↩ Jeg veed ikke, om Nogen af de unge Herrer har fundet paa et godt Raad til at redde Damerne, om ikke dem Allesammen, saa dog Nogen af dem: En til dem hver, som de unge Herrer pleier, om ikke udtrykkelig, saa dog stiltiende at undtage, naar De finder, at Damerne er i det Hele langtfra at være rosværdige; men jeg haaber dog, at et godt Raad vil nu finde et godt Sted, ikke alene hos Damerne, men ogsaa hos de unge Herrer, og skiøndt Sagen synes fortvivlet, øiner jeg dog en Udvei, naar vi først og fremmerst slaaer en tyk Streg over den Linie, at fra ►Pandora nedstammer alle Damerne, og det giør jeg med den største Rolighed, thi den Linie har hiemme i Latin-Skolen, som jeg aldrig har ►berømt for et godt Øie enten til den skiønne Natur eller til Noget, som var poetisk værd at 516 (US) nævne. Med det Samme seer da ogsaa 24Damerne, hvor det er, vi har faaet al den ærerørige Snak fra om Damerne, som jeg vel iaften ikke tør bestride med de rette Vaaben, men maa dog ►nødvendig afskye, thi de unge Herrer vil sikkert, naar de besinder ►dem paa det, selv tilstaae, at deres Forestilling om Damerne i det Hele, som ►Pandoras Døttre eller Systre, som langt mere “►underlige Dyr” end rigtige Mennesker, som lutter ►Sirener, jo skiønnere, des farligere, og i Regelen falske, altid aandløse, den gruelige Forestilling har de hverken faaet ved at betragte deres Mødre eller Systre, og hverken ved at lytte til 📌Nordens Aand eller til deres eget Hjerte, men ved at læse i 👤Horats og de andre Latinske Mesterværker, eller dog ved at indsuge den slemme Luft, der altid gik for Aand i Latin-Skolen.