Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Brage-Snak om Græske og Nordiske Myther og Oldsagn for Damer og Herrer

Ja, vi veed Alle, der er et “ungt 📌Grækenland”, som har vundet sine Sporer ved at afkaste Tyrke-Aaget, og vi lever jo virkelig i en Tid, da Haanden ikke alene øiensynlig giør mechaniske Mester-Stykker, som hidtil var utrolige, men da det Indvendige, der svarer til den, altsaa den ægte Hermes, under visse Vilkaar kan giøre Underværker, saa umuligt kalder jeg det ingenlunde, skiøndt det vil findes meget vanskeligt, at 📌Grækenland kan blomstre op igien i sin gamle Folke-Aand, ligesom vi alt har begyndt at træde op i Vores. Uagtet nemlig Indbildnings-Kraften ligesaalidt bliver ung igien paa sine gamle Dage, som Nogen af os, saa kan den dog, ligesom vi, under gunstige Omstændigheder, paa en Maade forynges, og det skeer, naar der virkelig udvikler sig Forstand paa dens Verden; thi da svæve dens Skabninger ikke blot for os som klare Skygger, men leve op hos os, som gamle Minder, der vel fattes Ungdoms-Kraften, men er dog ingenlunde magtesløse, saa “med List og med Læmpe” kan de endnu udrette store Ting. Hvorvidt nu det kan lykkes Ny-Grækerne, der vaagne op af en Dvale, som har varet giennem hele Middelalderen, og vaagnede uden Aand, men med alle deres gamle Feil og Fordomme, det er vist nok et større Spørgsmaal, end deres selvbudne Hovmestere, enten de Tydske eller de Franske, drømme om, men klart er det, at vi Nordboer maae prise os 140lykkelige fremfor Grækerne, at vort Folkeliv i sin Ungdom ei udtømde sine Kræfter for Øieblikkets Glimmer, men forberedte sig med Ære paa Manddoms-Værk, og trøstede sig ved Alderdommens Glands; thi vel er der ogsaa hos os endnu store Hindringer for Livets Fornyelse i Aanden, men Aanden er dog over os, og aabner os et Overblik af Menneske-Livet i det Store, der ikke blot oplyser, men opmuntrer. Ja, da det endog undtes os, tidligere end Grækerne selv, at bestige Olympen og nyde den rige Udsigt over det blomstrende 📌Hellas, saa kan det neppe feile, at oplever Grækerne nogensinde det Held at fornye og forklare deres gamle Dage, da vil det ei være uden Hjelp fra 📌Norden, hvor der fra Hedenold forberedtes en verdenshistorisk Oplysning, der helbreder Menneskens Børn for den Grille at ville omskabe hinanden, og lærer dem derimod at gribe de rette Midler til Udvikling og Forklaring af det Ædleste og Bedste, hvortil de er skabte og skikkede! Da skal man ogsaa i 📌Grækenland vide at tale om Tyr og hans høimodige Opoffrelse, som et anderledes godt Ungdoms-Speil end Kronidens Selv-Ophøielse, som førde til den dybeste Fornedrelse, strax under de Hundredarmedes Vinger og snart under Typhons Morder-Staal!