer Huset. S.

Bag-Raad er Van-Raad. S.

Bande bider ikke i Skind, uden Haand følger med.

Mangen En banker paa den Dør, han agter aldrig at gaae ind ad.

Bar er broderløs Bag. Ll.

Giæssene gaaer altid barbenede.

Hvo Barnet tager ved Haand, tager Moderen om Hjertet. S.

Et godt Barn giør sin Fader glad, et ondt sin Moder beskæmmer. Rk.

Det er et godt Barn, der slaaer sig selv.

Godt Barn kvæder faur Vise og Ondt kvæder fuul. Ll.

Barnet maa have et Navn.

Barnet veed ikke Maal paa sin egen Mave.

Blind er Barne-Mave.Ll.

Børn giør Børne-Gierninger.

Det er Lidt, der kan fornøie Børn.

Børn er snart lokkede.

Naar man skikker Børn ad By, kan man selv gaae bagefter.

Børn skal man ikke fortælle uden hvad man vil høre igien.

Børn regner ei, hvad Skieppen koster. S.

Det er ikke godt at sidde under sine Børns Vinger.

Børn hittes ikke ved en Høi.

Gamle Folk er to Gange Børn.

Hvor man ikke har gamle Folk, sætter man Børn til Høibords. S.

Uden I blive som Børn, kommer I ikke i Guds Rige.

Det er godt at have traadt sine Børne-Skoe.

7Det er ikke Børne-Værk, naar gammel Kiælling dandser. S.

Hvem der ikke kan bede, gaae til Søes!

Beder, saa skal eder gives!

Hver en Fier i Dynen beder om Morgenen at ligge, og hver en Gnist i Asken om Aftenen at sidde. S.

En Malle-Krave er bedre i Krig end en Messe-Hagel. S.

Bedre er Held end hundrede Mark. Ll.

Bedre er Brød end Fugle-Sang, Mad end malet Væg. S.

Det er bedre at komme for tidlig end for silde.

Bedre for at være end efter at kære. S.

Hvo er bedre, uden han bedre giør? Ll.

Bedre at kiøre end at trække. Ll.

Bedre er Heelt end med Guld bødt. Ll.

Bedre at flye end ilde at fægte. Ll.

Bedre at stryge Seil end at kantre. S.

Bedre at Barn græder end gammel Mand. S.

Bedre er svang Hest end tom Grime. Ll.

Den Green som bøies er bedre end den som brister. Ll.

Bedre er Vaade-Ild i By end ond Vane. Ll.

Bedre er Venne-Nap end Fiende-Klap. S.

Bedre at være Kiøn lig end Konning. Ll.

Bedre er grov Traad end bare Laar. S.

Bedre at blæse hardt end at brænde sig. S.

Bedre er gammel Mø end ung Skiøge. S.

Bedre at være skeeløiet end blind. Ll.

Fader og Moder er gode, dog er Gud bedre.Ll.

Bedre er Æblet givet end ædt. Ll.

Bedre er god Lykke end høi Byrd. Ll.

Det er bedre at stemme Bæk end Aa. Ll.

Gode Ord er bedre end Guld. Ll.

8Der er ingen bedre Mennesker til end Mandfolk og Fruentimmer.

Bedre er snild Tunge end snøgt Hoved. Ll.

En Demant er bedre end en Møllesteen. S.

Det er bedre at lade sig bære til Graven end at gaae selv. S.

Arne-Bande bider bedst.Ll.

Den bedste Giødning falder fra Husbondens Sko. S.

Han kiender bedst Vandet, som vadet har. S.

Tyven tjener Galgen bedst.S.

Bønnen sidder bedst i Bælgen. S.

Den Hest, som fortjener Havren bedst, faaer mindst af den.

Det er Benene, som bærer Kiødet.

Man gnaver Noget af et Been, Intet af en Steen.

Det koster Been at ride paa Kiep. Ll.

Hvem vil giøre sig til Hund for et Beens Skyld!

Hvem der ikke har det i Hovedet, skal have det i Benene.

Det er godt at have Been i Næsen.

Hvem der rører ved Beg, han smører sig.

Beg og Tjære er Baadsmands Ære. S.

Det er ikke godt at være begfingret.

(Det er slemt) at halte paa begge Been.

Povel Vendekaabe bær Kappen paa begge Skuldre.

Godt begyndt er halv fuldendt.

Man skal begynde med Noget.

Begynd ikke anderledes end du vil holde ud.

Enden er ikke altid Begyndelsen lig.

Begyndelsen er gierne altid det værste.

Det er bedst at være sin Skrøbelighed bekiendt.

Bekiendelsen har bragt mangen Mand til Galgen.

Nok Bekiendskab, men ikke Gemeenskab.

9Hvem der er bestemt til at stjæle, er ogsaa bestemt til at hænges. M.

Betal eller gaae af Spillet!

Naar man betaler sin Giæld, formerer man sin Bo.

Man skal betale en god Spillemand for at blive ved, og en slet for at holde op. M.

Kvit er god Betaling.

Betroet Gods hjelper Mange baade op og ned. M.

Det er baade ondt og godt at være Noget betroet.

Hvem Meget er betroet, af ham skal Mere kræves.

Naar Bettel-Staven bliver varm i Haanden, slipper man den nødig. S.

De bider ikke Alle, som vise Tænder.

Hvad kan det skade, at en Hund giøer ad mig, naar han ikke bider mig?

Bjørne-Skindet bider ikke. S.

Bie lidt og tag skikkelige Folk med!

Har du lært at bie, kan du blive Konge i 📌Sverrig.

Biende Mand fanger Bør. Ll.

Børen bier efter Ingen. S.

Man bie sin Fiende ei hjemme i Huus, men være ham under hans Øine fuus! Rk.

Saa fødes Bier som Bjørne, men af ulige Bid. Ll.

Roes Bjerget og bliv paa Sletten! S.

Naar der er Riim-Frost paa Bjerget, er der koldt i Dalen. S.

Hør skal bindes som Brud, men Blaar som Tyv. S.

Ord binder Munde og Hampe-Reb Oxer. S.

Hvem der er bundet, faaer Lov til at bie. S.

Hvad kan man giøre, naar Ens Hænder er bundne?

Ko maa heller bisse for Brems end for Kølve. Ll.

Bland dig ikke i Hunde-Trætte!

10Hvo sig blander med Guld, lægges i Skrin, hvo sig blander med Mask, ædes af Svin. S.

Man maa synge med de Fugle, man er iblandt.

Blanke Møer, skidne Søer.

Blind Høne finder ogsaa et Korn.

Det første, man bliver blind paa, er gierne paa Øinene.

Himmelen er dog blaa, skiøndt den Blinde ikke seer det. S.

Den Døve hører Noget, den Blinde seer: Intet. Ll.

Tal ikke som den Blinde om Farverne!

Naar Blind leder Blind, falde begge i Graven.

Skomager! bliv ved din Læst!

Man skal blive ved hvad man har lært, (men det, sagde Tyven, maatte jeg ikke). S.

Blodet trækker, (sagde Klokkeren om Ringeren). S.

Blod raaber om Hevn.

Blomst maa have Solskin. M.

Klinten har yndige Blomster.M.

Bly Hund bliver sjelden feed. M.

Blyheden er en høvisk Dyd, Fruer og Jomfruer giør hun Pryd. Rk.

Bløde Klæder giør kiælne Lemmer. M.

Blødt Haar, stridt Sind.

Jo meer man blødes, desbedre man bliver. S.

Det er godt at have Bod i Bing. Ll.

Hvor man har faaet sin Bane, maa man søge sin Bod. S.

Æselet bliver ei lærd af mange Bøger, det bær. M.

Der er to gode Bøger: det Gamle og Ny Testamente. S.

Bonden er ingen Gaas, fordi han er graa.

Hvem vil sætte en Bonde ovenpaa en Herremand?

Klapper du Bonden, saa napper han dig. Ll.

Var Bonden ikke bunden, blev han værre end Hunden.

Lad Bonden bære, han har en bred Ryg!

11De maae Alle leve af Bonden.

Bonde er Boes Værge. S.

Hvad forstaaer Bønder sig paa Agurke-Salat! (de tænker, det er grønne Ærter).

Manden vidste ikke hans Kone var gal, før hun sang over Borde.

Det har blæst hardt, naar Møg-Hakken er kommet for Bord-Enden.S.

Borg giør Sorg.

Man skal ikke borge paa Blade-Byg.

Naar Tranen borger for Vild-Gaasen, flyve de begge af Land. S.

Længe borget er ei givet. S.

Borte er borte, sagde Kællingen om sit Øre. Ll.

Naar Katten er borte, spiller Musen paa Bænke.

Alt hvad der bliver borte i Kiøkkenet, det har Katten taget.

Det er ikke borte, som findes kan. S.

Det er ikke borte hvad man giver sin Gris. S.

Lad dem blive borte, som os bedrøve vil!

Braadne Kar i alle Lande.

Raaddent er snart braaddent.

Brade Mænd er de bedste. Ll.

Man seer nu igiennem Fingre, derfor giøres ei Briller behov. S.

Naar Vinter lægger Loft paa Strande, da er Bro bredest. S.

Det nytter ikke at stampe mod Brodden.

Da Bremsene stormede Klippen, da mistede de Brodden.M.

Bien har vel Brodd, men ogsaa Honning. M.

Broder-Kiv gaaer paa Død og Liv. S.

12Der er intet Broderskab i Kortenspil.

