Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Brage-Snak om Græske og Nordiske Myther og Oldsagn for Damer og Herrer

See, naar man nu, som jeg, ved Mjølner immer tænker paa Menneske-Livets, vel at mærke, Menneske-Livets, ikke Dyrelivets, fri Yttring og Virksomhed baade med Haand og Mund, saa finder man det meget sandt med det overhaands korte Skaft, den Hammer har, for den Mjølner, jeg nævnede nys, har virkelig under alle Himmel-Egne og til alle Tider været vanskelig at faae Fingre og ligesaa vanskelig at holde fast paa, ja, mig synes ordenlig, jeg kan skimte Bremsen mellem Broks Øine, der er Skyld i, at Skaftet blev saa kort, for der er en vis Nærighed, som vil have al den fri Virksomhed for sig selv, saa der bliver ingen til Næsten, og naar den Brems ikke havde stukket Folk, vilde den Mjølner, jeg mener, aabenbar havt saa langt et Skaft, at vi Allesammen, baade Damer og Herrer, kunde faaet en Haand i med, og at det vilde være meget morsomt, det har jeg seet i 📌Engeland; thi vel maa jeg ikke sige, jeg har seet Mjølner der, men Virkningen er iøinefaldende, og, ved at laane Damernes Øine, har jeg lært, det er den, 182man skal see paa, da det jo er ganske ligegyldigt, hvem der eier Koen, naar vi faaer Mælken, og ligegyldigt, hvem der kaldes Herre i Huset, naar man kun veed, det er Fruen, der raader, naturligviis som raadgivende, og intet, slet intet Andet. Hvad jeg derfor sporer Virkning af, men seer dog ikke paa Overfladen, det slutter jeg maa ligge i Grunden, og jeg forestiller mig da, det er gaaet saaledes til med den gamle Mjølner fra 📌Danmark, at har Meklenborgerne taget den tilligemed 👤Valdemar Seier, saa har de engang, de var i Trang for Penge, enten solgt eller pandsat den til 📌Rostok eller til en af de andre 📌Hansestæder, som engang godt vidste hvad den duede til, men tilsidst, da de glemte det, har den vel været lagt op i det saakaldte Staalhus, hvor 📌Hansestæderne havde deres Oplag i 📌London, og da Dronning 👤Elisabeth drev Lybekkerne ud af det, har hun lagt Mjølner under Beslag, med deres øvrige Efterladenskab, men hvad enten hun nu har havt Mistanke om, at det var igrunden Tyvekoster, eller hun har været bange for, den Hammer skulde giøre sig for lystig i Engelskmandens Haand, saa har hun ladt den grave ned, men dog ikke dybere end at den kunde sætte alle Maskin-Hjul i Gang. Det er en dristig Hypothes, det seer jeg nok, men jeg siger ikke blot med Herrerne, Alting maa dog have en Aarsag, men ogsaa med Damerne, at det Ene maa dog ligne det Andet, og jeg siger med Ordsproget, Mands List er vel behænde, men Kvinde-List er uden Ende, saa den kan man endnu mindre faae fat paa, end paa Mjølner med det korte Skaft, og naar man betragter den Engelske, vel mest maskinmæssige, men dog mageløse, forbausende og i Sammenligning fornøielige Virksomhed, da seer man strax, der stikker en Hemmelighed under, og hvor der er virkelige Hemmeligheder, der er ogsaa i det mindste een Dame med i Spillet.