↩ Ja ►m. H. De er formodenlig vant til altid at tænke Dem ►Zeus med Ørnen og ►Lynstraalen paa ►Olympens Aase, som bæve ved hans Nik, for anderledes seer man ham sjelden eller aldrig i Latin-Skolen, og under det Billede har det altid faldet baade Indbildnings-Kraften og Ungdommen naturligst at betragte sig selv; men ligesom Erfaring allevegne lærer, at det ogsaa med Ungdommen gaaer raskest ned ad Bakke, saaledes lærer Erfaring ogsaa, at Indbildnings-Kraften svækkes med Tiden og det i des høiere Grad, jo stærkere den har stræbt efter ►Enevolds-Magten, saa naar det var de To, ►Zeus ►gik for, maatte det nødvendig gaae ham skævt engang. Det rykker da nu ogsaa Græker-Aanden ud med i ►Typhons-Mythen, hvor vi hører, at dette frygtelige Uhyre, Søn af ►Jorden og ►Tartaros eller hede Helvede, med hundrede Slange-Hoveder, som kunde baade snakke, giøe og brøle, og med ildsprudende Øine, nødte ikke blot alle Guderne til at flygte til 599 (US) 📌Ægypten og skjule sig i Dyrene, men fik, i en Tvekamp, omsider saa aldeles Bugt med ►Zeus, at han skar alle hans Sener ud og giemde dem i en Bjørnehud med ►Drage-Vagt.