Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Brage-Snak om Græske og Nordiske Myther og Oldsagn for Damer og Herrer

Altsaa, der var engang et rædsomt Uhyre, som hedd Ymer, kold som Iis og bedsk som Edder og Forgift, og saa blev der en Mand, men det var ikke Thor, det var hans Bedstefader, ved Navn Bør, og den samme Bør fik tre Sønner: Odin, Hæner og Løder, af hvem, vi veed, den Første er blevet berømt i 📌Norden for dem alle Tre, og med Odin begynder egenlig vor Mythiske Historie, men dog er der to Mester-Stykker, som tillægges alle tre Brødre i Forening, og det Halve kunde være Nok til langt Fleres Berømmelse, naar det kun var ganske paalideligt; thi dels skal de have slaaet Rimthussen eller Frost-Jetten Ymer ihjel og bygt en heel Verden af hans uhyre Krop, og dels skal de have givet vore første Forældre, Ask og Emble, der kun havde Planteliv, Alt hvad der gjorde dem til Mennesker, saa Odin gav Aand, Hæner Forstand og Løder Blod og Lødd eller Ansigts-Farve. Jeg har imidlertid alt anmærket og vil strax udtrykkelig gientage, at jeg om Verdens Skabelse og Menneskets Ophav ligesaalidt af Odin som af Zeus, ligesaalidt af 📌Nordens som af 📌Grækenlands Skjalde, enten forlanger eller kan modtage nogen Oplysning, da de dertil var meget for unge, men at jeg blot venter, at hvad de fortæller om Ymer skal passe paa Oprindelsen til deres Anskuelse, ligesom det Grækerne for153tæller om Chaos passer til deres, og det finder jeg slaaer til; thi Ymer er et vel ikke meget smukt men meget træffende Billede paa Tiden i sit Nordiske Ophav, Vinter-Tiden nemlig, som den begyndte i det kolde 📌Norden, saa der behøvedes et godt Tøbrud, for at den kunde blive flydende, og adskilles i den forbigangne, den tilkommende og den nærværende Tid, hvoraf jeg mener, Skjaldene har skabt de store Trillinger Odin, Hæner og Løder. Saameget er idet mindste ganske vist, at med Synet af disse tre Tider som hinandens Brødre gryer den Historiske Anskuelse; thi saalænge hele Tiden giør Eet, seer vi ikke Andet, end en uhyre stor Jette med Rimfrost i Haaret og lange Iistapper i Skjægget, der ikke blot, som Kronos, vil sluge alle sine Børn, men har os allerede i sin uhyre Vom, hvor vi vel kan spadsere omkring, men kommer aldrig saavidt, vi har jo Tiden for os, saa den er endnu langt værre at slippe ud af, end 📌Rusland var for 👤Napoleon. Paa denne Maade var det altsaa kun Nødværge, at Børs Sønner sprængde Jetten Ymer, og at de saa brugde sig med Kæmpe-Kraft til Heltegjerninger og skabde en heel historisk Verden af ham, saa Kiødet blev Jord og Benene Bjerge, Blodet Hav og Hjernen Himmel, med de fire Dværge, Øster og Vester, Sønder og Nør, til Piller eller Hjørne-Stolper, det er hvad der i mine Øine giør dem megen Ære, og hvad jeg selv kunde have Lyst til at tage Haand i, hvad heller ingenlunde er umuligt, da Hæner, som jeg kalder Fremtiden, der giver Forstand, ikke blot rækker til os, men til hin Side Ragnarok, hvor han, efter Volas troværdige Spaadom, skal arve begge sine Brødre!