↩ Dette klinger vel sagtens især Herrerne noget fremmed, da den Græske Dannelse i saa ►langsommelig Tid har været, om end ikke meget bekiendt, saa dog umaadelig rost, som noget 521 (US) Guddommeligt, man vel aldrig kunde opnaae, men skulde dog bestandig stræbe at nærme sig, men det faaer ikke at hjelpe, det er gammelt Nordisk ►ei at skue Hund paa Haar, men at see paa Virkeligheden og foretrække det Varige for det øiebliklig ►Glimrende, og enten maa et Folk blive til Noget i deres egen Aand, eller de blive til ingen Ting, saa, naar vi 31skal have godt Haab om 📌Norden, maae vi ogsaa forudsætte, at Naturen der vil gaae over Optugtelsen, og føre os tilbage til ►Fædrenes Tankegang, hvorefter Aand ikke var et Rov, men en Gave fra Guderne, og ægte Dannelse Noget, man kun fik efterhaanden, naar man gav Tid, og kæmpede ærlig paa Aandens Side. Derfor har vi i 📌Norden ingen ►Pandora-Mythe og maae ikke lade os indbilde, enten at alle Damer er ►Pandoras Døttre, eller at den Dannelse, der undergraver Folke-Livet, er den Ægte, om det saa ti Gange var den Græske. Sagen er ►vist nok blevet saa indviklet, at den synes reent fortvivlet, og vi finder derfor nuomstunder ►sædvanlig, at enten forkaster man al Konst og Dannelse, som ikke blot overflødige, men fordærvelige, eller man forguder en Dannelse, som man selv maa tilstaae, har været fordærvelig og kan indsee, maa være fordærvelig allevegne, fordi den, ligesom ►Pandora, er falsk og hjerteløs, er kun et bedrageligt Skin, men 📌Nordens Aand kan ingen af Delene, han maa kiækt paastaae, at de hjerteligste Damer dog igrunden ere de skiønneste, og at derfor maa der nødvendig ogsaa gives en ægte menneskelig Dannelse, der ikke undergraver, men forskiønner og forklarer Livet, og er desaarsag baade værd at bie paa og værd at kæmpe for.