II.
►Prometheus og ►Pandora.
✂ Damerne maae ikke blive bange, men jeg maa ligesaa godt sige det strax, der er indløbet en lille Ubehagelighed, som for mig ikke engang er saa meget lille, da det er den Største for Øieblikket! De unge Herrer kan slet ikke lide, jeg roser Damerne, det vil de selv giøre, men det skal være en stor Hemmelighed, ikke blot ►inden fire Vægge og ►inden lukte Dørre, men under fire Øine, saa Damerne skal ikke blive stolte og giøre Oprør og efterligne de forskrækkelige ►Amazoner, som der maatte en ►Herakles til at tæmme, og det en lyslevende, som nu ikke er nem at finde. Dette sætter mig virkelig i Forlegenhed, saa jeg veed hartad ikke, hvordan jeg skal fortsætte mine Foredrag om Græske og Nordiske Myther og Oldsagn for Damer og Herrer, eller, rettere sagt, faae dem rigtig begyndt, thi sidst var det kun en Indledning, egenlig for at rette mig efter Herrernes Tankegang og vise, eller dog lade som jeg viste, jeg kunde “beherske Stoffet” og vidste udenad paa mine Fingre baade hvad jeg vilde og hvorfor jeg vilde det, og hvorfor der var baade Græker og Nordboer og Damer og Herrer til, og nu, efter derved at have faaet et nyt og glimrende Beviis paa Damernes Taalmodighed, som jeg saa dristig ►regnede paa, nu skulde jeg jo netop vise, at jeg dog igrunden vilde rette mig efter Damerne, og havde baade Mod og Mund til at tale efter deres Hjerte, saa jeg 21lod de gamle Stjerner gaae op igien og tindre for deres Øine, og fløitede ad alle de gamle Trækfugle, saa de enten foer op af Dvale eller kom flyvende fra hin Side Havet, og ►sang, hver med sit Næb. Ja, det skulde jeg aabenbar, om jeg kunde, og det vilde være mig selv en stor Fornøielse at prøve paa; men naar de unge Herrer ikke kan taale, jeg roser Damerne, ikke engang taale, jeg siger 514 (US) “Damer og Herrer”, da er jeg ligesaa raadvild, som ►Odin var, da han red til ►Mimers Brønd og ►pandsatte sit Øie, som han skulde betragtet den skiønne Natur med, saa jeg kommer vel til at giøre det Samme, thi vel er jeg ikke bange enten for den Romerske ►Pluto, eller for Nogen af de gamle Herrer, naar jeg har Damerne paa min Side, men med de unge Herrer tør jeg paa ingen Maade prøve Styrke, især fordi Damerne, skiøndt det er en stor Hemmelighed, godt veed, det er Deres varmeste Venner, som De, for lidt offenlig Roes af en gammelagtig Herre, igrunden aldrig kan nænne at støde fra sig. Trods al min Uskyldighed er det da saalangt fra, jeg tør ►regne paa Damernes Medhold mod de unge Herrer, at jeg ikke engang tør vente synderlig Medlidenhed, naar jeg taber Slaget, thi for deres varme Venner er Damerne gruelig partiske, og desuden er det Damernes Ordsprog: ►heller død end raadvild, saa der ligger immer noget Spidst, som en Knappenaal, i det, naar de beklager en stakkels Mand, fordi han er ►ællevild, og selv ►Odin vilde kun faae en daarlig Trøst, om han beskrev dem alle de vilde Stier, han maatte træde for at bede om Raad, og de dyre Domme, hvori han maatte kiøbe dem.
✂ Uagtet jeg derfor slet ikke veed, hvordan jeg skal kunne lukke Skjalde-Munden op uden at rose Damerne og sætte dem først, saa maa jeg dog ►paa Øieblikket see til at forlige mig med de unge Herrer, som baade har den Stærkeres 22Ret og har Damerne i Baghaanden, og iaften vil jeg da ikke blot, om jeg kan huske det, bestandig sige “Herrer og Damer”, men ogsaa fortælle det Allerværste om Damerne, som jeg kan finde, de Græske Skjalde nogensinde har taget i deres Mund, og jeg vil overdøve min poetiske Samvittighed ved at beraabe mig paa Damernes eget Exempel, som i Henseende til Roes og Fortrin kun bryder sig lidt om Skin og Offenlighed, naar de i al Hemmelighed kun virkelig nyde deres Ret.