Ingen Ko hedder Broge, uden hun har en Plet. S.

Væn Brud har mange Beilere.

Det er Bruden, man dandser om. S.

Naar det regner paa Bryllups-Dagen, da regner der Guld i Brudens Skiød.

Det er ikke godt at fare vild om hvad man skal bruge.

Man bruger hvad man har.

Klæden og Føden gaaer aldrig af Brug.

Alt hvad der kan bruges, kan ogsaa misbruges.

Mangen Misbrug maa taales for Brugens Skyld.

Den brune Nød har den søde Kierne. Ll.

Brændt Barn skyer Ilden.

Smeden har Tænger, for han vil ikke brænde sig.

Blæs paa Kaalen, ellers brænder du dig.

Død eller Brød!

Guldring er aldrig saa rød, den gaaer jo ud for Brød.

Man maa søge sit Brød hvor det findes.

Du skal æde dit Brød i dit Ansigts Sved.

Brød har, hvem Brød misundes. S.

Ost og Brød er godt i Nød, Velling er ond at føre.

Vand og Brød er Fange-Kost.

Gud, giv os idag vort daglige Brød!

Dens Brød, jeg æder, dens Vise jeg kvæder. S.

Oxen drager af Bugen, men Hesten af Ryggen. S.

Djævelen griber gierne Bugen an. S

Man skal ikke giøre sin Bug til sin Gud.

Var ikke Bug og Bugs-Fylde, da kunde man sin Bag forgylde. S.

Den maa bukke, som mindst formaaer.

Det er ingen Skam at bukke for sin Overmand.

Min Søn, om du vil i Verden frem, saa buk!

13Det Bedste er paa Bunden.

Der er Folk, som man ikke kan slaae Bund i med en Læsmed.

Hvo Mange vil byde, skal meget syde. Ll.

Til sin Ven skal man komme buden i Medgang og ubuden i Modgang. S.

Det nytter ei at byde, hvor Ingen vil lyde.

Hvem der vil bygge, skal have en god Pung.

Hvad de Gamle bygde, kan vi ikke holde vedlige.

De Gamle bygde op og vi brækker ned.

Bedst at bygge saa, at man kan blive ved Bygge-Stedet. S.

Saa praler rigt Barn af sin Byrd, som Hjort af sine Takker. Ll.

Om Nogen paa Byrde vil lægge Steen, det blive omsider ham selv til Meen! Ps.

Sjelden er Bytte bedre. Ll.

Bytte er gjort paa Bedrag.

Det er ondt Kiv-Bytte at tage Hug ind. Ll.

Hødt er med Intet bødt.S.

Det En bryder med, skal han og bøde med.

Det seer sort ud paa de Christnes Side.

Jeg troer bedre dit hedenske Pant end din Christne Tro. Ll.

Christne mit Barn, sagde Smeden til Præsten, saa smeder jeg dig et Plovjern. Ll.

Man rider ikke altid den Dag, man sadler.

Man faaer at tage hvad Dagen hør til.

Det bliver ikke Dag, fordi man staaer tidlig op. S.

Det bliver ikke Dag, fordi een Fugl synger, (uden det er Kragen). S.

Der er mange Dage i Aaret og flere Maaltider. S.

14Imorgen er atter en Dag.

Lad hver Dag have sin egen Plage.

Gaaer du i Dands, da see til, hvem du tager ved Haand! Ll.

Det dundrer, naar Viben dandser paa Engjord. S.

Der er ogsaa en Dødning-Dands.

Tal Dansk til danske Folk!

I skulde nylig ei saameget talt det Franske, saa havde kanskee nu I bedre vidst det Danske.

Hvem der klæder sig paa Fransk, maa fryse paa Dansk.

De Danske vandt.

De dumme Danske, siger Tydskeren.

Degne og Duer giør skidne Stuer.

Den Mad, som er paa Skibet, føder Folket.

Den Dag kommer nok, da Koen har sin Hale behov.

Den sidder tit paa Domstol, som ei kan skifte Saad mellem Hunde. Ll.

Man driver den Vægge, som gaae vil. Ll.

Den er slemt snydt, som Næsen er af.

Den ræddes for Sækken, som før var i den. S.

Den mister ikke, som først faaer.

Den Gaas, Hovedet er af, kækker aldrig meer.

Den Steen, man ikke kan løfte, lader man ligge.

Den Steen bliver vaad, som hver Mand spytter paa.

Den Vrede er spildt, som Ingen bryder sig om.

Den Dag, den Sorg.

Det duer ei, at drage Den til Disk, som baaren er til Visk.

Hver er djærv over deelt Lod. Ll.

Dommen er den ukiær, som sig veed uskiær. Ll.

Ingen maa være Dommer i sin egen Sag.

15Drage-Dukkerne (faaer Skyld for saa meget).

Det er ondt at være Drengs Dreng og Spindekones Terne. S.

Der drikkes mere for Lyst end for Tørst. S.

Drik som Giæst og æd som du hjemme pleier van! Ll.

Drik til jer Mad, ellers kan Pokker ikke fylde jer.

De snakker nok om, man drikker, men ikke hvad Tørst man lider.

Drukken Mund har intet Styre. S.

Drukken Viis er ædru gal. S.

Den banker dristig paa, som bær godt Budskab. S.

Dristig vovet er halv vundet.

Dristig Mand staaer Lykke for.

Man kan ogsaa være dum-dristig.

Den Dovne maa man immer drive.Ll.

Man tager ikke mange Harer med de Hunde, man skal drive til Skovs.

Der drukner Fleer om Aaret i Vin end i Vand. S.

Immer drukner Sladder for god Kvindes Dør. Ll.

Muus drukner ei under Hølæs. S.

Man kan drukne i sin egen Lærdom.

Drukken Mands Ord er Drømme ligest. S.

Man skal ogsaa vide, hvem man fortæller sin Drøm.S.

Immer drømmer So om Mask og Kiælling om Krogstav. Ll.

Hvad duer Halm til?

Naar der er Fare paa Færde, da seer man først, hvad Folk duer til.

Brogeløs Mand og raadløs Kvinde duer ikke stort. S.

En staaende Sypige og en siddende Kokkepige duer kun lidt.

16Naar Glasset er itu, duer Stumperne ikke. S.

Døer Ræven, saa duer Bælgen. S.

Saa duer Frugten, som Dyden er i Træet. Ll.

Det kiendes paa Dug, hvor Daare sidder. S.

Dunet Hoved er Fattigmands Ære og Rigmands Skam. Ll.

Man giør tit en Dyd af en Nødvendighed.

Skiønhed forgaaer, men Dyden bestaaer.

Dyd er udødelig. S.

Dyrene har ingen anden Gud end Mennesket.

Der er ogsaa Dyr i menneskelig Skikkelse.

Gode Raad ere immer dyre, naar man trænger til dem.

Somme Folk seer ud som den dyre Tid.

Dyrt er Doctor-Vand, men dyrere er Dommer-Blæk. M.

Det er dyrt Smør, som slikkes af en Hegle. S.

Man kan ogsaa kiøbe Guld for dyrt.

Den døer ei af Sult, som dyrt kiøber. Ll.

Bedre dyrt at kiøbe end ilde at svelte. Ll.

Dyrt Klenodie giør lystigt Tilsyn. Ll.

Han giemmer dyrebar Ting, som sin Fred giemmer. Ll.

Det man længe skal bede om, er dyrekiøbt.S.

Døden blæser ikke i Lur for sig. Ll.

Døden vil ikke have Nei. S.

Det nytter ikke, naar Døden banker paa, at sige: gaae til min Nabo.

Selv Ormen krymper sig ved Døden.

Døden er haard at gaae paa (sagde Molboen, han druknede Aalen).

Naar Lykken er sær, er Døden kiær. Ll.

Ulvens Død er Kvægets Liv. S.

Kiærlighed er stærkere end Døden.

17Døden skal have en Aarsag.

Døde er død Mands Venner. Ll.

Man kan ikke døe uden een Død.

En Ung kan døe, en Gammel skal døe.

Kan du ikke leve, saa kan du døe.

At døe skal være det Sidste, man giør.

De døe Alle, som dødsens ere. Ll.

Mord maa ei dølges.

Døren gaaer mest i hele Huset. S.

Hunde og Herremand lukke ikke Dørre efter sig.

Man maa ikke falde med Døren ind i Huset.

Dine Ord i Æren og mine ikke bag Døren!

Det nytter ikke at tale for døve Øren.

Om Høsten er Høns døve.S.

En døv Sax giør en skiævmundet Skræder. S.

Een Svale giør ingen Sommer.

Een Blomst giør ingen Krands. S.

Een maa altid holde Lyset.

Det holder haardt at faae mange Hoveder under een Hat.

Man kan drage paa een Line og dog hver ved sin Ende. S.

Det er daarligt, kan man ikke sagtens skye een Dør. Ll.

Een imod Een, To imod Fanden!

Rom blev ikke bygt paa een Dag.

Mange kan hjelpe Een, men Een kan ikke hjelpe Mange.

Een Gang er ingen Gang.

Een Bi er bedre end hundrede Fluer. S.

Man skal ikke skiære Alle over een Kam.

Alle Skoe kan ikke slaaes over een Læst.

Sjelden volder Een, at To trættes. S.

Ingen er god, uden Een, som er Gud.

Een Fugl i Haanden er bedre end ti i Luften.

18Een Brand kan ikke brændes og een Kiælling kan ikke skiændes.

