↩ 781 (US) Jeg siger, naturligviis, først og sidst, at Ønsket er mig inderlig kiært, som det Ønske hos Ungdommen at mindes hvad de Gamle har forudsagt om Menneske-Livet, og at prøve dets Værd, mens Dagene rinde; thi en saadan Prøve er det min Lyst at underkastes og mit lyse Haab at kunne bestaae, en saadan Examen, hvorved de Unge spørger, de Gamle svarer og Livet dømmer, den ønsker 381jeg inderlig, maatte, ►heller idag end imorgen, afløse alle vore bagvendte, ►chinesiske Examiner, hvorved de Gamle piner de Unge med Spørgsmaal, som de umulig kan besvare af deres egen Livs-Erfaring, og besvare kun som Eftersnakkere af Andres. Om derimod Trykningen af mine Aften-Taler vil være det rette Middel til at befæste Mindet og befordre Prøven, eller om det ikke var bedst at lade glemmes hvad ei hos Ungdommen indprænter sig selv uforglemmeligt, det er et Spørgsmaal, jeg ei iaften tør besvare, men maa sige, hvad sandt er, at, for Øieblikket, synes det Sidste mig rimeligst.