Grundtvig, N. F. S. Danske Ordsprog og Mundheld, samlede og ordnede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig

Een Svale giør ingen Sommer.

Een Blomst giør ingen Krands. S.

Een maa altid holde Lyset.

Det holder haardt at faae mange Hoveder under een Hat.

Man kan drage paa een Line og dog hver ved sin Ende. S.

Det er daarligt, kan man ikke sagtens skye een Dør. Ll.

Een imod Een, To imod Fanden!

Rom blev ikke bygt paa een Dag.

Mange kan hjelpe Een, men Een kan ikke hjelpe Mange.

Een Gang er ingen Gang.

Een Bi er bedre end hundrede Fluer. S.

Man skal ikke skiære Alle over een Kam.

Alle Skoe kan ikke slaaes over een Læst.

Sjelden volder Een, at To trættes. S.

Ingen er god, uden Een, som er Gud.

Een Fugl i Haanden er bedre end ti i Luften.

18Een Brand kan ikke brændes og een Kiælling kan ikke skiændes.

Vi lever altid ved een Gud, men ikke ved eet Kiøb. S.

Alle Nøgler ligger ikke i een Kones Lomme.

Use og Ose tigger begge til een Pose. S.

Fanden brækker ikke een Kippe ned, uden han vil bygge To op igien. S.

Man har kun eet Liv.

Eet skabbet Faar kan fordærve en heel Hjord.

Eet Byg-Korn kan tynge en Hest til Jorden. S.

Eet Kys kan viskes af. S.

De To skal være Eet.

(Det er et Lykketræf) at slaae to Fluer med eet Smæk.

Eet Jomfru-Haar kan trække meer end ti Par Heste. S.

Naar eet Led er borte, er Kiæden brudt. S.

Naar eet Hjul i Seierværket staaer, da staae de alle. S.

Naar eet Faar løber til Vands, da løber de Alle.

Man faaer ikke Alt det, man kan see med eet Øie.

Det er en daarlig Muus, som kun har eet Hul.

Eet Ord kan være saa godt, som fire og tyve.

I Mangel af Nummer Eet, tager man Nummer To.

Eet: der har du, er bedre end to: farvel! S.

Eens Bier, sagde Gasen, han drak af syv Rendestene.

Solen skinner eens, Sommer og Vinter, men den varmer ikke eens. S.

Naar man er ene, har man Ingen at skiændes med.

Bedre at være ene end at have ond Stalbroder. Ll.

Man skal ogsaa have Ære i Livet, naar man er ene.Ll.

Det er ikke godt, at Mennesket er ene.

Ene om Raadet, ene om Sorgen.

Efter Ny kommer Næde. M.

Som Ko bisser for, bisser Kalv efter.M.

19Efter Regn kommer Solskin.

Efter Helt kommer Hær. S.

Man skal stævne efter Evne.

God er Sved efter Bad og Angers-Graad efter Synd. S.

Efter Regn groer Græs, men efter Vin voxer Vaas. S.

Man skal ogsaa saae efter slet Høst. S.

Mangen En gavner, som Svinet, kun efter Døden. S.

Det Ene maa være efter det Andet, Huset efter Fæet.

Der kommer en Dag efter denne.

(Hvem der spiser Dyresteg), han døer efter det.

Jæger-Piben efteraber alle Fugle-Stemmer. M.

Hvorfor skal vi giøre Noget for Efterkommerne, de har ikke gjort Noget for os?

Efter-Smækket skal man tage sig i Agt for.

Man kan ogsaa drikke sig fuld i sin egen Vin. S.

Faaret paa sin egen Haand har Ulven for sin egen Mund. M.

Enhver So synes bedst om sine egne Grise.

Fei først for din egen Dør!

Hund er djærvest for sin egen Dør (og Hane paa sin egen Mødding). Ll.

Man seer bedst med sine egne Øine.

Egen Haand er altid huldest. S.

Vore egne Hunde skal gnave vore egne Been. S.

Det er en slem Fugl, der giør i sin egen Rede.

Enhver meler gierne sin egen Kage.

Enhver skulde gribe i sin egen Barm.

Man tager saa frit til sit Eget.

Man vil gierne sætte Foden under sit eget Bord.

Elsk mig lidt, elsk mig længe!

Hvad man elsker, det ligner man.

Aben elsker sine Unger, saa hun krammer dem ihjel. M.

20Godt nok, at Manden faaer et Embede, men bedre at Embedet faaer en Mand. M.

Manden skulde ikke søge Embedet, men Embedet Manden.

Alting faaer Ende, uden Guds Naade.

Naar Enden er god, er Alting godt.

Det giver sig i Enden (sagde Reebslageren).

Hoffærdighed faaer altid slet Ende.Ll.

Slemt Herskab faaer Ende, men ikke slet Jord. S.

See til Enden!

Det faaer vel ogsaa Ende, sagde den Onde om Bededagen.

Enten seer du Verdens Ende eller den seer din. M.

Om Vinteren er Dagen kun to stumpede Ender.

Enhver har sine Feil.

Enhver er hans Synd sød og hans Anger leed. Ll.

Enten Noget eller Intet.

Det maa enten bære eller briste.

Enten det gaaer i Bakker eller i Huulveie, (saa maa man dog frem).

Med somme Folk er Alting enten iflæng eller ispræng.

Man skal enten sige til eller fra (Ja eller Nei.)

Enten til Rebet eller til Greben! S.

Tilsøes maa man enten synke eller seile. S.

Enten man piber eller man synger, (maa man holde for).

Evigt Arbeid giør evig Stodder.