↩ Endelig vilde man, allevegne og i alle Huse, have godt af at bemærke, at ogsaa hver Enkeltmand, med en poetisk Ungdom, har i sin Middel-Alder et ►Hrungner-Besøg at vente og en ►Hrungner-Kamp at bestaae, hvorpaa det beroer, om hans Manddom og Alderdom skal være hans Ungdom værdig; thi det gaaer Mangfoldige som det gik Grækerne, hos hvem den Romerske ►Hrungner ret øiensynlig drak sin Ruus og, da han ingen ►Thor fandt for sig, udførde sin Trudsel, sløifede ►Olympen og slog alle Guderne ihjel, ►uden ►Venus og ►Fortuna, som han bortførde til 📌Rom, tilligemed Historien, ja, vil man see, hvor bogstavelig han gjorde det Sidste, da erindre man sig blot, at 📌Grækenlands sidste ⓘ Historie-Skriver, den høitoplyste, sanddru og elskelige 👤Polyb, som endnu efter 👤Alexander-Tiden udklækkedes i det lille 📌Arkadien, blev som Gidsel ført til 📌Rom med de Tusinde, der ►end mindedes det gamle 📌Hellas, og nødtes til at skrive 📌Roms Historie i Lænker!