Vi lever altid ved een Gud, men ikke ved eet Kiøb. S.

Alle Nøgler ligger ikke i een Kones Lomme.

Use og Ose tigger begge til een Pose. S.

Fanden brækker ikke een Kippe ned, uden han vil bygge To op igien. S.

Man har kun eet Liv.

Eet skabbet Faar kan fordærve en heel Hjord.

Eet Byg-Korn kan tynge en Hest til Jorden. S.

Eet Kys kan viskes af. S.

De To skal være Eet.

(Det er et Lykketræf) at slaae to Fluer med eet Smæk.

Eet Jomfru-Haar kan trække meer end ti Par Heste. S.

Naar eet Led er borte, er Kiæden brudt. S.

Naar eet Hjul i Seierværket staaer, da staae de alle. S.

Naar eet Faar løber til Vands, da løber de Alle.

Man faaer ikke Alt det, man kan see med eet Øie.

Det er en daarlig Muus, som kun har eet Hul.

Eet Ord kan være saa godt, som fire og tyve.

I Mangel af Nummer Eet, tager man Nummer To.

Eet: der har du, er bedre end to: farvel! S.

Eens Bier, sagde Gasen, han drak af syv Rendestene.

Solen skinner eens, Sommer og Vinter, men den varmer ikke eens. S.

Naar man er ene, har man Ingen at skiændes med.

Bedre at være ene end at have ond Stalbroder. Ll.

Man skal ogsaa have Ære i Livet, naar man er ene.Ll.

Det er ikke godt, at Mennesket er ene.

Ene om Raadet, ene om Sorgen.

Efter Ny kommer Næde. M.

Som Ko bisser for, bisser Kalv efter.M.

19Efter Regn kommer Solskin.

Efter Helt kommer Hær. S.

Man skal stævne efter Evne.

God er Sved efter Bad og Angers-Graad efter Synd. S.

Efter Regn groer Græs, men efter Vin voxer Vaas. S.

Man skal ogsaa saae efter slet Høst. S.

Mangen En gavner, som Svinet, kun efter Døden. S.

Det Ene maa være efter det Andet, Huset efter Fæet.

Der kommer en Dag efter denne.

(Hvem der spiser Dyresteg), han døer efter det.

Jæger-Piben efteraber alle Fugle-Stemmer. M.

Hvorfor skal vi giøre Noget for Efterkommerne, de har ikke gjort Noget for os?

Efter-Smækket skal man tage sig i Agt for.

Man kan ogsaa drikke sig fuld i sin egen Vin. S.

Faaret paa sin egen Haand har Ulven for sin egen Mund. M.

Enhver So synes bedst om sine egne Grise.

Fei først for din egen Dør!

Hund er djærvest for sin egen Dør (og Hane paa sin egen Mødding). Ll.

Man seer bedst med sine egne Øine.

Egen Haand er altid huldest. S.

Vore egne Hunde skal gnave vore egne Been. S.

Det er en slem Fugl, der giør i sin egen Rede.

Enhver meler gierne sin egen Kage.

Enhver skulde gribe i sin egen Barm.

Man tager saa frit til sit Eget.

Man vil gierne sætte Foden under sit eget Bord.

Elsk mig lidt, elsk mig længe!

Hvad man elsker, det ligner man.

Aben elsker sine Unger, saa hun krammer dem ihjel. M.

20Godt nok, at Manden faaer et Embede, men bedre at Embedet faaer en Mand. M.

Manden skulde ikke søge Embedet, men Embedet Manden.

Alting faaer Ende, uden Guds Naade.

Naar Enden er god, er Alting godt.

Det giver sig i Enden (sagde Reebslageren).

Hoffærdighed faaer altid slet Ende.Ll.

Slemt Herskab faaer Ende, men ikke slet Jord. S.

See til Enden!

Det faaer vel ogsaa Ende, sagde den Onde om Bededagen.

Enten seer du Verdens Ende eller den seer din. M.

Om Vinteren er Dagen kun to stumpede Ender.

Enhver har sine Feil.

Enhver er hans Synd sød og hans Anger leed. Ll.

Enten Noget eller Intet.

Det maa enten bære eller briste.

Enten det gaaer i Bakker eller i Huulveie, (saa maa man dog frem).

Med somme Folk er Alting enten iflæng eller ispræng.

Man skal enten sige til eller fra (Ja eller Nei.)

Enten til Rebet eller til Greben! S.

Tilsøes maa man enten synke eller seile. S.

Enten man piber eller man synger, (maa man holde for).

Evigt Arbeid giør evig Stodder.

Den har Venner faa, som har mange grønne Grave. Ll.

Faare-Skræk og Kvinde-Vrede endes gierne med Væde.

Sæt dig paa den nederste Hylde, saa falder du ikke ned.

Hvordan Katten falder, staaer den dog paa Benene.

Hvo ilde falder, staaer værkende op. Ll.

Hvo som staaer, see til, han ikke falder!

21Man kan falde over et Halmstraa.

Brolæggeren faldt ned og slog Blytækkeren ihjel.

Mangen En er faldet over et Svin og har glemt sin Latin.

Falder man ikke ned ad Trappen, man falder ikke op ad den.

Immer falder af farende Læs. Ll.

Immer falder af fatteløs Byrde. Ll.

Gaae ikke og fald over dine egne Been!

Fals slaaer sin egen Herre paa Hals.

Falsk Mynt giælder hverken til Indtægt eller Udgift. S.

Der skal Fingre af Jern til Fanden at flaae. Ll.

Fisken fanger Madingen, men Krogen fanger Fisken. S.

Man fanger Kvinder med Gods, Narre med Roes og Harer med Hunde. S.

Hvem der giver sig i Fare, omkommer i Fare.

Den Gud vil bevare, er uden al Fare.

Er Veien farlig, saa gak varlig! M

Strid Uld er ond at farve.S.

Sandhed skifter aldrig Farve.S.

Det er en daarlig Farve, som gaaer af i Vasken.

Længe at faste er ei at spare Brød. S.

Man skal ikke drage fastende af By (eller fuld hjem).

Mæt Mave roser Fasten.S.

Han faster ei længe, som faaer en god Davre. Ps.

Den har godt ved at faste, som finder Fisk paa sin Disk. Ll.

Hvad man fattes, skal man lede om.

Kvinde og Mølle fattes altid noget. S.

Den Friske fattes meget, den Syge kun Eet.M.

Man kan tage sig fattig, og give sig rig.

Det er ingen fattig Mand, som kan noget Godt. S.

22Fanden er fattig.

Det er ondt at være fattig og hoffærdig.

Fattig Ære er let at bære.

Det er en ærlig Sag at være fattig.

Der ligger ofte rigt Barn i fattig Kones Skiød. S.

Gud naade den Fattige!

Siig ikke den Fattige Nei!

Salige er de Fattige i Aanden.

Fattigmand har ei uden af Haand i Mund. Ll.

Fattig-Folk har ogsaa Hjerte.

Fattig-Fugl kommer hinkende.

Fattigmand skal ikke have faur Kone eller feed Oxe. Ll.

Fattigmand er ingen Greve.

Fattigmands Lykke er immer tynd.

Fattigmands Grød bliver let til Vælling. S.

Immer bær Fattigmand Bo paa Bag. Ll.

Naa naa og saa saa er Fattigmands Trudsel.

Faure Ord fryder en Daare. Ll.

Faurhed uden Tugt er Rose uden Lugt. S.

Det Fede vil immer flyde ovenpaa.

De Lade og de Fede har ondt i Hede.

De skal være fede om Munden, som skal ud at fæste Folk.

Fede Høns giør faa Æg. S.

Somme Folk bliver aldrig fede, om man saa satte dem i en Smør-Tønde.

Det feder ikke Alt, som fylder.

Det er menneskeligt at feile.

Man kan let tage feil, og kysse Svenden istedenfor Herren. Ll.

Man kan nok see Andres Feil, men ikke sine egne.

23Hvem der vil hænge sig, finder nok en Strikke.

Det er ingen Sag at finde en Krog at hænge sin Hat paa.

Man kan sagtens finde Sag med en feed So.

Hvem der leder, han finder.

Hvor man finder sine Koster, finder man sin Tyv.

Hvem der leder i mange Brønde, finder Forgift i Somme. Ll.

Man kan sagtens finde, hvad man falder over.

Man finder altid den Steen, man kiører paa.

Man finder tit i Bondens Eie, hvad ei findes i Kongens Gaard. Ll.

Man finder i Enkens Bo, hvad ei findes i Pigens Sko.

Den finder bedst, som fjælde.

Man finder først Noget, naar man kommer, hvor det er.

Fiin og Falsk (er slemme Følgesvende).

Der spindes aldrig saa fiint, det kan jo ved Solen sees. S

Fingrene af Fadet!

Det mindes Fingre hvad fordum gjordes. Ll.

Man maa have et Øie paa hver Finger.

Giver du Fanden en Finger, da tager han hele Haanden.

Somme Folk maa sees paa Fingrene.

Hold dine Fingre hos dig selv!

Hold dine Fingre fra Andres Breve!

Man skal fire for den Stub, man har Ly af. S.

Man maa baade kunne fire og hale.

Fire Øine seer meer end To.

Fisken vil svømme.

24Det er nemt at fiske paa Fadet. S.

Det er fladt at drukne paa tørt Land. Ll.

(Hvem der har Bisselær i Skoene), er fra Flakkebjerg-Herred.

Der er flere Fiskere end Fangere. M.

