↩ Endelig kommer ►Norne-Dommen, som ei tillader ►Furien at døe, før hendes forstenede Hjerte er sønderknust; thi hun bliver, mod sin Villie, reddet fra Døden, og nødes anden Gang til at gifte sig med den ►Gothiske Kong ►Jonakur, hvem hun føder tre Sønner: ►Erp, ►Sør og ►Hamder. Imid347lertid er ►Gudruns og ►Sigurds Datter ►Svanild blevet voxen, skinner som en Soel over alle Lande og fæstes til den berømteste af alle ►Gothe-Konger, ►Jormunrek eller ►Ermanrik, der, ligesom nu den Russiske Keiser, herskede lige fra 📌Øster-Søen til det “📌Sorte Hav”, men ►Svanild mistænkes af ham for Utroskab, og trædes saa ihjel under Heste-Hov, uagtet hendes Deilighed fortryller selv Hestene “de Hvide og de Sorte”, saa de nænner ei at træde paa hende, førend Tyrannen lader kaste et Dække over det straalende Ansigt. ►Gudrun opægger ►Svanilds Halvbrødre til at hevne hendes Død paa ►Ermanrik, men den Ene falder underveis for sine egne Brødres Haand, og de to Andre, som blive ►Ermanriks Banemænd, og som intet Jern bider paa, stenes da ihjel efter ►Odins Raad! Saaledes forgaaer baade ►Volsunger, ►Niflunger og ►Budlunger i Kamp om Helte-Glandsen og ►Fofner-Guldet, medens det alt for dyrt kiøbte Guld, efter Sagnet, enten sank tilbunds i 📌Rhin-Strømmen eller hviler med Kong ►Atle i et underjordisk Skat-Kammer.