↩ Her seer De, mine Herrer, i hvad Mening, og med hvad Ret, jeg siger, at, verdenshistorisk talt, svarer 📌Island til ►Odysseens ►Ogygia, saa der frelstes Historiens Aand efter det store Skibbrud i Middelalderen, hvorved 📌Nordens 317Arildsfolk fandt deres Undergang, men frelstes, ligesom ►Odysseus, tilsynela 733 (US) dende kun for at hensukke sine sørgelige Nætter og Dage, langt “borte fra Guder og Mennesker”, i de dunkle Grotter og i ►Jette-Møens Arme, saa denne Lighed vilde kun være en bedrøvelig Opdagelse for alle aandskiærlige Hierter, og da især for ►Kæmpe-Aandens Danske Dronning, dersom det ikke laae i Sagens Natur, at denne Opdagelse umulig kunde giøres, før Aanden havde sprængt de Dødning-Lænker, hvori den vidunderlig laae bundet, og denne glædelige Begivenhed, denne Nordiske Jule-Soelhverv, med sine Storme, saavelsom med sine lyse Udsigter, er det, jeg finder ligesaa dybt, som deilig forudskildret i den Odysseiske Beskrivelse af Heltens eensomme Vinter-Reise over Verdens-Havet, paa det selvgjorte, skrøbelige ►Flaadd, fra ►Kalypsos eller ►Fjælerskens (Hylle-Moers) Øe til det lyse, giæstmilde, med Guder og Mennesker fortrolige, ►Scheria.