Jo flere Kokke, desværre Saad.

Der er flere graa Giæs end Præstens.

Flere Folk dræbes af Nadver end af Sværd. Ll.

(Den giør Opsigt), der faaer flere Øine end Præsten.

Flere kan træde Bælgen end spille paa Orgel-Værket. M.

Hvem der lever, som Folk er flest, ham spotter Færrest. Ll.

De fleste Stemmer giælder.

Fluer ere næsvise.

Mangen En kan ikke taale Fluer i Stuen og har dog Hovedet fuldt af dem. M.

Det flyder, (sagde Palle), som fra spæde Kalve.

Heller flye end ilde fægte.

Flye leende Fiende og killende Ven! S.

Flye Øienskalke og malede Kinder. Ll.

Flye det Selskab, som du kan snart forføres af! Ps.

Nissen flytter med.

Den bliver sjelden rig, som tit flytter.

Flyv ikke, førend du faaer Fier!

Flyvende Fart falder af snart. S.

Det varede ikke længe, fra Høns fløi op til de fløi ned igien.

Ingen Mand skulde love bort, den Fugl, der flyver, han veed ei, hvort; thi den er ond at finde. Rk.

Loven skal maales efter Folket.S.

Folkets Røst, Guds Røst.

Først Folk, siden Sviin.

25Det er de Rette, som lægger svære Byrder paa Folk, og rører dem ikke selv med en Finger.

Folket er ikke til for Kongens Skyld, men Kongen for Folkets.

Hvem kan binde for Folke-Munde?

Man maa ikke være folkesky.

Den mindre formaaer, du ei foragt! ond Ende faaer gierne Hovmod og Pragt. Ps.

Foragtet Fiende hevner sig, om han kan. S.

Man sætter gierne det bedste Been foran.

Den forbier sig ikke, som bier til en god Nadver. Ll.

Man kan ikke forbyde en Fugl at flyve over Hovedet, men vel at bygge Rede i Haaret. S.

Alting forgaaes, men Træsko faaer Gaas aldrig.

Forlad os vor Skyld, som vi forlade vore Skyldnere!

Ulv forliger Sviin. Ll.

(Ogsaa Ægtefolk kan) forliges som Hunde og Katte.

Hvem der har formeget af Smørret, kommer Noget i Kaalen.

Formeget og forlidt fordærver Alting.

Man kan ogsaa faae formeget af det Gode.

Vorherre er Daarers Formynder.

Var For-Raad saa gode som Efter-Raad, da blev Ingen forraad.

Man elsker Forræderiet men hader Forræderen.

Forseet er forspildt.

Forsigtighed er en Borgemester-Dyd.

Man skulde ingen Mands Gaver forsmaae, hvad enten de ere mange eller faa, men tage dem heller med Ynde! Rk.

Man kan jo ikke forspørge sig (men let forgiøre sig).

Folk snakker, som de har Forstand til.

26Med Aarene sanker man Forstand.

De gaaer ikke fra Forstanden, som ingen har.

Tit staaer Forstanden stille.

Drik Vand, saa beholder du din Forstand!

Forsvoren er evig forloren.

Forsvoren Ting gaaer snarest for sig.

Man skal ingen Ting forsværge (uden at bide sin egen Næse af).

Enhver er sine egne Ords bedste Fortolker.

Bedst ikke at giøre hvad man kommer til at fortryde.

Sine Forældre faaer man aldrig igien.

Fraadser æder først Æblet og saa Skrællingen. Ll.

Nei Tak, A er ingen Fraadser, sagde Jyden, han havde ædt nitten Spegesild og de bød ham den Tyvende.

Ingen kan have Fred længer end hans Nabo vil.

Man maa dog vel have Fred i sit eget Huus.

Man giør meget for Huus-Fred.

Troe ikke Freden!

Hvo Fred vil nyde, maa ei Freden bryde. M.

Det gaaer ikke til i Krig, som i Fred.

Man være skal i Fred til Krig parat (og i Krig til Fred).

Jeg ingen Ting i Verden veed bedre end Fred og Retviished. Rk.

Freden er aldrig saa god, at de som har Skaden, beholder den jo. Ll.

Falsk Fred giør ny Krig. S.

Salige ere de Fredsommelige.

Blomsten lugter og i fremmed Bed. M.

Før du beseer fremmede Lande, see først til dit eget Huus! M.

Fremmed Mad smager bedst.

27Pral ikke med fremmede Fiere! (tænk paa Alliken!)

Fremmede Lader og falsk Farve har ingen Bestand. S.

Naar Skaden skrikker, kommer der Fremmede.

Bie bare, til de Fremmede er borte!

Man kan ogsaa komme fremmed til sig selv.

Frihed er bedre end meget Guld, om al Verden var deraf fuld. Rk.

I naturlige Ting maa man have sin Frihed.

Det er godt at være født paa Friheden.

(Folk kan være) frie som Fuglen i Luften.

Man kan sige sig fri for Gierningen, men ikke for Ordet.

Gud frie os fra det Onde!

Herrer og Narre har deres Frisprog.

Frist ikke Vorherre!

Gud leed os ikke i Fristelse!

Det gaaer altid ud over de Fromme.

Jorden er altid frossen for vantrevne Sviin.

Tit er Frygten større end Faren. M.

Helten frygter Spot, men ei Død. M.

Frygt Gud og følg Landeveien!

Frygten kan giøre en Flue til en Elefant.

Kiærlighed driver Frygten ud.

Den Gamle fryser, om han paa Ilden sad. Ll.

Frænde er Frænde værst (sagde Ræven om de røde Hunde).

Lad Vorherres Fugl ikke døe! S.

Er det end smukt Veir om Vinteren, synger Fuglene dog ikke S.

Fuglen bygger ei sin Rede større, end Vingerne rækker. M.

Hver Fugl synger med sit Neb (sagde Kukkeren da han hørde Nattergalen).

28Seer til Fuglene under Himmelen!

Den Fugl er snart krystet, som ihænde haves. Ll.

Strø Salt paa Halen, saa fanger du Fuglen.

Kun en Søvn skiller Fuld og Gal ad. Ll.

Man skal varlig bære fuldt Kar. Ll.

Fuld Mund taler af Hjertens-Grund.

Hvad Hjertet er fuldt af, løber Munden over af.

Hvad man giør, naar man er fuld, skal man svare til, naar man bliver ædru.

Fulde Folk giør ingen Ting ret, uden naar de lægger sig i Rendestenen. S.

Man maa see at holde Hjulet i Furen.

Fuskeren har femten Haandværker.

Fy dig an, hvor du er sort, sagde Gryden til Kiedelen. Ll.

Fælles Skæbne er sød.

Blomsten er Frugtens Fæste-Penge.Ll.

Fød mig iaar, saa skal jeg føde dig ad Aare!

Hunden har Klæden og gaaer om Føden.

Hestene føder Vognmanden bedre end Vognmanden Hestene. M.

Føden faaer man nok, saalænge man skal leve.

Grimen følger Hesten.

Krybben følger ei med Hesten. S.

Med Koen følger Halen.

Spotten og Skaden følges gierne ad.

Ungdom og Viisdom følges ikke ad.

Tom Tarm følger lad Arm. M.

Tænk paa Følgerne!

Hvem der hitter Noget, før det bliver tabt, skal døe, før han bliver syg. S.

Man skal ikke tage Hatten af, før man seer Manden.

Gal ikke, før du er kommet ud af Ægget!

29Giør dig ikke gal, før du veed, hvorfor!

Roes ikke af Baaden, før Torvet er holdt! M.

Ulykken truer ei altid, før den slaaer. M.

Jo før man begynder, des før bliver man færdig.

Ond Foged bliver ei god, før man faaer en værre. Ll.

Sælg ikke Skindet, før du har skudt Bjørnen!

Man skal ikke slaae det skidne Vand ud, før man har det Rene.

Ingen er salig, før han kommer i sin Grav.

Kast ei det gamle Kar bort, før du veed, om det Ny holder Vand! S.

Man troer ingen Helgen, før man seer Jærtegn. S.

Roes ei af Gildet, før du kommer hjem!

Raab ei vundet, før du er over Sundet! S.

Ingen sørge for Vuggen, før Barnet er født. S.

Vorherre mætter Maven førend Øinene.

Førend du beder om Datteren, læg Mærke til Moderen! M.

Brænd ikke Huset, førend Fienden kommer. Ll.

Der har været Folk oppe førend idag.

Hvem der bliver først færdig, skal hjelpe de Andre.

Harv først hvad jeg har pløiet, saa faaer du at vide, hvad jeg har døiet!

Hvad der kommer først i Karret, vil det gierne smage ad. M.

Den første Snibbe er bedre end den sidste Bande. S.

Heller den første Vrede end den sidste.

Hold først paa Ploven, før du seer efter Høsten! M.

Saae Møget sidst og høst det først!S.

Isen brister gierne først under den voveste Hest. S.

Een Gang skal den første være.

Det brænder først, som er Ilden næst.

30De Første skal blive de Sidste og de Sidste de Første.

Det er det første Skridt, der koster.

Træet falder ikke for det første Hug.

Af det sidste Bæger kommer det første Ørefigen. Ll.

Det er ikke godt at vinde det første Spil.

Den, der slaaer først, er immer i Forhaanden.

Hvem der kommer først til Mølle, faaer først malet.

Ligesaa godt først som sidst.

Den første Fugl faaer det første Korn.

Det første Indfald er tit det bedste.