✂ Den værste jordiske Dame, jeg nu har kunnet finde i de Græske Myther, er naturligviis ►Pandora, hvis Æske er blevet til et Ordsprog for alle de Ulykker, som fløi ud af den, og skal, efter Grækernes Sigende, endnu plage al Verden. For imidlertid at komme rigtig til ►Pandora, maae vi ►nødvendig begynde med En af de gamle ►Titaner, ►Prometheus, som stjal Ild fra ►Zeus og forærede Menneskene, men blev til Straf smeddet fast til 📌Kaukasus, hvor en Ørn daglig hakkede hans Lever, til endelig ►Herakles skiød den og løste ►Titanen, saa han fik Lov til at døe. Med denne Hevn, hedder det, var ►Zeus dog 515 (US) endnu ikke fornøiet, thi for at Menneskene ingen Glæde skulde have af de himmelske Tyvekoster, befalede han Tusindkonstneren ►Hefæstos (som i Latinskolen er sunket ned til Grovsmeden ►Vulcan) at støbe en Jomfru af Jord og Vand, med Menneske-Stemme og med et Ansigt, som en Gudinde, og det var ►Pandora, som derpaa blev iklædt og oplært af ►Pallas Athene, gjort yndig og fortryllende af ►Aarstiderne, ►Aphrodite, ►Chariterne og den sødt overtalende ►Peitho, men blev ogsaa af ►Hermes indblæst Falskhed, List og Smiger. Saaledes udrustet kom nu ►Pandora til ►Epimetheus, som var en Broder ►ad ►Prometheus, og vel havde ►Prometheus ►strængelig forbudt ham 23at modtage nogensomhelst Gave fra ►Zeus, men han lod sig dog bedaare af ►Tryllersken, og hun tog ved Leilighed Laaget af en Æske med alskens Ulykker i, saa de fløi Allesammen ud, undtagen Haabet, der vel ►spillede paa Randen, da hun smak Laaget i, men blev dog derinde. Og, nu kommer endda det Værste, fra denne ►Pandora nedstammer alle Damerne.
✂ See, havde jeg nu ikke allerede sagt, at den Græske Aand havde et mageløs godt Øie for den Skiønne Natur, og at Kvinden er Sammes lyslevende Udtryk, saa havde det vel desuagtet været lige sandt, men saa kunde jeg dog ladt være at sige det, men nu er mine Hænder bundne, saa jeg kan ikke frelse Damerne fra den slemme ►Pandora, men maa sige: ja, hun betyder jo virkelig den smukke, men falske Natur, med ►Slangen under Blomsterne, og da især den blændende deilige, fortryllende, kloge og ►vittige, men falske Dame, som har gjort utallige Ulykker, og vil endnu sætte mangen ærlig Mand graa Haar i Hovedet!
✂ Jeg veed ikke, om Nogen af de unge Herrer har fundet paa et godt Raad til at redde Damerne, om ikke dem Allesammen, saa dog Nogen af dem: En til dem hver, som de unge Herrer pleier, om ikke udtrykkelig, saa dog stiltiende at undtage, naar De finder, at Damerne er i det Hele langtfra at være rosværdige; men jeg haaber dog, at et godt Raad vil nu finde et godt Sted, ikke alene hos Damerne, men ogsaa hos de unge Herrer, og skiøndt Sagen synes fortvivlet, øiner jeg dog en Udvei, naar vi først og fremmerst slaaer en tyk Streg over den Linie, at fra ►Pandora nedstammer alle Damerne, og det giør jeg med den største Rolighed, thi den Linie har hiemme i Latin-Skolen, som jeg aldrig har ►berømt for et godt Øie enten til den skiønne Natur eller til Noget, som var poetisk værd at 516 (US) nævne. Med det Samme seer da ogsaa 24Damerne, hvor det er, vi har faaet al den ærerørige Snak fra om Damerne, som jeg vel iaften ikke tør bestride med de rette Vaaben, men maa dog ►nødvendig afskye, thi de unge Herrer vil sikkert, naar de besinder ►dem paa det, selv tilstaae, at deres Forestilling om Damerne i det Hele, som ►Pandoras Døttre eller Systre, som langt mere “►underlige Dyr” end rigtige Mennesker, som lutter ►Sirener, jo skiønnere, des farligere, og i Regelen falske, altid aandløse, den gruelige Forestilling har de hverken faaet ved at betragte deres Mødre eller Systre, og hverken ved at lytte til 📌Nordens Aand eller til deres eget Hjerte, men ved at læse i 👤Horats og de andre Latinske Mesterværker, eller dog ved at indsuge den slemme Luft, der altid gik for Aand i Latin-Skolen.
