↩ ►Sigurds Moder, ►Hjørdise eller ►Valkyrien, var nemlig, efter sin Gemal ►Sigmund Volsungs Fald i 📌Tydskland, ført fangen til 📌Danmark af ►Alf Kongesøn, men vandt snart hans Hjerte og dermed en god Værge for sin lille Søn, der slægtede sine ►Kæmpe-Fædre paa og fik tidlig Lyst til at ►reise udenlands paa det Gothiske Handværk, baade for at hevne sin Fader og for at øve sine Kræfter og prøve sin Lykke. Til denne Reise fik han af den Danske Konges Stald Fuldblods-Hesten ►Grane, som i lige Linie nedstammede fra “►Sleipner”, havde ►Mandevid, og skyede hverken Ild eller Vand, saa han var god til et anderledes stort Væddeløb, end man nu seer enten paa 📌Nørre-Fælled eller selv ved 📌Epsom; men til ►Kæmpe-Handværket hørde fremfor Alt et mageløst Sværd, og det var tilvisse ►Gothe-Sværdet ►Gram, som ►Odin selv havde foræret ►Sigmund Vol 751 (US) sung, men det sprang itu, da ►Sigmunds Lykke brast, og det var ikke alle Grov-Smede, der kunde raade Bod paa saadanne ►Brøst. Der fandtes imidlertid dog en Smed i Kong ►Hjalpreks Gaard, som kunde det, og 341da han spiller en Hoved-Rolle i den store ►Gothiske Tragedie, maae vi lære at kiende ham lidt nøiere. Hans Navn var ►Regin, og, som alle det gamle 📌Nordens ►Konstnere, var han en ►Dværg at see til, men der stak dog en ►Jette i ham, og det En af de Argeste, som man kan høre baade paa den Oplysning, han gav om ►Jetternes Guld-Alder, og paa Smede-Lønnen, han betingede sig for at lave det ►Gothiske ►Kæmpesværd. Med ►Jette-Glæde fortalde han nemlig ►Sigurd et Æventyr om, hvordan hans Fader, ►Reidmer Jette, ►spillede Giæk med Guderne, og ►pinde et heelt Læs Guld af dem, og skiøndt ►Jette-Æventyr om Guderne naturligviis kun er at regne for Bespottelser, maa jeg dog her, for Sammenhængens Skyld, snakke ►Jetten efter Munden og fortælle, at engang, da ►Børs Sønner: ►Odin, ⓘ ►Hæner, og ►Loke vandrede sammen, slog ►Loke en Odder ihjel, der sad paa en Aabrink og tyggede i Søvne paa en Lax, og med ►Bælgen kom de om Aftenen til ►Reidmer Jette og bad om Nattely, men da ►Jetten saae ►Odder-Bælgen, paastod han, det var Skindet af hans kiære Søn, som pleiede at fiske i den Forklædning, og han truede ►Aserne med, at de skulde aldrig slippe levende bort, med mindre de baade fyldte og dækkede ►Odder-Bælgen med det røde Guld. ►Loke vidste nu ikke bedre Raad end at laane et Fisker-Net af ►Ran, den gamle Havmands Kone, og fange ►Dværgen ►Andvar, som var hovedrig og levede som en Gedde i ►Andvars-Fos, og da Gedden kom i Garnet, kiøbde han ganske rigtig sit Liv for sine Skatte, men der var dog een Guld-Ring, han ingenlunde vilde miste, og da ►Loke tog den fra ham med Vold, ►lyste ►Dværgen Forbandelse over den, som han smuttede ind i Bjerget, og spaaede, at den skulde blive ►til Bane for alle sine og Skattens Eiermænd. Dette, sagde ►Regin, begyndte nu ogsaa snart at gaae i Opfyldelse, for min Broder 342►Fofner, det Skarn, slog vor Fader ihjel og vilde ikke unde mig et Gran af Guldet, men ligger som en Drage og ruger over det paa ►Glitter-Heden, og skal jeg lave ►Gram, maa du love mig at slaae ham ihjel og give mig hans Hjerte til Mande-Bod. Det Løfte gjorde ►Sigurd ►heller end gierne, og saasnart han havde hevnet sin Fader paa Sachserne, drog han med ►Regin til ►Glitter-Heden, ►gav ►Fofner-Dragen hans Livsbrød, og stegde hans Hjerte til Bod for hans paa ►Troldeviis hjertelskende Broder, men han kom 752 (US) derved til at brænde sin Finger, stak den uforvarende i Munden, og fik derved saamegen Forstand paa Fugle-Sproget, at han hørde, ikke blot een lille Fugl, men syv smaa Fugle synge om, at ►Regin vilde forraade ham, men at naar han blot ►fik et stakket Halsbeen, vilde alt Guldet tilfalde Seier-Herren, og denne Fugle-Sang, som har forført saamange ►Kæmper, forførde da ogsaa ►Sigurd Volsung til selv at blive Forræder og myrde ►Regin i Søvne.