↩ 307Lykkelig landede imidlertid ►Odysseus paa Øen ►Scheria, hos de giæstmilde og søvante ►Phæaker eller ►Skiemtere, Gudernes gamle, trofaste Venner, hos hvem han ikke blot fandt rørende Venskab og Gavmildhed, men hos Konge-Datteren, ►Nausithea, endnu langt mere rørende, jomfruelig Ynde og brændende men blid og opoffrende Kiærlighed, og paa et Skib, der hverken behøvede Styrmand, Seil eller Aarer, men kiendte sin ►Kaas og foer af sig selv, som en Pil, giennem Bølgerne, hvorhen man lystede, blev Helten bragt sovende hjem til sit Fæderneland, og vaagnede først liggende alene, i den aarle Morgen-Stund, paa det saa længe savnede saa inderlig elskede 📌Ithaka, hvor Alt vel, ved første Øiekast, syndes 726 (US) ham nyt og fremmed, men hvor han dog snart gienkiendte hver Busk, som hver Grotte og hver Klippe-Aas.