↩ Dog, for at min Smule “relative” Forstand ikke skal drukne i den “absolute” Misforstand, vil jeg bryde kort af, og fortælle Damerne, at mine Øine faldt paa et Sted i ►Urania, hvor der staaer, at “førstkommende Maidag”, naar vi vil lukke 372vore Øine op, og hvem vil ikke det, naar Bøgen springer ud, da skal vi om Aftenen, ►i Vesterlide, see et meget fornøieligt Syn paa Himlen, af ►Mars som en Rubin, og ►Venus som en Saphir, og Tvillingerne, ►Kastor og Pollux, som to Brillanter, saa det hele skal ligne et Dronning-Smykke, og uagtet nu “►Mars og ►Venus” er saalidt af mine Guder, at jeg ikke engang har villet fortælle noget om dem, saa har jeg dog ligefuldt en gammel Kiærlighed til “►Aften-Stjernen”, hvad Navn man saa end giver den, og en ligedan til det Græske Sagn om Tvillingerne, eller de berømte ►Dioskurer, der saa smukt deelde Medgang og Modgang, ja, Liv og Død, med hinanden, at jeg skal vist ikke glemme, midt i Mai, naar 📌Sælland faaer sit gamle, men aldrig forældede Dronning-Smykke, da ogsaa at kikke efter de klare Stjerner, men ligner de virkelig, ogsaa i mine Øine, et Dronning-Smykke, da tænker jeg, naturligviis, nærmest paa ►Freyas Smykke, det berømte ►Brysing, som, efter en dunkel Mythe, engang var hende frastjaalet af 775 (US) ►Loke, men blev viist igien af ►Heimdal, og saaledes skal det smukke ►Veirlys blive mig et godt Varsel for hvad jeg venter at see i Virkeligheden, eller et Stjerne-Billede af det Skiønheds-Baand, som jeg haaber, skal omslynge, først os paa ►Sletten, saa alle 📌Nordens Stammer, og Grækerne med os, i et mythisk Forbund til Værn om Menneske-Livet i hele dets vidunderlige Fylde, og til stille men dog store Fremskridt i en Oplysning, der ikke giør Livet øde, men blomstrende, ikke forfølger det Dybe med gloende Pile, fordi det er dunkelt, men omfavner med sine Straale-Arme alt det Dunkle, som er dybt, saa det efterhaanden forklarer sig selv. Kun dette er nemlig det Favntag af Kamp-Guden og Kiærligheds-►Disen, som jeg kalder det rette, og som, for mine Øine, speiler sig fra Arilds-Tid i den 373dunkle men dybe Nordiske Mythe om den bortfløine ►Othar, der omsider paany synker i ►Freyas Favn, afkysser med Gylden-Mund hendes Guld-Taarer, og kæmper heltelig med ►Bærsærken ►Angantyr om ►Val-Malmen som Dannefæ!