↩ De mundtlige kilder til ordsprogene er dem, Grundtvig har hørt med egne øre, hvad han også understreger to gange i forordet (s. VI og VIII). 👤Toldberg korrigerer imidlertid Grundtvigs egen forestilling om, at de fleste ordsprog “stammede fra barndomserindringer og for disses vedkommende igen saa langt overvejende fra Udby” (►Toldberg 1946, s. 90). Ordsprogene er således kun i princippet mundtlige. Hans læsning af ►Peder Syv og ►Peder Laale har afgørende betydning for, at han optager “ordsprog eller redaktioner, som han fra først af kun kendte ad skriftelig vej, i sit daglige mundtlige ordforraad” (s. 90 f.). 👤Toldberg påviser med andre ord, at det som ligner en erindring fra barndommen ligeså vel kan være et resultat af senere læsning og studier.