Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Brage-Snak om Græske og Nordiske Myther og Oldsagn for Damer og Herrer

Damerne maae nu ingenlunde troe, at den Smule, jeg har fortalt om Thor, er Alt hvad vi veed om 📌Nordens Herakles; thi det er kun en Mundsmag, og jeg havde stor Lyst til at fortælle Rub og Stub, og især til at vise Dem, hvor sindrig Alt lader sig anvende paa Menneske-Slægtens Historie i Middelalderen og derefter; men dels brændte jeg mig saa følelig i Onsdags paa Middelalderen, at jeg vel maa tage mig i Agt, og dels har 👤Oehlenschläger forstyrret hele min Plan, ved at tage Thors Reise til Udgaards Loke af Munden paa mig; thi det er just mit Livstykke, som jeg pleier vidt og bredt at forklare om Korstogene. Derfor maa jeg opgive det og bede Damerne tage til Takke med den Smule Thors-Kamp og Loke-Spas, De har faaet, og at undskylde mig paa det Mildeste med det gamle Ordsprog, at brændt Barn skyer Ilden.