↩ See, det lyder jo ganske forskrækkeligt, især naar det siges paa Høitydsk, med en Fragt-Vogns Rumlen, der, efter Tydskernes Mening, er livagtig ►Thors-►Kerrens Døn, og jeg veed ikke engang, om det “Skandinaviske Selskab” endnu føler sig mandstærk nok til at turde nægte, at Skandinavisk er en Green af Germanisk, og naturligviis en saa beskeden Green, 349som Plattydsk af Høitydsk; men jeg er nu engang i alle saadanne Ting en Vovehals, og ligesaa stiv i min Historie, som nogen Tydsker i sin Philosophi, saa, indtil Tydskerne komme frem med deres Myther og Oldsagn, og jeg seer, de, historisk og poetisk, kan være Kilden til Vores, 757 (US) saalænge paastaaer jeg ikke blot, at de skal lade os nyde vort Eget i Fred, men paastaaer ogsaa, at enten har de, som 👤Tacitus siger, i gamle Dage aldrig havt nogen ordenlig Forestilling om Guder og Halvguder, eller de maae have laant den af os, og smidt den bort, da de ►syndes, de ikke behøvede den længer.