Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Brage-Snak om Græske og Nordiske Myther og Oldsagn for Damer og Herrer

Ja, dette burde virkelig Mennesket under alle Himmelegne see, og lytte opmærksom efter Svaret, Historien giver, men det gaaer naturligviis med den almindelige Syns-Pligt og Lytte-Pligt ligesom med den almindelige Værne-Pligt, at Loven er ærlig, men Holden besværlig, og kun Lysten driver Værket, og det maa da i 📌Norden være vor Trøst, at Æblet, ligesaa lidt nu som fordum, falder langt fra Stammen og trilles aldrig saa langt, det smager jo ad Roden, saa at, hvor Øiet fra Arildstid stirrede med Lyst paa det store, bevægede Menneske-Liv, for at opdage Sammenhængen og Maalet, der vil det endnu have baade Lyst og Evne til at see, hvordan Livet har klaret sig i Tidens Løb og vidunderlig bekræftet de Gamles Formodninger! Under denne trøstelige Forudsætning tog jeg Mod til mig i Vinter og stræbde at meddele baade Damer og Herrer min Anskuelse af Græker og Nordboer, deres Myther og Sagn, tilbagelagte og tilstundende Levnetsløb, og den stadige Opmærksomhed, ja, den muntre Deeltagelse, De har skiænket mig, maatte da være aldeles spildt, hvis jeg ikke sluttede med den glade Overbevisning, at i samme Grad, som Talere med 📌Nordens Aand kan komme i det Klare med sig selv og skiære sig for Tungebaand, i samme 361Grad vil deres Tale ogsaa finde levende Gienlyd, baade fra Skoven, fra Havet og fra Bjergene, og den i 📌Norden naturlige, poetisk-historiske Anskuelse af Menneske-Livet opgaae som et deiligt Nyaars-Ny, os Alle lige nær, paa Fjeldet og paa Sletten, og gienføde et lysende Skiønheds-Baand om Aser og Vaner, ja, om alle Stammerne, der mødtes paa Stor-Thinget i Ygdrasils Skygge, og slog sig i Tidens Løb sammen til en Liv-Vagt for Lyset og en Lys-Vagt for Livet, for Menneske-Livet i hele Dets Vidunderlighed, med hele Dets naturlige Deilighed og hele Dets historiske Fylde!