↩ Saavist da, som der har svævet en Aand over 📌Norden, en Aand over ►Kæmperne, der opoffrede sig for Udødelighed, en Aand over Skjaldene, hvis ►Asa-Maal og ►Kæmpe-Viser gik fra Mund til Mund, fra Slægt til Slægt i Aarhundreder, en Aand over Kvinderne, som ikke blot laande Skjaldene Øre, men laande ►Kæmperne deres deilige Stemme til Skib, som har altid Bør over Bølgen blaa, og endelig Aand over de gamle ►Sagamænd, hvis Ord-Strøm paa 📌Island frøs fast til Pergamentet, saa vi kan see det for vore Øine, ja, ligesom tage og føle 590 (US) derpaa, at det var en mageløs levende Anskuelse af Tidens Løb og Menneskets ►Idrætter, hvoraf den Strøm udsprang; saa vist, som alt Dette, er det jo dog ogsaa, at det førstefødte Ord af denne ►Kæmpe-Aand, altsaa 📌Nordens Myther, maae være ►Æbler, der faldt ikke langt fra Stammen, ikke længere fra ►Ygdrasil end ►Idunne, der trolig har giemt dem i ►Barmen, for, efter sin Hjemkomst, dermed at vederkvæge og oplive 👤Brage og alle ►Aserne, for tidlig gamle og graa, da de ►end har ►Kæmpeskridt at giøre, Storværk at øve, ►Valhall at værge, ►Gimle at vinde! Ligesom vi da i ►Ygdrasils-Mythen 126lettelig finde det hemmelige Baand, der sammenknytter Forældre og Børn i tusinde Led, og ligesom vi i ►Mimers-Mythen umulig kan ►miskiende den Islandske ►Sagamand, der sidder paa Grændserne af ►Jette-Verden, klog af Erfaring, og blander den klare Miød, af ►Honning-Duggen fra ►Ygdrasil, til det sidste, store ►Brage-Bæger for ►Kæmpeskridtet i levende Oplysning; saaledes maa nødvendig ogsaa Guld-Alderen og ►Gylden-Aaret straale os imøde fra ►Breidablik og ►Balders-Baalet, ja, fra ►Balders-Mythen, der ►aabenbar er ►Guld-Nøglen til alle ►Valhals Dørre, selv til den Gamle, hvorom ►Odin synger i ►Grimners-Maal, at “Faa ikkun lære med Laasen Besked!”