Grundtvig, N. F. S. Danske Ordsprog og Mundheld, samlede og ordnede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig

Man skal ikke kaste Olie i Ilden.

Hvem der er om sig, han faaer Noget.

Det Meste i Verden er der et Om ved.

Om igien!

Omsonst er den bittre Død.

Det er omsonst at lære Katten at muse, Fisken at svømme og Ørnen at flyve. S.

Det er omsonst at bære Vand til Stranden (Vedd til Skoven eller Tømmer til Norge). S.

Det er omsonst at væve Spindelvæv, pløie Strandbredden og bygge i Luften. S.

En ond Mand er som en Djævel, og en ond Kvinde som et heelt Helvede. M.

Onde Urter skal med Rod oprykkes. Ll.

Onde Penge er allevegne.

Det Onde skal nok spørges.

Ondt skal Ondt fordrive.

Man skal giøre et Skarn Godt for ikke at have Ondt af ham.

Er dit Øie ondt, saa er Alting mørkt.

78Ondt Øie skal aldrig Godt see. Ll.

Onde Børn skal ilde vugges. S.

Gud frie os fra det Onde!

Man kan vænne sig til Ondt, saa man synes, det er Godt.

Hvem der har døiet Ondt, skiønner bedst paa det Gode.

Man maa tage det Onde med det Gode.

Overvind det Onde med det Gode!

Det er ondt for Hvalp at lege med Biørne-Unge. Ll.

Det er ondt at være silde fød og aarle mød. Ll.

Oprør giør to Byer af een. S.

I oprørt Vand er godt at fiske.

Ord gaaer, men Skrift staaer.

Ord lugter ikke.

Hvem kan veie hvert Ord, man siger.

Efter dine Ord skal du dømmes.

Man kan vogte sig for Gierningen, men ikke for Ordet.

Ord har Vinger. S.

Det er en drøi Kost at æde sine egne Ord i sig igien. S.

Hvo ei agter Ord, agter ei heller Slag.

Himmel og Jord skal forgaae, men Guds Ord skal ikke forgaae.

Man kan ikke give alle sine Ord beskrevne.

Kan du ikke komme over, saa kryb under!

Det Onde lad overfare!

Det er kun en Overgang, sagde Ræven (til Ulven), da flaaede de ham.

Hvor som man seer sin Overmagt, det er ei Skade at giøre der Pagt, dog Somme de giøre deraf stor Bram, og sige, at det er Last og Skam. Rk.

Alt Overvættes endes gierne ilde. Ll.