✂ Vistnok beraaber Latin-Skolen sig her, som sædvanlig, paa Grækerne, og anfører udtrykkelig 👤Hesiodos som sin Hjemmel for at “alle Damer” nedstammer fra ►Pandora, men det er ikke første Gang, jeg har opdaget, at vil man vide, hvad Grækerne tænkde og sagde, maa man spørge dem selv, og slet ikke ændse den Romerske ►Plutos Vidnesbyrd, der kun var en Stymper i Græsken og talde om Poesi, som den Blinde om Farverne. Hvad derfor ingen ægte Skjald enten kunde tænke eller sige, det kan Damerne være vis paa, 👤Hesiodos har heller aldrig tænkt eller sagt, saa om det end stod skrevet under hans Navn, maatte han dog frikiendes, men nu staaer det der ikke heller, saa Alle, hvem der har Øine, kan see, han giør udtrykkelig Forskiel mellem de falske Damer, der nedstamme fra ►Pandora og giør Vedkommende ulykkelige, og de Oprigtige, som bringer i det mindste Ligevægt mellem Lykke og Ulykke ind i hvert Huus, de betræder. At der nu ligesaavel er falske Damer som falske Herrer til, og at det Falske er hverken værdt at rose eller at troe, det følger jo af 25sig selv, og har de unge Herrer troet, det var andre end de ægte Damer, jeg roste, da har de taget ►mærkelig feil; men hvorvidt ►Pandora-Mythen i det Hele stemmer overeens med min Betragtning af Damerne, det er vist nok et indviklet Spørgsmaal, som falder lidt vanskeligt at besvare.
✂ Det Huusraad nu, som de Lærde pleier at gribe til, naar en Mythe, som kun staaer paa Papiret, giør sig rebelsk, det er, som man veed, at ►lade briste hvad ikke vil bære, her skiære lidt fra, som ►upaatvivlelig uægte, og hist skyde lidt ind, som øiensynlig ældre, og da vise, at Mythen, naar den bliver “drøf 517 (US) tet og reengjort”, ganske rigtig siger Alt hvad man behager, skiøndt den ved første Øiekast ►syndes at sige netop det Modsatte, og skiøndt jeg, i Regelen, er temmelig ubarmhjertig mod dette Huusraad, saa skulde jeg dog her, for Damernes Skyld, ikke være utilbøielig til at giøre en lille Undtagelse, og da, selv i den Latinske Grammatik, ►ingen Regel er uden Undtagelse, haaber jeg, de unge Herrer giør heller ingen Indvendinger.
✂ Vi har her nemlig paa den ene Side en Græsk Mythe for os, der synes, vel ikke, som Latin-Skolen med sit Kul, at sværte alle Damer, men dog at sætte en stor Skamplet paa det smukke Kiøn, hvad slet ikke ligner Græker-Aanden, og paa den anden Side er Mythen aabenbar forkvaklet, før den kom til os, thi lagde Damerne ikke nok Mærke til den ►nette Forklaring, at alle Ulykkerne i ►Pandoras Æske, undtagen Haabet, fløi ud, hvad der jo kun var Mening i, naar Haabet var den største Ulykke under Solen, saa da Grækerne, saavelsom vi, vidste, det er tvertimod en stor Lykke, saa maa det ogsaa netop have været det Modsatte, været Mishaabet eller Fortvivlelsen, der vel ►spillede paa Randen af denne ►Pandora-Æske, men blev dog, ►til Lykke, derinde. Hvor nu saa 26grov en Feil er indløbet, saa at Fortvivlelse er gjort til Haab, der er aabenbar Intet at lide paa, og jeg formoder, at Grækerne har havt to Æske-Myther, den Ene, hvorefter alle virkelig gode Gaver har været en ægte Dame betroet, som derfor med Rette kaldtes ►Pandora eller ►Algive, men kom for Skade at aabne Æsken, som hun ikke maatte, saa alt det Gode, paa Haabet nær, fløi bort, og en Anden, hvorefter alle Ulykker var lagt i en falsk Dames Haand, der ogsaa falskelig kaldte sig ►Pandora, og havde nær bragt alle Folk til Fortvivlelse, men naaede dog ikke det Værste. Jeg formoder, Grækerne har havt to saadanne Myther, som maaskee ►alt i Munden, men allenfalds ved Opskrivningen er blevet sammenblandede til hvad der nu kaldes ►Pandora-Mythen, thi deraf lader det Hele sig forklare, den Formodning giør Græker-Aanden Ære, og, hvad der kroner Værket, den lader Sandhed giælde og Damerne skee Ret.