Faae først og flaae saa!

Den første Skade er bedst at styre. Ll.

Søger først Guds Rige og hans Retfærdighed!

(Sjokken gaaer,) som en Høne i Blaar.

Kiøre ud og gaae hjem, det er som Svinene (paa Olden).

Det gaaer ikke i et Aar, som i otte Dage.

Meget kan gaae an til en Tid.

Det gaaer an, sagde Spandet-Præst, de bar ham til Kroes.

Gaae ikke over Skrævet!

Krukken gaaer saalænge til Kilde, at den gaaer øreløs hjem.

Gaasen gaaer saalænge til Gilde, at den gaaer halsløs hjem.

(Meget i Verden) gaaer ud og ind, som 👤Kong Valdemars R...

(Alt hvad der smager Folk,) gaaer af, som varmt Brød.

Gaae lige paa dine Been!

Gaae ikke paa gale Veie!

Lad dem kalde dig graa, naar de kun lader dig gaae.

Man maa krybe, til man lærer at gaae.

31See til, du gaaer ikke bag af Dandsen!

Det er ikke godt, naar Munden gaaer i Baglaas, (gaaer af Hængslerne).

Gaae dit Skud og gak med Gud!

Vil du ikke age, saa kan du gaae!

Hvordan gaaer det? sagde den Eenøiede til den Halte. Som du seer, sagde han. S.

Man maa gaae paa Jorden, om den saa var gloende.

Naar man har dandset Fødderne af, maa man gaae paa Stumperne.

Naar Øllet (Brændevinet) gaaer ind, gaaer Viddet (Forstanden) ud. Ll.

Jeg ager, sagde Gaasen, da løb Ræven af med hende. Ll.

Den Gaas, Hovedet er af, kækker aldrig meer.

Giærd saa Gaard, at der bliver ei Gab ved Enden! Ll.

(Der hører Mod til) at staae i Gabet.

Vil du giøe, saa glem ikke at gabe!

Kan du ikke gloe, saa kan du gabe, og Munden er ligesaa stor som begge Øinene.

Gaber du, saa hold Haanden for Munden!

Naar galt skal være, da jo galere, jo bedre.

Det bliver ikke godt, førend det har været reent galt.

Galt gik det, og vel var det.

Galskab er jo kortere, jo bedre. S.

Det nytter ei at gabe mod Ovns-Munden. S.

Der skal ogsaa Forstand til at giøre sig gal.

Gale Hunde faae revne Skind.

Det er en gal Kokkepige, som sulter sig selv. Ll.

Ingen Hund løber gal i femten Aar. Ps.

Mangen En er ikke saa gal, som han løber avet om til.

De lumske Svin æder Masken, de Gale løber udenom.

Gamle Love og nye Retter er de bedste. S.

32Af gammelt Jern smedes nye Vaaben. M.

Gammel Vane bider bedst.

Gammel Arpe er ei god at aftoe. Ll.

Gammel Kiærlighed ruster ikke.

Gammel Ven og gammel Vei, de svige ei.

Til en gammel Tyv skal en ny Strikke. S.

Den gamle Vin er den bedste.

Gamle Kar vil gierne rinde. S.

Gammel Naade og nyt Venskab er ei at stole paa. S.

Gamle Mærker slaae aldrig feil. S.

Gammelt Huus har dumme Vindver. S.

Naar der gaaer Ild i gamle Huse, er det farligere end i Nye. S.

Gamle Ovne bage og Brød. S.

Gammelt Træ giver god Ild. Ll.

Gamle Viser gaaer endnu bedst. S.

Gamle Folder er onde at slette. S.

Gammel Skade er ond at læge.

Gammel Synd giør ny Skam. Ll.

Der skal meget til at fange en gammel Rotte.

Gammel Giæld er bedre end gammel Sag. Ll.

Gammel Giæld skal betales.

Kirken er et gammelt Huus, den staaer nok.

Der er ogsaa gamle Narre.

Gamle Mænds Sagn er sjelden usande. Ll.

Gamle Træer taale ei at flyttes.

Langt fra Skud giør gamle Krigsfolk. S.

Immer leger Hvalp, mens gammel Hund vil. Ll.

Naar den gamle Hund giøer, da skal man see ud. S

Det er ondt at lære gammel Hund at kure. Ll.

Gamle Katte lakke og Mælk.

Gammel Ræv er ond at fange. S.

33Gammelt Træ har Fald ivente. Ll.

Gammel Læge og ung Bartskær! S.

Gammel Ulv ændser ei Bonde-Skrig. S.

Naar de Gamle bliver gale, da bliver de det tilgavns.

Hvo længe lever, bliver gammel tilsidst.

Alle vil længe leve, men Ingen gammel hedde.

Fanden er gammel.

Gamle Støvere giør den bedste Jagt. S.

En Gammel i et Huus er et godt Tegn. S.

Ingen er saa gammel, han tænker jo at leve et Aar. S.

End lever den Gamle, mens Gud vil. Ll.

Bliver du gammel, saa bliver du graa.

De gamle Stude har de stive Horn (og de unge Fugle har de bløde Neb.) S.

Gammelt Kiød er ondt at tygge.

Skiøn paa Gammen har ei Alle sammen. Ll.

Slaae Alvor paa Gammen!Ll.

Hvem der tager sine Gaver igien, hans Børn bliver sorte.

Jeg priser alle Gaver uden Kølvehug. Ll.

Der kommer aldrig den Skade til Land, det er jo Nogen til Gavn.

Giemt er ikke glemt.

Giem din Mund og giem din Ven! Ll.

Det er godt at giemme, som ei æder Brød.

Hvem der giemmer til Natten, giemmer til Katten.

Den giemmer til Muus, som til Morgen giemmer.Ll.

Glemt er giengiældt Øre. Ll.

Kiender du ikke Giengiældelsens Ret!

Gienslag er ikke aflagt.

Giensti vorder tit Glipsti. Ll.

Gaae ikke Peer Gantes Gienvei!

34Gjort Gierning staaer ikke til Ændring.

Gjort Gierning er halv forsvart.

Villie og Magt giør alle Gierninger.Ll.

Redskab og Vidskab giør al Gierning.S.

Vær ikke for gierrig paa Verden!

Gierrig Kværn maler alle Slags Korn. Ll.

Gierrighed er en Rod til alt Ondt.

Skal det være Gilde, saa lad det være Gilde!

Det er et daarligt Gilde, hvor ingen Ting gaaer itu.

Det er Kudskene, der skal rose Gildet.

Grød og Fisk er Gildes-Mad.

Man kan ikke give bort Alt hvad man har.

Giv den, som beder!

Man giver hvad man har.

Det er saligere at give end at tage.

Han giver kun lidt, som tigger selv. S.

Den giver tit mest, som mindst formaaer.

Man skal ikke give Bager-Børn Hvedebrød.

Hvem der giver til han tigger, skal slaaes til han ligger.

Man bliver ei fattig af hvad man giver bort.

Man har Tak for hvad man giver bort, men kun et Grin for hvad man lader sig narre fra.

Giver du Ødeland, da giver du før dig selv fattig end ham rig. M.

Mangen En Stjæler Oxen og giver Kallunet til de Fattige. S.

Giver Keiseren hvad Keiserens er (og Gud hvad Guds er!)

Man skal ei skue givet Hest i Munden, (den er god nok for det Kjøb.) Ll.

Giv Raat for ilde sødt’ (Usødet.) Ll.

Fanden faaer ei Alt hvad man giver ham. S.

35Korn giver Kage og Kiøbe-Brød Hunger. Ll.

Naar Stymperen giver Stakkelen, er der Glæde i Himlen. S.

Fugle og løst Folk at føde giver Møg for Møde. S.

Der er kun lidt givet i hvad fattig Kone spinder for. S.

Giver du Hesten Sporen, da giv ham ogsaa Tøilen! M.

Den er glad, som ei veed af Vaande. Ll.

Ruder ud! sagde Glar-Mesteren!

Unge Piger vil ikke begloes med Glar-Øine.S.

Naar Døren er lukt og Lyset slukt, da er den glemt, som ude er lukt.

Man glemmer det Ene over det Andet.

Hvor man glemmer Noget, kommer man snart igjen.

Naar det er betalt, er det glemt.

Hvad man har laant, maa man aldrig glemme at bære igien.

Glem ikke hvad du selv hedder!

Glem ikke hvad du vilde sige!

Mølleren er aldrig saa fuld, at han glemmer at tolde, (han tolder heller to Gange for en Feils Skyld). S.

Naar Hovedet er lægt, er Skurven glemt.S.

Han glemmer tit, som lukke skal, han glemmer ei, som stjæle vil. S.

Man skal glæde sig med de Glade og græde med de Grædende.

Glæd dig ikke for tidlig!

Det er en Glæde at kiøre i Slæde, men det er en Vee at vælte i Snee.

Sorrig og Glæde de vandre tilhobe.

Glæden er lig en flygtig Ven, som paa en Reise man finder.

Vorherre er en god Mand.

36Enhver er god for sig.

Der snoer sig ogsaa en Aal fra en god Fisker. S.

Hvem der har en slem Mund, skal have en god Ryg.

Morgen-Raad og Aften-Rød er gode.S.

Gode Ord er Guld værd.

En god Hører giør en god Svarer.

Slette Giemmer giør gode Tyve. S.

Det er en god Bul, som Axet voxer paa Enden af. Ll.

God er rygende Harve og dryppende Møg-Vogn. S.

