Grundtvig, N. F. S. Danske Ordsprog og Mundheld, samlede og ordnede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig

72Alting forgaaer uden Guds Naade.Ll.

Vi beder om Naade, ei om Ret.

Lad Naade gaae for Ret!

Naade er bedre end Ret. Ll.

Naadeløst Herskab er skilt fra Gud. Ll.

Krum Haand giør naadig Dom.

Naar man gaaer paa sine Been, sparer man Vogn-Leien.

Naar Stodderen er vred, maa Stue-Døren undgiælde.

Naar Vreden er endt, er Vennen skiændt.

Naar der gaaer Hul paa Gnieren, saa bliver han rund.

Naar Himlen falder ned, falder Fuglene med.

Naar det regner paa Præsten, drypper det paa Degnen.

Naar man vil spille med Ræve, maa man have en Gaas i Munden.

Naar Hundene giøer, saa gaaer Tyvene.

Naar Himlen falder ned, brister mangen Leergryde. Ll.

Naar Solen gaaer ned i Vester, staaer den op i Øster. M.

Naar Hovedet er borte, har Resten Helligaften.

Naar Viseren er borte, flyver Bierne vilde.

Naar man tier, da fortaler man sig ikke.

Naar Armen krøger, da gaber Munden. Ll.

Naar Vognen hælder, skyder Alle efter.

Naar Barnet er dødt, er Fadderskabet ude.

Naar Frugten er moden, falder den gierne af.

Naar Træet falder, vil Alle sanke Spaaner. S.

Naar Hønen har skrabet, seer den til Kloen. S.

Naar man drikker af Flasken, synker det ikke i Glasset.

Naar flyver de hvide Fluer?

73Naar Fluen kommer Lyset for nær, da svider den Vingerne. M.

Naar Manden elsker hvad Konen hader, da hader Konen hvad Manden elsker. M.

Naar det fryser med Sønden, fryser Tappen i Tønden.

Naar Ingen Andre vil døe, saa maa Doctoren. M.

Naar Folk lever ilde, lever Doctoren godt. M.

Fordi Ravnen ikke kan tie, naar han har, maa han skrige, naar han fattes. M.

Naar du dæmper din Vrede, da dræber du din Fiende. M.

Naar der bliver to Søndager i een Uge (kan man faae alt hvad man vil have).

Naar man slaaer imellem en Flok Hunde, piber den, man rammer.

Det er ingen Sag at kiøbe, naar man bare har Penge.

Naar Pigen beiler, faaer Svenden ikke Nei.

Man skal kline, naar Svalen bygger. S.

Naar jeg rækker min Haand og tager min Dask, sagde Drengen, saa er min Lexe lært.

Naar Krokodillen ynksomst græder, den allersnarest Folk opæder.

Man kan føre en Nar til Rom og tilbage, og han er Nar endda.

Man skal kiende en Nar paa Noget.

Narre skal lyskes med Knipler. S.

Hvem der giver Narre Løn, faaer selv dobbelt. M.

Giør aldrig Nar ad gamle Folk! (du kan selv blive gammel).

74Giør du Nar ad mig, giør du Nar ad Vorherre, giør du Nar ad mine Klæder, giør du Nar ad min Skræder.

Naar Narren gaaer, tager han en med sig.

Narre-Skibet findes i alle Havne. S.

Natten er vor egen (siger Tyve og Trælle).

Natte-Frist er god.

Naturen gaaer over Optugtelsen.

Det er bedst at lade Naturen hjelpe sig selv.

Konsten maa komme Naturen til Hjelp.

Man kommer ingen Vei, naar man har Naturen imod sig.

Navnet giør intet til Sagen.

Tag ikke Guds Navn forfængelig!

Det nytter ikke, man har Navnet, naar en Anden har Gavnet.

Det er bedst at kalde enhver Ting ved sit rette Navn.

Hvo Sag søger, skal Navn nævne.

Man kan ikke faae mindre end Nei.

Nogen Naade er god.

Enhver vil gierne have Noget for Sit.

Man skal have Noget at fordrive Tiden med.