✂ Dog, alt for vidt vil jeg nødig drive Efterligningen af de gamle Mythers nye ►Optugtere, der dog egenlig altid kommer nogle Aartusinder bagefter den rette Tid, og jeg vil derfor hurtig vende tilbage til ►Pandora, som vi nu engang har hende, og paastaae, at selv saaledes har de ægte Damer slet intet 518 (US) med hende at giøre, saa at, selv om hun havde kronet sin Ondskab enten med at kaste Haabet i Fængsel eller med at lade Fortvivlelsen løs, kunde hendes Udaad dog ei giøre nogen ægte Grækerinde, end sige ►Danne-Kvinden og hendes Døttre mindste Skaar i deres gode Navn og Rygte. Mythe-Smeden har nemlig paa ingen Maade villet fremstille Damernes men Konstens Oprindelse, og har kun valgt Dame-Skikkelsen, som Skiønheds-Mønsteret, Konsten maatte stræbe at naae, naar den skulde blænde og bedaare Menneskens Børn, saa den ægte Kvindelighed har netop 27svævet for ham i hele sin Glands og Elskværdighed, og maatte om end dunklere ogsaa foresvæve ►Epimetheus, for at han kunde lade sig bedrage af Skinnet. Ikke som en Dame, enten født eller skabt af ►Zeus, men som fint Billedhugger-Arbeide, et Mester-Stykke af ►Hefæstos, lavet af Jord og Vand og glattet af ►Chariter, ligesom 👤Thorvaldsen giør sine Mester-Stykker, saaledes fremstilles jo ►Pandora, kun i en for den jordiske Efterligning uopnaaelig Fuldkommenhed, da Billed-Støtten ikke alene faaer Liv og Bevægelse, men udstyres med ►Aphrodites Trylle-Bælte, med ►Pallas Athenes Vid og Smagfuldhed, ►Chariters Ynde, alle Aarstiders Blomster-Krandse og alle Overtalelsens Konster. Kun een Ting fattes, som ingen Konst kan give, nemlig “Hjertet”, og da denne Mangel dog endelig maa skjules, naar ►Epimetheus skal skuffes, saa indblæser ►Hermes “Falskhed, List og Smiger” i det tomme Rum, ja, saa godt har Mythe-Smedens Øie været, at det er lutter hjerteløse Damer, som hjelpe Tusind-Konstnerne ►Hefæstos og ►Hermes at udføre Blænd-Værket.
✂ Skiøndt det nu vel ikke ►har nogen Nød, at vore Billed-Huggere skal bringe det saavidt i Naturens ►skuffende Efterligning, saa veed de ægte Damer dog nok, og vi maatte alle ønske, at især de unge Herrer vidste det, at man kan aldrig være sikker paa, Ingen af ►Pandoras Art at møde, da 👤Hesiodos virkelig har Ret i, de fødes og ►skuffe under alle Himmel-Egne; men nu, da baade Damerne og jeg kan uden Skræk betragte ►Pandora-Mythen, synes mig, det kunde være fornøieligt at see, hvorledes den poetisk hænger sammen med ►Prometheus-Mythen, og her maae vi da allerførst huske, at de gamle Græker var virkelige Hedninger eller Natur-Mennesker, af hvem vi hverken maae vente Oplysning om Gud28dommen, eller kræve de rette Forestillinger om Grund-Kilden til Menneskets Lykke og Ulykke, som vi kun ved ganske andre 519 (US) Hjelpe-Midler kan danne os, og herpaa maa saameget mere lægges Vægt, som man i Latin-Skolen snart har fordømt Græker-Aanden som en Djævel, og snart betragtet den Romerske ►Uaand som en Husgud, der selv midt i Christenheden skulde tilbedes.
