↩ Efter den Islandske ►Grotte-Sang indfaldt derimod 📌Danmarks Guld-Alder i ►Frode Fredegods Tid, derved, at man fandt to Stene til en Haand-Kværn, hvorpaa der lod sig male Alt hvad man vilde ►mæle, og ►Frode kiøbde to Træl-Kvinder, ►Fenje og ►Menje, af Kong ►Fjølner i 📌Upsal, som var saa bomstærke, at de kunde magelig trække Kværnen, skiøndt den var alle Andre for stiv. Enstund, siger Skjalden, malede nu ►Fenje og ►Menje “Guld og Fred og alskens Lyksalighed” til ►Frode, men da han var saa gierrig, at han ei vilde unde dem længere Hvile end Giøgen kukker, eller en Vise kan synges, saa blev de arrige og malede engang, i deres Hviletid, under ►galdrende Sang, først Søvn paa ►Frode og hans ►Kæmper, og derpaa en fiendtlig Flaade ►til Lande, hvis Høvding, ►Mysing, slog ►Frode ihjel og bortførde hans Skatte, men havde ingen Lykke dermed; thi han lod Træl-Kvinderne male Salt paa ►Grotte, til Snekken sank ►med Top og Tavl.