Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Brage-Snak om Græske og Nordiske Myther og Oldsagn for Damer og Herrer

Det, kan vi nemlig Alle forstaae, vilde være deiligt, naar “Ungdom og Viisdom kunde følges ad”, for saa gjorde Ungdommen ingen dumme Streger, og saa var Viisdommen ikke død og magtesløs, og dette Følgeskab har aabenbar ingensteds i Verden fundet Sted i saa høi en Grad, som i det gamle 📌Norden, og da især i 📌Danmark, i Kong Skjolds og Kong Rolvs og Frode Fredegods Tid, da den unge, dristige Tyr, og den stærke, mandhaftige Thor, immer gjorde eet med den gamle, erfarne og vise Odin, som er den eneste Maade, hvorpaa Følgeskabet kan finde Sted, for at hexe Erfaringen til sig, førend den kommer af sig selv, det lærer al Erfaring, lader sig ikke giøre, og at man umulig kan blive klog uden Erfaring, det følger af sig selv, saa, naar Philosopherne har paastaaet det Modsatte, da har de kun soleklart beviist, at enten var de dumme paa Alt, eller dog, at hvor kloge de end kunde være paa Himmelens Løb, saa var de dog Tosser paa Jorden.