↩ Jeg saae igien ud over Verden, og saae paa Historiens ny Skueplads, mellem Verdens-Havet og Ørken, to store Folke- 621 (US) Stammer nærme sig hinanden: de Romanske fra 📌Vesten og de Slaviske fra 📌Østen, saa der var neppe nok Vei mellem 📌Elben og 📌Rhinen, og da sendte jeg de Nordiske ►Kæmper Drømmen om ►Thor og ►Hrungner, med den milehøie men dog igrunden ►modløse ►Stalbroder, og Drømmen var saa stærk, at den rækker giennem hele Middel-Alderen og selv jer forbi, eller seer I ikke endnu de Romanske Folk mod 📌Vesten og de Slaviske mod 📌Østen, og 📌Tydskland uden 📌Nordens Hjelp ►forloren! Og veed I ikke, det var i Nordisk Poesi, hos Angler og Normanner, de Romanske Folk beruste sig som ►Hrungner, og vilde trække Historien til sig og slaae alt Guddommeligt ihjel ►uden Lykken og Vorfrue, og seer I endelig ikke ►grandt Sten-Splinten i ►Thors Pande, ikke blot i 📌Engeland, hvor den endnu giør det halve Hoved baade romersk og catholsk, men overalt hvor 📌Nordens Folk endnu har Latinen i Hovedet! Vil I ogsaa see hende, som ►læste over Splinten, saa den gik løs, men blev dog siddende, saa ►seer paa Reformationen i det Sextende Aarhundrede, som vel rokkede Latinen, men lod den dog staae. Vil I endelig see ►Magne, 169den tre Nætter gamle Kæmpeunge paa ►Thors-Siden, da sees ogsaa han bedst i 📌Engeland, hvor Maskineri og Damp ►alt i Barndommen giør Mester-Stykker, som Kæmpe-Kræfter maa studse ved; men I kan dog see ham allevegne som en Nordisk ►Hermes med Pennen til Løfte-Stang; thi dermed har han ►aabenbar paa alle de Nordiske Sprog kastet ►Jette-Benene fra ►Thors-Halsen, skiøndt det, som ►Odin sagde, var Skade, han kom til at ride ►Hrungner-Hesten, men jeg misunder ham den for Resten ligesaalidt, som Tydskeren sin Philosophiske Kiephest, med Titel af ►Guldmanke!