↩ ►Mimers-Brønden har nemlig de gamle Kæmper gravet saa dyb, at den kan optage hele “►Tidens Strøm”, og, langtfra at udtørres, voxer Vandet i den, saalænge Verden staaer og der skeer noget ►Mærkværdigt, og skiøndt ►Mimer skal være lidt i Slægt med ►Jetterne, er det dog ingenlunde blot mig, men Verdens-Historien, der anbefaler hans Miød-Bryggeri som mageløst, og henviser Tvivlerne til 📌Nordens gamle Mund-Skiænk, 👤Snorre Sturlesøn, som giver ►Syn for Sagn. Dog, her behøver vi ikke at gaae saa langt, thi, poetisk talt, har vi intet andet Vidnesbyrd behov om Virkningen af ►Mimers Miød, end den ►Priis og det Ry, den var i, allerede da ►Odin fandt et Glas deraf saa dyrt, at han var ikke Mand for at betale det, og dog saa uundværligt, at han pandsatte sit ene Øie for det; men hvad jeg maa tilføie, er, at nu ►giver ►Mimer meget bedre Kiøb, dels fordi han, som allerede laande paa Pant i ►Odins Tid, nu naturligviis er meget rigere end ►Rothschildt, og dels fordi han nu har blandet Miød saalænge, at han veed snart ikke, hvor han skal giøre af den, saa nu giver han den bort for et godt Ord, og jeg har selv, især i min Ungdom, faaet mangen ærlig Ruus hos ham for ►det Kiøb. Naar derfor de unge Herrer, som ikke er Medlemmer af ►Totalafholdenheds-Foreningen, engang vil have en glad Aften, kan jeg ikke anbefale dem nogen bedre Vært, og vel siger Nord-Amerikanerne, at der er lidt Alkohol snart i alt hvad man drikker og at “en Ruus er en Ruus”, ►ihvad man siger; men Historien viser dog, baade i 66det Store og det Smaa, at der er dog ogsaa en ►mærkelig Forskiel paa det Slags Vare, og da man dog altid i Ungdommen drikker lidt for meget af Et eller Andet, som giør En heed i Hovedet, saa tør jeg godt anbefale en lille Miød-Ruus hos ►Mimer engang imellem, hvoraf jeg tør sige, ikke engang de unge Damer kunde have nogen Skade!