Et godt Ord finder et godt Sted.

Man faaer tit for et godt Ord hvad man ikke kan faae for Penge.

Ord kan være saa gode, som rede Penge.

Et godt Træ bærer god Frugt.

Godt (Ord) vinder glad Hjerte. Ll.

Flere end Ni og færre end Tre giør ikke et godt Lag. S.

Han ager godt Læs i Gaard, som god Hustru faaer. Ll.

Træet er aldrig saa godt, at Æblet jo kan blive ormstukket. S.

Der er ikke saa godt et Stykke Kiød, der er jo en Kiertel ved.

Nik er saa godt som Haandtag. S.

Hvem der ikke kan taale Ondt, kan heller ikke taale Godt.

Hvem der ikke vil med det Gode, han skal med det Onde.

Somme Folk giør aldrig Godt, naar de veed af det.

Det Gode varer sjelden længe.

Fisken har det godt, han kan drikke, naar han vil. S.

Et Godt kaster ei andet ud. Ll.

Det er ikke for det Gode, naar man lægger Hestene i Vognen.

37Det er godt at have en god Samvittighed.

Det er godt at have Noget tilgode (naar det er hos en vis Mand.)

Vel stemt er godt nok, men vel spilt er dog bedre. M.

Godt Taal fik aldrig ond Ende. S.

Det er godt, der er Løgn til.

Hvor godt Folk er, kommer godt Folk til.

Grønt Saar er saa godt som gammelt. Ll.

Det er godt at være kommet af Godt.Ll.

Godt Heste-Kiøb giør daarligt Ridende.

Godt at sidde i Rørene og skiære Piber. S.

Det er godt at være Præst om Paasken, Barn i Fasten, Bonde om Julen og Føl om Høsten. Ll.

Det er godt at være Barn om Julen.

Hvem der smører godt, han kiører godt.

Det var godt at Stakke fik ingen Hale. Ll.

Graa Haar er Grav-Blomster. Ll.

Æselet bliver graat i Moders Liv.

Der findes mange Graa, men faa Vise. S

Grin ad Fanden, ei ad Folk!

Grisen er gierne, hvor den har fuldt op. S.

Man maa lade meget gaae igiennem det grove Sold.

Grove Karle skal have grov Kost.

Mangen En maa græde iaar, for de loe ifjor.

Den Døde græder tit over den Levende. S.

Grædende Barn giør sjungende Amme. S.

Terne sætter Haand under Kind og græder for Graaskind. Ll.

Mange maatte ligesaa gierne græde, som synge, naar det ikke var for deres Øines Skyld.

Kiællingen græd, for hendes Velling blev til Grød.

Man kan ogsaa græde med tørre Øine.

38Hvem Gud giver et Embede, giver han ogsaa Forstand.

Gud kræver ei meer end Han har givet.

Mennesket spaaer, men Gud raa'er.

Alting staaer i Guds Haand.

Hav Gud for Øine!

Det er ikke Alt Guld, som glimrer.

Morgen-Stund har Guld i Mund.

Den græder ei for Guld, som aldrig Guld eiede.

Guld er Guld, selv paa Skiøge og Tyv. S.

Guldet ligger i Bjerget og Skarnet paa Gaden. S.

Naar man skraber Guldet af, griner Træet frem. S.

Man skal ikke forgylde hvad ei Guld er værdt. Ll.

Et Asen med Guld beladt vinder faste Stæder. S.

Guld-Nøglen lukker alle Porte op. S.

Forlangt fra Herre-Gunst fryser man og fornær brænder man sig. S.

Har man ei Gunst, da hjelper ingen Konst. S.

Ord og Penge skal være gængse.S.

Haabet beskæmmer ikke.

Man lever i Haabet (sagde Katten ved Madskabet.)

Saa længe der er Liv, er der Haab.

Man skal altid haabe det Bedste (det Onde kommer af sig selv.) S.

Jeg sælger ikke mit Haab for hundrede Mark. Ll.

Vorherre har sin Haand i Alting.

Haand skal Haand faae eller Mund meensværge. Ll.

Den ene Haand vasker den Anden.

Den høire Haand har Sliddet og den Venstre faaer Ringene. M.

Husk, du har Hænder paa Skaftet!

39Det er to daarlige Hænder, der ei kan føde een Mund. S.

Man skal ikke skue Hund paa Haar.

Et Haar og Andet giør Bonden skaldet. Ll.

(Det er haarde Halse, som) har Haar paa Tænderne.

Haardt imod Haardt (sagde Kiællingen, hun satte sin Bag mod Kirke-Muren.)

To haarde Stene maler ikke godt.

Det er haardere end Steen at tage hvad ei er til. Ll.

Tag ikke det Bløde med det Haarde!

Had er hundsk. Ll.

Had begraver de Levende og opgraver de Døde. S.

Frit Mod er halv Tæring og Haab er halv Føde. Ps.

Halvt Huus, halvt Helvede. S.

Lys er halv Stalbroder. S.

God Rygt er Hestens halve Foder. S.

To Halve giør ikke altid en Heel.

Bedre er halvt Brød end Intet. S.

Heller dele halvt end miste Alt. S.

Halve Forholds-Regler due til ingen Ting.

Man skal ikke lade Narre see halvgjort Arbeide.

Halvgjort Arbeide skal man hverken love eller laste. Ll.

Man maa ogsaa forstaae en halvkvæden Vise.

Halv-Skrattes Tale har Hverken Hoved eller Hale. Ll.

Spil ikke paa din Hals!

Der synkes meget Godt for Hals.S.

Det er et godt Handværk der føder sin Mand.

Man faaer at gaae i de Klæder, man har.

Man veed hvad man har, men ikke hvad man faaer.

Skaf dig Noget, saa har du Noget!

Man bruger hvad man har.

Man kan nok faae Has paa det Lidt, man har.

40Tugt har Ære og Tro har Brød. Ll.

Skov har Øren og Mark har Øine. Ll.

Eet er at have Ret, et Andet at faae Ret.

Hare og Faar er ikke eens kiørt i Gaard.

Hastværk er Lastværk (sagde Uglspil, han havde været tre Dage ude at laane Giær og faldt over Dørtærskelen.)

Hastværk duer kun til at fange Lopper.

Der groer Græs, som hegnet er. Ll.

Vei heller Maanen end alle Stjerner! Ll.

Heller den første Vrede end den Sidste.

Heller ungt Barn end gammelt Skarn.

Heller eneste Barn end eneste Hest. S.

Heller døe med Ære end leve med Skam.

Heller fri Mands Død end evigt Fængsel. M.

Heller Noget harsk end Alt færsk. S.

Heller laane en Gal sine Klæder end en Nøgen. S.

Heller saaret end syg. Ll.

Heller Vable paa Haand end Knude paa Hals. M.

Heller Meget tilgode end Alt optaget.

Heller død end raadvild.

Heller stryge sine Landsmænds Sko end Udlændingers Fod. S.

Heller lokket Datter end hængt Søn. Ll.

Heller skilles ad end bygge paa Helvede sammen.

Regner det ikke her, saa regner det hist. Ps.

Hist op og her ned, og Sommer kommer til Pindsdag.

Alle vil Herrer være, Ingen vil Sækken bære. S.

Man skal Herre være eller Herre tjene.

Hvo tidlig vil være Herre, bliver længe Svend. Ll.

Man maa være Herre i sit Huus.

Vor Herre sidder overlig og seer nederlig. Ll.

41Tjeneren er ikke bedre end Herren.

Som Herren er, saa følge ham Svende.

Det er godt at være sin egen Herre.

Herre-Breve skal man læse to Gange. S.

Herre-Bøn er Herre-Bud. S.

Man skal æde med Herre-Børn, men ei lege med dem. S.

Man kan ogsaa sætte en Herre-Gaard overstyr.

Fire Skilling er dog ingen Herre-Gaard.

Herre-Hum har meget paa sig. S.

Herre-Hylde er nem at spilde. M.

Den bedste Hest kan Snuble paa fire Been, sagtens da Folk paa To.

Kiendte Hesten sin Styrke, lod han sig ikke styre.

Hofmands Hest kommer ogsaa til Harven. Ll.

Hvo som altid vil hevne sin Harm, han bliver tit baade usel og arm. Rk.

Vær ikke for hidsig paa Kaalen, du kunde let brænde dig!

Der er Hjelp til Guds Hjelp.

Da Haren stredes med Ørnen, kaldte hun Ræven til Hjelp. M.

Rør Haand og Fod, saa hjelper dig Gud! S.

Man kan hjelpe sig med Lidt.

Item hjelper ogsaa til en Præken.

Hjelp er god, undtagen i Grødfadet. S.

Ondt at hjelpe af Dynen i Halmen. Ll.

Mangen En hjelpes af Asken i Ilden.

Den bliver vel hjulpet, som Gud vil hjelpe.Ll.

Hjemme er Hund djærvest. Ll.

Naar Alt er frist, er Hjemmet bedst.

Hjemme er bedst at hvile. Ll.

42Kom til mig i Morgen, saa er jeg ikke hjemme!

Godt nok at tale med en Mand, naar han er hjemme.

Hvem der vil sidde godt og ligge godt, skal blive hjemme.

Saa er Barn i By, som hjemme lært.

Spillemanden har det værst hjemme.

Brister Hjemmel, da brister ei Strikke. S.

Hvad der kommer fra Hjertet, gaaer til Hjertet.

Giør ingen Røverkule af dit Hjerte!