Noget er bedre end Intet (sagde Spillemanden, han fik et Ørefigen).

Noget for Noget, skal Venskab holdes.

Hvor Noget er inde, kommer ogsaa Noget ud.

Man Kagen dog hos Nogle faaer. Ps.

Der skal Meget til Nok.

Snak har man Nok af.

Enhver kan have Nok i sin Deel.

Den har Nok, som nøies. S.

Raad har man Nok af, naar man ingen behøver. Ll

75Skulde man bryde sig om Alt hvad Folk siger, da fik man Nok at bestille.

Det Bedste er godt nok.

Det er ikke nu, som i gamle Dage.

Man maa see ved de Lys, som nu brænder.

Man skal nytte den Soel, der nu skinner. Ll.

Med nye Folk kommer ny Skik.

Nye Koste feier immer godt.

Nye Kar er Tyende kiære, de Gamle flyve om Ilden. Ll.

Alle Børn ere Narre efter nye Klæder.

Man skal ikke sætte en ny Klud paa en gammel Kjole.

Hvert halvhundrede Aar en ny Verden. S.

Nye Viser høres helst. S.

Nye Paafund kommer fra Fattig-Folk. S.

Gamle Harper kan godt faae nye Strænge. S.

Der er intet Nyt under Solen.

Det er Nyt, som sjelden skeer.

Immer noget Nyt, sjelden noget Godt.

Den giør ogsaa Nyt, som slaaer det Gamle itu.

Det Gamle forgaaer, det Ny opstaaer.

Nygifte Mænd er ugilde Krigsfolk. S.

Nu kom jeg nys, sagde Soen i Ærtageren.

Hvem der nyser haardt, faaer god Skiæbne. Ll.

Hvad kan det nytte, man seer det, naar man Intet faaer af det!

De nyttigste Stjerner har de ringeste Navne. M.

Hvad nytter det, en Ko malker godt, naar hun spilder Mælken!

At nytte og fornøie, det skal man have for Øie.

Bodel med Bytten tager halve Nytten.S.

76Hvad nytter det et Menneske, om han vandt al Verden, og tabde sig selv!

Gudsfrygt er nyttig til Alting.

Nælde brænder saavel Ven som Uven. Ll.

Nær skyder ingen Harer.

Nær ved slaaer ingen Mand af Hesten.

Vær nær til Hjelp, naar næst brænder! Ll.

Man maa nok sidde sin Ven nær, men man maa ikke sidde Laaret af ham.

Hvem der pløier nær Solen, skal høste nær Jorden. S.

Nær ikke Slangen i Barmen!

Man skal sætte Tæring efter Næring.

Tag saa Honning, at Bierne har Næring!Ll.

Enhver er Tyv i sin Næring.

Jo nærmere Kirken, des længer fra Vorherre.

Enhver er sig selv nærmest.

Næst er den, i Hænde har. Ll.

Det bageste Lam er Ulven næst.M.

Den Hunger er hedest, som næst er. Ll.

Den arver bedst, som er Baaren næst. S.

Du skal elske din Næste, som dig selv.

Den slaaer ikke Dørren haardt i, som har sin Næse imellem.

Næsviis Høne faaer Kneps eller Korn.

Nød giør næsviis.S.

Nød bryder alle Love.

I Nød skal man Venner kiende.

Naar Nøden er størst, er Hjelpen næst.

Ost og Brød er godt i Nød, Velling er ond at føre.

Man har Lidt at give bort, Intet at nøde bort.

Man kan nøde et Faar tilvands, men ikke til at drikke.

77Hvem der lader sig lokke til at stjæle, skal lade sig nøde til at hænge.

Det er Synd at nøde Godt i Ondt.

Hvem der sidder godt, skal nødig reise sig.

Den dovne Dreng og den varme Seng vil nødig skilles ad.

Nød-Løgn er ikke forbudt.

Nød-Værge er allevegne tilladt.

De seer alle min nøgne Arm, men ikke min slunkne Tarm.

Naar man har Føden og Klæden, skal man dermed nøies.