Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Brage-Snak om Græske og Nordiske Myther og Oldsagn for Damer og Herrer

Vistnok er det ellers især de ældre Damer, jeg i Livet skylder den meste Tak, og jeg gientager det gierne, at havde de ikke været, da stod jeg vist ikke her, og stod her endnu 379mindre saa rørig, saa munter og saa velforligt med Øieblikket, som De har seet og hørt mig; thi ikke blot er jeg en “Moders Søn” og erkiender Moder-Hjertet, som en Frigga, for Skjalde-Livets naturlige Kilde, skiøndt Fæderne-Aanden naturligviis er Dets Kraft; men mit lille Hjem var, giennem en Menneske-Alder, min Deel af Verden, og en lille venlig Kreds, saa idyllisk, som den kan times i vore Dage i Udkanten af en Hovedstad, og saa idyllisk, som ingen Kreds kan være uden skiøn og ægte Kvindelighed, den var mit Skjalde-Livs daglige Brød, og endelig var de faa Solskins-Øieblikke under aaben Himmel, hvortil Skjalde-Livet, selv det allertarveligste, ligesom Blomsten, nødvendig trænger, lutter milde Øiekast fra ældre Damer og fra Dame-Skjalden. Men, med alt Dette, var jeg dog en Hykler, om jeg sagde: det er især de ældre Damer, jeg iaften takker; thi det er virkelig især de Yngre, og skiøndt dertil gierne kan være en hemmelig Grund, som vore ældre Veninder altid vil paadutte os, naar vi viser de Yngre særdeles Opmærksomhed, saa er her dog unægtelig saa gode og iøinefaldende Grunde, at jeg giør det med en Dristighed, som ikke selv mine ældste og kiæreste Veninder vil være bekiendt at laste.