Bær ikke Hjertet paa Tungen, men Tungen i Hjertet!M.

Gud seer paa Hjertet.

Der kan ogsaa sidde Fløiels Hjerter under Vadmels-Kofter. S.

Man maa have Hjertet paa det rette Sted (og ikke i Buxerne).

Man sætte Hjerte for, man sætte Hjerte bag, en Tyv er dog en Tyv, det er en afgjort Sag.

Hvem kiender en Moders Hjerte!

Faure Ord fryde Hjertet.

Hjertet er bedrageligt.

Fra Hjertet gaaer Livet ud.

Til et godt Hjerte-Lag skal et godt Hande-Lag. M.

Himmel og Jord skal forgaae.

Der er ogsaa baade Himmerig og Helvede paa Jorden.

Uden I bliver som Børn, kommer I ikke i Himmeriges Rige.

Man kiøber sig ikke ind i Himmerig.

Hittet er halv Stjaalet, uden lovlig oplyst. S.

Hittet Vognkiep taber sig selv. S.

En ond Hitter er ikke bedre end en Tyv. Ll.

Hof-Kagen er enten blank eller brændt. S.

43Hof-Folk er som Regnepenge (de har kun Navne-Værdi). S.

Det er forlorent hvad til Hove bæres. Ll.

Der tjener Ti til Hove for een Mands Lykke. M.

Hver skal med sit Held til Hove ride. Ll.

Hold fast paa hvad du har!

De holder Alle med den Stærkeste.

Mange holder med En, saalænge der er et heelt Sidebeen i ham.

Det er ikke værdt at holde paa hvad man har Ondt af.

Det er hver Mand Hæder fuldstor, at han holder fast sine Eder og Ord. Rk.

Hvad man lover skal man holde.

Loven er ærlig, men Holden besværlig.

Hold dine Øine hos dig selv!

Hold dine Fingre fra Andres Breve!

Hug er holdne Vare.

Hold Blaar fra Ild og Ungdom fra Spil! S.

Man skal heller gaae til Hovedet end til Halen.

Det er bedst at lægge sit Hoved, hvor man kan tage det igien.

Den Gaas, Hovedet er af, kækker aldrig mere.

Fisken begynder at stinke fra Hovedet.S.

(De kommer ikke langt) som altid vil igiennem med Hovedet.

Hvem der slaaer paa Halsen, er Hovedet nærgaaende. Ll.

Det er en slem Haand, der ei vil sit Hoved værge. (Haand er Hoveds fødte Værge). Ll.

Hvad hjelper det, naar Hovedet er af, at man hytter Skindet? S.

Naar Hovedet værker, da værker alle Lemmer. Ll.

44Hovedet er den synderligste Part.

Det er ondt at sætte Hoved paa Folk, som Intet har.

Der er ogsaa Skabilken-Hoveder.

Hvem der ikke har det i Hovedet, skal have det i Benene.

Jeg hader en hukommen Lagsbroder. S.

Veed du et Hul, saa veed jeg en Pind.

Jeg kan sige dig en Glose, der er Hul paa din Hose.

Kast Hund i 📌Jordans Flod, det bliver Hund, som før. Ll.

Det staaer ikke til Hunde at Hors døer. Ll.

Lille Hund hedder længe Rakke (Hvalp.) Ll.

Hvem der gaaer i Seng med Hunde, staaer op med Lopper.  S

Det er en daarlig Herregaard, som Hundene har ædt Bønderne fra.

Hvad Forskjel er der paa en Hund og en Bogtrykker?

Vorherre hører ikke Hunde-Bønner.

Hunger er et haardt Sværd.

Den Mætte veed ikke hvad den Hungrige lider.

Kiernemælks-Valle og mullent Brød lædsker og tit for Hungers Nød. Ps.

Det er godt at have Huus over Hovedet.

Uden Gud bygger Huset, arbeider de forgiæves, som bygge derpaa.

Splidagtige Huse forfalder.

Ingen svarer saa høi en Huus-Leie, som Bien. Ll.

For Huus-Tyve kan Ingen lukke.

Børn og smaa Hunde huske længe.

Hvad du ikke kan huse, faaer du sætte i Hæs!

Hvad kommer det Smør ved, hvad Kaalen bliver feed af?

45Hvad giør man ikke for Kone og Børns Skyld!

Hvad man ikke er, kan man blive.

Hvad er vi, naar Vorherre rører ved os!

Hvad gjør Hest i Ager uden at bide af Ax og møge i Stubben! Ll.

Hvad vil Spurv i Trane-Dands!

Hvad ei kiendes paa Graat, sees grandt paa Sort. M.

Hvem kan for Ulykker, naar Huset er fuldt?

Hvem der gaaer i By at bage, mister baade Kul og Kage. S.

Hvem vil lukke det Øie, Gud under at see? Ll.

Naar Gud er med os, hvem kan da være imod os?

Hvem kan vide Alting?

Hvem kan tænke paa Alting?

Hvem der blæser ad Ilden, faaer Gnisterne i Øinene. S.

Hvem der hælder Vand over Hovedet, faaer det let i Ærmet. Ll.

Hvem der har god Mad, faaer den nok spist.

Hvem der har Bold og Kiep, faaer nok Stalbroder. Ll.

Hvem der hvisler i Mørke, har Skielmen bag Øret.

Hvem der frikiender den Skyldige, fordømmer den Uskyldige. M.

Hvem der ikke vil gaae op ad Trappen, kommer ei paa Salen. M.

Hvem der vil være sikker, maa ei være for tryg. M.

Hvem der vil være klog paa Himmelens Løb, bliver let en Nar paa Jorden.

Hvem der har et gult Haar, vil have det kruset.

Hvem der forgaber sig i Lokker, er let hildet. S.

Hvem ei staaer til at raade, staaer ei til at hjelpe.

Hvem der saaer Penge, høster Armod.

Hvem vil hugge sin Næse i Steen?

46Hvem der ikke seer sig for, maa tage Skade for Hjemgiæld.

Hvem Intet vover, han Intet vinder.

Hvem, sagde den gamle Muus, vil hænge Bjelden paa Katten? S.

Hvem der sover, synder ikke.

Hvem der vil være med i Legen, faaer Noget af Stegen.

Hvem der har sin Næse allevegne, faaer den let i Klemme.

Hvem veed Peer Paarses Lykke?

Det er ikke hver Dag Bage-Dag.

Ikke hver Mand har Høg paa Hand. Ll.

Hver Mand, sin Lyst!

Hvert Liv sin Lyst, hver Lyst sin Lov. M.

Lad hver Dag have sin egen Plage!

Hver er hæd, som han er klæd (sagde Skruptudsen, hun sprang op af Fløde-Bytten.) Ll.

Hver Ting har sin Tid.

Hver Ting paa sit Sted (og Natpotten i Skabet.)S.

Hvert Land har sin Skik.

Hver den Fyrste, sin Krone bær, bør den at give, som tørvtig er. Rk.

Somt er for godt at gaae hverdag med.

Hvermands Ven, Hvermands Nar.

Den Steen bliver vaad, som Hvermand spytter paa. Ll.

Hvem der bygger efter Hvermands Raad, han faaer et kroget Huus. S.

Der kommer ikke hvert Aar Hval til Lande. Ll.

(Et daarligt Faar,) der kan hverken bræge eller faae Lam.

47Lunken er hverken kold eller varm.

(Smagløst er) hvad der har hverken Saft eller Kraft.

(Et daarligt Træ,) som duer hverken at age eller bage ved.

(Den er forarmet,) som har hverken at bide eller brænde.

(Et flaut Saar,) som er hverken hugget eller stukket.

Man skal hverken holde med Brud eller Beiler.

Somme Folk er hverken det Ene eller det Andet.

Bild dig ikke ind, du er hvid, fordi Nogen er kulsort. M.

Hvem der hvidsker, han lyver.

Somme Folk hvidsker, som det regner i Skræppe.

Oxe hviler, mens (den) Anden aages. Ll.

Husleie og Rente hviler aldrig. S.

Den hviler to Gange, som paa Steen hviler.Ll.

Hvilken Finger, man skiær sig i, saa bløder det. S.

Hvo Fanden skiber, maa føre ham over. S.

Hvo Fanden vil flaae, skal have Fingre af Staal. Ll.

Hvo ei ud sætter, ei op trækker. S.

Hvo som haver af Alderen mest, han bør være i Retten bedst. Rk.

Hvo som haver en Tjener huld, giver hannem baade Sølv og Guld! Rk.

Hvo leve vil foruden Straf, maa ligne hvad han er kommet af! Rk.

Hvor er den Snee, som faldt ifjor?

Hvor Gud skaber Munde, skaber Han ogsaa Mad. Ll.

Hvor de binder Bjørnen, der bider han.

Hvor Træet falder, der skal det ligge.

Stik Fingeren i Jorden, og lugt, hvor du er!

Hvor der handles Noget, der spildes Noget.

48Man holder sig gierne til, hvor der vanker Noget.

Hvor Aadselet er, forsamles Ørnene.

Hvor der er Ære, er Tugt, hvor der er Fred, er Frugt. S.

Hvor end Heiren flyver, fører den sin Hale med. Ll.

Hvor I har drukket jert Øl, kan I spilde jer Bærme.

Den veed bedst hvor Skoen trykker, som har den paa.

Ihvor man tager paa Tidselen, saa stikker den. S.

Hvor man har faaet sin Bane (Skade) maa man søge sin Bod (Opreisning).

