Grundtvig, N. F. S. Danske Ordsprog og Mundheld, samlede og ordnede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig

Der er Raad for Uraad.

81Raad er ei bedre end Uraad, uden de tages itide.

Bedrøvet Hu trænger til godt Raad.Ll.

Den times Raad, som reddes. Ll.

Der er Raad i Reeb. S.

Mange Raad kan være gode nok, naar de kommer tørre i Huus.

Tag Raad af rødskiægget Mand, flere onde end gode! Ll.

Tag Raad af gal Mand og gaae snart fra ham!

Drankere kan times Raad, men Dobblere Ingen. Ll.

Bedre at en Fyrste er selv ond, end hans Raad.S.

Lad Vorherre raade, han har raadt saalænge!

Det er et daarligt Huus, hvor Ingen veed, hvem der raader.

Lad Bonden raade for sin Bo, og Hofmand for sin Hest! Kongen udaf Dannemark Han raader for Borg og Fæste. S.

Har du raset eller vil du rase?

Redskabløs er handeløs. Ll.

(Alting kan ikke være) saa reent som heglet Smør.

Man skal have reent Kar til sin Mælk. Ll.

Hvem der vil toe Pletter af, maa have rene Fingre. M.

Hvem der er reen, kaste den første Steen!

Hold reen Mund!

For de Rene er Alting reent.

Det er godt at have reent Brød i sin Pose (en reen Fod at staae paa).

Reent Træ er godt at kløve. S.

Bie, til Alting er drøftet og reengjort!

Reenlighed er en god Ting (sagde Kiællingen, hun vendte sin Særk Jule-Aften).

👤Pilati Tjenere regiere over Kirker og Skoler nær. Ps.

Gud regierer Seilet i rum Sø. S.

82Den ledes ved at leve, som regner Alt hvad han æder. Ll.

Den Helt, som regner slet, er meget at beklage.

Den giør en gal Regning, som giør Lægen til sin Arving. S.

Hvem der giør Regning uden Vært, maa regne to Gange. S.

Giør Regnskab for din Husholdning!

Reent Regnskab giør længst Venskab.

Godt nok at være Foged, naar man ikke skulde giøre Regnskab.S.

Sjelden kommer man ud, og saa er det Regnveir.

Retten maa have sin Gænge.

Galge, staae paa din Ret! sagde Tyven i Havsnød. S.

Lov er Rettens Stud (Styd) og Urettens Forbud. Ll.

Det er ret, at den svier, som under mier. Ll.

Retten giver os alle Nok, sagde Mølleren, han toldede med Drift-Truget.

Ret skal være Ret.

(Det er ikke godt, naar) Retten sidder i Spydstagen.

Hvorfor skal man give sin Ret bort?

Man maa staae paa sin Ret.

Der er jo dog Lov og Ret i Landet.

En Tyv har en stor Ret.

Gaae aldrig i Rette med Vorherre!

Før jeg skal levne, siger Fraadseren, før skal jeg revne.

Den Pølse revner ikke, som er aaben i begge Ender. S.

(Lev ikke med) den rige Mand, som døde i Pesthuset!

Immer spør den Rige, hvor den Fattige sig bjerger. Ll.

Saa stunder Rig efter Gods, som Ravn efter Aadsel. Ll.

83Den Milde giver sig rig, den Gierrige tager sig fattig. S.

Rige Folk har godt Gods.

En Kamel gaaer lettere giennem et Naale-Øie, end en Rig kommer ind i Guds Rige.

Riis giør godt Barn.

Riis slaaer ingen Been itu.

Man giør tit Riis til sin egen R.

Vorherre har mange Riis.

Det er en ringe Sag, hvorfor Ulven æder Faaret. S.

Gode Vare kan rose dem selv.

Godt rost er halv solgt. S.

Roes ikke for tidlig!

Roes ei Kornet i Blade, eller før du har det i Lade! S.

Den skal rose sig selv, som har onde Naboer.

Man skal ikke rose af Gevinsten, før Spillet er ude.

Man skal laste Folk i deres Øine og rose dem paa deres Bag. S.

Synden er ikke fuldkommen, før man roser sig af den.

Af Roes som af Skygge, bliver man hverken større eller mindre. M.

Mandens Roes er Veltalenhed, og Kvindens Taushed. M.

Man kan ikke altid dandse paa Roser.

Ingen Roser uden Torne.

Runde Hænder giør gode Venner. S.

Ruus avler Natte-Ravne og de Smaa-Diævle. M.

Naar man ryster Sækken, da seer man, hvad der er i den. S.

Den er ræd, som ei tør ryste.Ll.

(Vær) ingen bange Karl ræd for!

84Kragen er ræd for Slumpe-Skytten og Lykken for Giække. S.

Rædde Hunde giøer altid mest. S.

Det er en daarlig Smed, som ræddes for Gnisterne. M.

Rædsel giør raadvild. S.

Med Ræv skal man Ræv fange.

Ræven hytter Bælgen, saalænge han kan.

Hvad sagde Ræven om Rønnebærrene!

Det er galt at sætte Ræven til at vogte Giæs.

Ræven bider ikke paa sin egen Mark.

De tobenede Ræve er de værste.

Hvem der pløier med Ræve, faaer krogede Furer.

De jydske Mile er maalt med Ræven og Halen lagt til.

Gaae ikke paa Ræve-Kløer!

Der sælges ligesaa mange Ræveskind som Æselshuder. S.

Pøi Fasten! sagde Ræven, da havde han ædt ti Giæs.

Røn er god Dreng. Ll.

Mange Ting røbes og Sandhed rønnes.Ll.

Giv ei Hund mens Halen røres!S.