↩ Omtrent ved 👤Valdemar Seiers Død, hernede, i Midten af det Trettende Aarhundrede, var det nu vel ogsaa paa 📌Island forbi med ►Kæmpe-Livet, saavelsom med den lille Nordiske Fristat; thi siden Islænderne havde solgt Fædernelandet til de Norske Konger, kukelurede de for det Meste i deres Krog, og tabde efterhaanden hele deres Navnkundighed; men dog vedblev de lige til den “Sorte Død”, og Slutningen af det Fjortende Aarhundrede, at forøge den Bog-Skat paa Moders-Maalet, som, fra Begyndelsen af det Tolvte Aarhundrede, vidunderlig havde samlet sig i den dunkle Vraa, og er 732 (US) næsten den eneste Kilde til vor Kundskab om det gamle 📌Norden. Vel maa det, fornemmelig i 📌Danmark, aldrig mere glemmes, enten at det var de fra 📌Danmark udvandrede Angler og Jyder, som først gjorde et Nordisk Tunge-Maal til Skrift-Sprog, og som tillige, ved at udbrede Christendommen i 📌Tydskland og 📌Norden, lagde Spiren til Reformationen og til hele vor ny Udvikling og Dannelse, hverken det, eller Storværket af ►Sællandsfaren 👤Saxo Grammatiker, som i ►Valdemarernes Dage, under Biskop 👤Axels Vinger, skrev en mageløs Danmarks-Historie, hvori han bevarede mangfoldige 316af 📌Nordens ældste og deiligste Sagn, som vi forgiæves vilde spørge Islænderne om; men baade vidner 👤Saxo selv, at han havde de oldkyndige Islændere meget at takke, og desuden maae vi bekiende, at den bedste Deel af 👤Saxos Værk vilde været os en “lukket Bog”, og at selv Anglernes Helte-Gierning vilde været spildt paa os, dersom ikke Islænderne havde bevaret ►Edda-Bøgerne, og var, lige til den Dag i Dag, blevet ved at forplante 📌Nordens Myther og Sagn fra Slægt til Slægt, som Grund-Laget for en indenlandsk og hjemlig, altsaa Nordisk, Dannelse paa Moders-Maalet, som i sit Slags er mageløs, og vil i en veloplyst Fremtid skattes høit, ikke blot som et spaaende Forbillede, men ogsaa som et levende Vilkaar for Opvækkelsen og Fortsættelsen af det Nordiske Folke-Liv!