✂ Ilden, som ►Prometheus eller ►Forklogskaben stjal fra ►Selvejeren, er nu aabenbar den Guddoms-Gnist, som ogsaa Grækerne følde i sig, og som vi kalde “Aand”, usynlig, men dog kiendelig derpaa, at den skaber en ganske egen Lysning og Lunhed i ►Støv-Hytten, saa Tankerne faae en langt høiere Flugt, Følelserne et langt skiønnere Præg og Glæden en langt finere Duft, end Dyrene, selv de Klogeste og Frommeste, kiende. Herved opdager Mennesket, at han har en dobbelt Verden for sig, den Ene tilfælles med Dyrene men den Anden med Guderne, og nu opstaaer naturlig det store Spørgsmaal om Menneskets Forhold til Aandens eller Gudernes, de “salige og udødelige” Guders Verden, og det er klart af Mythen om ►Prometheus, at Grækerne, om ikke fra Begyndelsen, saa dog meget tidlig, betragtede deres Besiddelse i Aandens Verden som et Rov, der havde draget en følelig Straf fra Guderne efter sig, og skiøndt vi umulig kan finde den Løsning af Menneske-Gaaden tilfredsstillende, kan vi dog godt indsee, hvordan den naturlig tilbød sig. Eftertanken opdager nemlig snart, at med de nye Kilder til høie Tanker, dybe Følelser og salige Glæder, aabnes ogsaa Kilder til mange Savn og Sorger, og især til Frygten for det hemmelighedsfulde Mørke i Skygge-Riget, som Dyret ikke kiender, saa for Hedninger kunde det let synes tvivlsomt, om der var mest vundet eller tabt ved Guddoms-Gnisten, og da Mennesket altid har Fø29lelsen af, at al Ulykke har sin Grund i en dunkel Brøde, giættede man paa et Rov, der vel igrunden var umuligt, men som dog, Muligheden forudsat, virkelig paa en Maade forklarede det Hele. Havde nemlig Mennesket virkelig stjaalet den himmelske Gnist, eller dog ►hælet med Tyven, da faldt Misundelsen og Straffen fra Gudernes Side ganske naturlig, og i ►Pandora-Mythen see vi begge Dele afbildede med en Finhed, der giør den Græske ►Vittighed Ære, thi Guderne vil ikke bruge Magt, men ►sætte List mod List, saa Mennesket kommer ved sit eget Misgreb til at bøde for sin Forgribelse, ►Uaanden har han stjaalet og vælger nu selv den falske Skiønhed og dermed alle Ulykker i Tilgift.
✂ Denne Betragtning af Menneske-Livet var nu vistnok saa nedslaaende, at den grændsede til Fortvivlelse, men det 520 (US) saae Skjalden jo selv, derfor lod han Fortvivlelsen ►spille paa Randen af ►Pandoras Æske, men dog ikke slippe ud, og at Laaget virkelig, som han sagde, blev smækket i for den hos Grækerne, det beviser deres Historie, hvori der speiler sig et Folke-Liv, baade saa frit, saa daadfuldt, saa blomstrende og saa rigt paa høiere Nydelse, at det er blevet hele Verdens Beundring.
✂ Naar man imidlertid misunder Grækerne den Lykke, saa tidlig at fortrylle Verden med deres Konster og forbause den med deres ►Vidskab, og skatter dem lykkelige fremfor vore ►Fædre, som da endnu kæmpede med Raaheden og Iisskorpen, der ligesaavel indvortes, som udvortes forsinkede og truede med at forhindre den menneskelige Udvikling i 📌Norden; da seer man ►aabenbar med Grækerne kun paa Øieblikket, ikke med Nordboen paa Tidens Længde, og hvilken Synsmaade der i Tidens Længde bærer de ønskeligste Frugter, følger vel af sig selv, men oversees dog saa almindelig i vore Dage, at 30det selv i 📌Norden trænger til at indskiærpes. Ja, skiøndt vi, som nu med Lyst kan see baade frem og tilbage: tilbage paa ►Kæmpelivet og frem til dets ►Forklaring, ikke fristes til at bytte med Grækerne, som nu kæmpe med den sorte Død paa Gruset af de styrtede Paladser, og nærme sig kun alt for kiendelig Dyrene midt imellem Mindesmærkerne af mageløs Høihed og Konst, hvor de stirre døsige ind i en Fremtid uden Farve, saa trænger det dog til at siges, at det er Frugten af deres tidlige Dannelse, Konst og Klogskab, og det forudsagde den gamle Skjald, uden selv at vide det, i Mythen om ►Prometheus og ►Pandora.