Hvor Skatten er, vil Hjertet være.

Hvor Træet falder, vanker de bedste Spaaner.

Det som Ingen veed, hvor er støiet eller fløiet (det fløi bort med Vildgiæssene).

Hvor der er Hjerte-Rum, er ogsaa Senge-Rum.

Hvor Musen og Katten giør baade eet, der pleier god Bonde at tabe. Rk.

Der er Ingen tilsammen viet uden Munken og hans Jakke, Hofmand rider og Hofmand bier, hvor han kan tjene til Takke. Kv.

Immer kommer Vand, hvor været haver. Ll.

Kast mig hvor du vil, sagde Odderen, kun ikke i Vandet! Ll.

Ondt i Huse, hvor Ingen er Kuse (Kyse) (men tigange værre, hvor hver er Herre.) Ll.

Hvor man lægger en Tønde Rug, kan man ikke lægge en Tønde Havre.

Det kiender paa Benet, hvor Hosen er hullet. Ll.

Der spørges ikke, hvor man kom sammen, men hvor man skiltes ad. S.

Man spørger, hvordan Noget er gjort, ikke hvor længe du har været om det.

49Hvorfor fik kullet Ko ingen Horn?

Barnet klager nok, det faaer Hug, men siger ikke hvorfor.Ll.

Hvorlangt er der fra Fastelavn til Kiøbenhavn, naar man følger Giærdet?

Hvorlænge var 👤Adam i 📌Paradis?

I hængt Mands Huus man ei om hængte Folk maa tale.

Hvem der vil hænge sig, finder nok en Strikke.

Man kan sagtens finde en Krog at hænge sin Hat paa.

Høflighed koster ingen Penge.

Er Du Høg, saa tag ikke vore Høns!

Høi i Sæde, grant i Sigte. M.

Sæt ikke dit Lys for høit, om Taanden skal skjules! M.

Torden slaaer snarest ned i de høieste Taarne. M.

Der er Høi over Høi.

Naar man spænder Buen for høit, da brister den.

Høit er Herre-Bud, men høiere Guds Bud.

Hvo høit vil flyve, falder ofte ned.

Han sidder høit, som deler Jord. S.

Hævd gjør Hest og ei høi Stald. S.

Skinken hænger aldrig saa høit, at Hunden venter sig jo Skanken. Ll.

Ingen Fugl flyver saa høit, den maa jo søge Føden lavt. S.

Høit paa Pald (Bænk), nær ved Fald. Ll.

Man sidder sjelden magelig paa høie Stole. S.

Det høieste Bjerg at komme over, er Dørtærskelen. S.

Jo høiere Bjerge, des dybere Dale. S.

Høirøstede Kvinder skal man bruge til at forjage Krigshære med.

50Saa lever Høne af sit Skrab, som Løve af sit Rov. Ll.

Vil Ægget lære Hønen?

Det varde ikke længe, fra Høns fløi op, til de fløi ned igien.

Af Lidt og Lidt sanker Høne Æg.

Man maa vide, hvad man giør, naar man vander sine Høns.

Hør ret og svar ret!

Man skal høre meget, førend Ørene gaaer af.

Hør, før du svarer!

Hvad Øret ei hør, det Hjertet ei rør.

Saa lever Høvding af Rov, som Høg af Klo. Ll.

Mit Ja er ligesaa godt, som dit Nei.

Ja og Nei er den lange Trætte. Ll.

Pigens Nei er Ungersvendens Ja.S.

Du skal Ilden rage om du vil Venner varme. Ll.

Da er Ilden god inde, naar Huusegel (Iistap) hænger ude. Ll.

Læg Ild paa Haand eller Haand paa Ild, det svier til Hand og ei til Brand. Ll.

Ilden er en god Tjener, men en slem Herre. S.

Tyven levner Noget, men Ilden Intet.

Det er ilde, at være mellem to Ilde.Ll.

Man giver Ild bort i Helvede, her laaner man den kun ud.

Naar Ilden er ude, bliver Asken kold.

Man giør ikke Ild saa lavt paa Jord, at jo Røgen slaaer i Sky. S.

Der gaaer ikke Røg af en Brand, uden der har været Ild i den.

Vogter Lys og Ild!

51Man maa taale Røgen for Ildens Skyld. S.

Hvo Ild fattes, han lede i Asken! Ll.

Giæk-Ilden forfører Folk om Natten og smukke Kvinder om Dagen. S.

Hvad man elsker ret, gaaer man i Ilden for.

Immer groer gangende Fod og svelter siddende Krage. Ll.

Indbildning er værre end Pestilens.

Indtægt maa svare til Udgift.

Ingen bliver lastet, før han skal giftes, eller rost før han er død.

Ingen døer af Trudsel. Ll.

Ingen veed, hvo hinanden arver. S.

Ingen skumper, uden han ager. S.

Den kan bedst med Harm, som ingen har. S.

Der er ingen Bjelker under Isen.

Æggene i Panden, saa bliver der ingen Unger af. S.

Siden Ruus kom op, er Ingen fuld. S.

Ingen Vise til Ende, ingen Mand til Ægte. S.

Det er ingen Sag at bande Kongen i Ovnen (slaae Kneps i Lommen).

Ingen er bedre til Degn end en afsat Præst.

Giæs bider ingen Ræve. M.

Hvem der drikker om Natten og sover om Dagen, er Ingen iveien. M.

Hvor der er ingen Klage, er ingen Sag.

Hvor Ingen falder, staaer heller Ingen op.

Aftensyg Kone og morgenmullet Veir har Intet at betyde. S.

Intet er godt i Øie, men ondt i Mave. Ll.

Intet Slot, eller Stad og Land, kan være saa fast 52med Mur eller Vand, at, om det ei vel i Vare tag’s, det maa jo let overvindes strax. Rk.

Hvor Intet er, har Keiseren sin Ret forloret.

At tigge Brød og sælge, er Intet at tabe paa. S.

Hvad faaer man for Intet i denne Verden (uden Luus og lange Negle)?

Man maa ogsaa blæse til Jagt, hvor Intet fanges. Ll.

Intet er saa godt, at man jo skal frygte, og Intet saa ondt, at man jo skal haabe. S.

Lyster dig Intet, saa brøster dig heller Intet.M.

Vi har Intet indført i Verden, derfor kan vi heller ikke udføre Noget.

Jo stærkere Hesten løber, des kortere bliver Milen. M.

Jo rigere, jo kargere, jo ældre, jo argere. Ll.

Jo meer, jo bedre.

Jo før, jo heller.

Jo meer man har, des meer vil man have.

Jo høiere paa Dagen, jo mere Nyt.

Jo større Skielm, jo bedre Lykke.

Jo meer man ynker Barnet, des meer græder det.

Jo federe Græsgang, des grovere Oxer. S.

Jo bedre Jord, des slettere Veie. S.

Jo meer man sover, des meer man vil.

Jo meer man drikker, des meer tørster man.

Jo bedre Ild, des mindre Røg. S.

Jo meer det koster, des bedre smager det.

Jo bedre Jord, des mere Ukrud. S.

Det er bedst at blive ved Jorden.

Af Jord est du kommet, til Jord skal du blive.

Somme faaer aldrig Jord nok, før de faaer Munden fuld.

Kaalen skal man blade, ikke ruske. Ll.

53Saa er Konen, som Kaalen, hun laver. Ll.

Hvem der ikke vil have min Kaal, skal heller ikke have mit gode Ko-Kiød.

Kaal og Knur er ond Aftensmad. S.

Man kan ikke baade blæse og have Meel i Mund.

Man kan ikke meer end man kan.

En Skielm giør meer end han kan.

Man kan ikke plukke Haar af den Skaldede.

Naar man giør hvad man kan, da er man uskyldig (som Barnet i Vuggen).

Somme Folk kan faae Alt hvad de peger paa.

Af klottet Føl kan blive Hest (af usel Pebling og en Præst).

Kan du ikke gloe, saa kan du gabe (og Munden er ligesaa stor som begge Øinene).

Kast paa Krog og hold, om du kan.Ll.

Karl er den, som giør Karls Gierning.

Man maa være Karl for sin Hat.

Katten slikker Bytten for Mælkens Skyld. S.

Hvem der pløier med Katte, skal harve med Muus. S.

En Kat maa see paa en Konge, sagtens jeg paa din Hjord-Unge.

Katte-Børn vil gierne tage Muus. S.

Den er klog paa Katte-Død, som har Tarmene om Halsen.

Slaaes og kysses, det er Kieltringe-Liv.

Kiæk er den, som kiender ingen Fare.

Alle kiender Tosse, men Tosse kiender Ingen.

Det kiendes paa Kind hvad Mund har fortæret. Ll.

Syl i Sæk, Straa i Sko og Skiøge i Krog kiendes let. S.

Hvem der kiender Skalken, kiøber ham ikke.

54Blæse med en Nød, især naar Kiernen fattes. Ll.

Hvem der vil have Kiernen, maa knække Skallen.

Man maa kierne til man faaer Smør. S.

Tit kommer stor Kiv af liden Trætte. Ll.

Hvem der slaaer igien, fremmer Kiven.Ll.

Kives ikke med din Foged eller med din Sogne-Præst! Ll.

Kives ikke med din Dommer! Ll.

Kiællinge-Latter bliver let til Hoste. S.

Kiært Barn har mange Navne.

Hvo Kiært vil have, skal Kiært lade. Ll.

I Storm skal man Kiært kaste. Ll.

Immer