Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Brage-Snak om Græske og Nordiske Myther og Oldsagn for Damer og Herrer

Jeg vil derfor meget heller beundre de gamle Kæmpers Drift til at giøre deres Liv saa daadfuldt som de kunde, og beundre deres Mythe-Smede, som bidrog uberegnelig dertil ved at udvikle en tilsvarende verdenshistorisk Anskuelse, der stadfæster sig til alle Tider, og netop de seneste Aarhundreder har kun alt for klart beviist, at de saae ret, naar de lod Aserne tilsidst gaae i Barndom, saa de iblinde bandt deres egne Hænder for at hævne sig paa Loke. Dette er det nemlig altid, man giør, naar man, det være sig nu med de bedste og reneste Hen sigter, stræber at helbrede Tidens Foranderlighed og at fængsle Øieblikket til sine forstenede Tanker, Lærebygninger og Indretninger, som Loke til de flade Stene; thi da kan man selv ikke giøre stort Andet end sigte Hensigter, og naar man foretrækker Misgierninger med gode Hensigter for Heltegierninger med Slette, da bliver i alt Fald nødvendig “Ingenting”, gjort i en god Hensigt, den gyldne Middelvei, som Mængden følger. Er der nu nogen menneskelig Virke-Kreds, der forlyster vort Øie, eller nogen stor og gavnlig Virksomhed, hvortil vi føle Drift, da finde vi endnu allevegne Spor nok af den store Loke-Fængsling i det Syttende og Attende Aarhundrede, fra 👤Ludvig den Fjortendes Thronbestigelse til den 223Franske Revolution, som løste baade Loke og hans Søn Fenris-Ulven, og vil vi vide, hvad Fængslingen har nyttet, da behøve vi kun at spørge os selv, hvad Følgen maatte blevet i Revolutionens og 👤Napoleons Dage, dersom ikke 📌Engeland og 📌Rusland havde været; thi det var aabenbar de eneste Lande, hvor den levende Virksomhed ikke standsedes men fandt Opmuntring i det Syttende og Attende Aarhundrede, skiøndt af saa forskiellige Grunde, at man vel maa sige, det var i 📌Engeland mest As-Loke men i 📌Rusland mest Udgaards-Loke, der fik Lov til at drive sit Spil.