↩ Udfritter vi nu hos 👤Saxo de hjemlige Skjalde, da hører vi strax, at Guldet hedd ogsaa hos dem “►Frodes Meel” og at 738 (US) “►Fredegods-Tiden” var dem i friskeste Minde, men om Guld-Alderens Ophør har de et ganske andet og langt deiligere Sagn; thi de fortæller, at da ►Frode Fredegod blev gammel, var der en Trold-Hex ovre i 📌Jylland, som æggede sin Søn til at stjæle ►Frodes Guld-Ring, der, til et Freds- og Sikkerheds-Tegn, laae paa ►Adel-Veien over 📌Jelling-Hede, og da Kongen kom for at straffe Misgierningen, forvandlede Hexen sig til en ►Hav-Ko og stangede Oldingen ihjel. Herover, hedder det endelig, blev Lande-Sorgen saa meget større, som ►Frode var sønneløs i Hjemmet, og derfor bar de gode ►Dannemænd ►Fredegodes Lig “tre Aar om 324Land”, men jordede det dog omsider ved 📌Være-Bro (mellem 📌Roeskilde og 📌Frederiksund) hvor Frode-Høien endnu er hans Mindesmærke, og den Danske Krone skiænkede de til Skjalden ►Hjarne, som gjorde den bedste ►Fredegods-►Drape. Da der imidlertid kom en ►Fridlev fra 📌Rusland, som udgav sig for en Søn af ►Frode, kunde Skjalden dog ikke forsvare sig paa Thronen, og da han tilsidst, som “►Salt-Syder”, stod ►Fridlev efter Livet, blev han selv taget af Dage og jordet paa Øen ovre ved 📌Horsens, som endnu bærer Navn efter ►Hjarne.