✂ Det himmelske Tyveri, som Mythe-Smeden paaduttede ►Prometheus eller ►For-Klogskaben, var saaledes vist nok umuligt, men et lignende jordisk Tyveri fra ►Zeus som Græker-Aanden, begik den Græske ►For-Klogskab dog ganske rigtig, og skiøndt det ikke var Aanden, der hevnede sig enten ved at fængsle ►Prometheus eller ved at sende ►Pandora, saa straffedes dog Tyveriet paa begge Maader; thi Grækerne, som vilde være kloge for tidlig, ►hildede derved sig selv, og ►Epimetheus eller ►Efter-Klogskaben lod sig narre med en falsk Dannelse, der undergravede ►Folke-Livet og gav det en sørgelig ►Helsot.
✂ Dette klinger vel sagtens især Herrerne noget fremmed, da den Græske Dannelse i saa ►langsommelig Tid har været, om end ikke meget bekiendt, saa dog umaadelig rost, som noget 521 (US) Guddommeligt, man vel aldrig kunde opnaae, men skulde dog bestandig stræbe at nærme sig, men det faaer ikke at hjelpe, det er gammelt Nordisk ►ei at skue Hund paa Haar, men at see paa Virkeligheden og foretrække det Varige for det øiebliklig ►Glimrende, og enten maa et Folk blive til Noget i deres egen Aand, eller de blive til ingen Ting, saa, naar vi 31skal have godt Haab om 📌Norden, maae vi ogsaa forudsætte, at Naturen der vil gaae over Optugtelsen, og føre os tilbage til ►Fædrenes Tankegang, hvorefter Aand ikke var et Rov, men en Gave fra Guderne, og ægte Dannelse Noget, man kun fik efterhaanden, naar man gav Tid, og kæmpede ærlig paa Aandens Side. Derfor har vi i 📌Norden ingen ►Pandora-Mythe og maae ikke lade os indbilde, enten at alle Damer er ►Pandoras Døttre, eller at den Dannelse, der undergraver Folke-Livet, er den Ægte, om det saa ti Gange var den Græske. Sagen er ►vist nok blevet saa indviklet, at den synes reent fortvivlet, og vi finder derfor nuomstunder ►sædvanlig, at enten forkaster man al Konst og Dannelse, som ikke blot overflødige, men fordærvelige, eller man forguder en Dannelse, som man selv maa tilstaae, har været fordærvelig og kan indsee, maa være fordærvelig allevegne, fordi den, ligesom ►Pandora, er falsk og hjerteløs, er kun et bedrageligt Skin, men 📌Nordens Aand kan ingen af Delene, han maa kiækt paastaae, at de hjerteligste Damer dog igrunden ere de skiønneste, og at derfor maa der nødvendig ogsaa gives en ægte menneskelig Dannelse, der ikke undergraver, men forskiønner og forklarer Livet, og er desaarsag baade værd at bie paa og værd at kæmpe for.
✂ Ligesom det nu var i Latin-Skolen, vi lærde, at alle Damer var ►Pandoras Døttre, saaledes udsprang ogsaa af den det herskende Begreb om en Dannelse, der endnu er langt falskere end den Græske, er det tommeste Skin man kan tænke sig, og skal dog være guddommelig, dog være værd at opoffre hele ►Folke-Livet og hele Menneske-Livet for, saa det skulde hverken undre Herrer eller Damer, at Latin-Skolen maa 📌Nordens Aand bekæmpe, saalænge de Begge er til. Verdens-Historien lærer os nemlig, at jo længere den Græske Dannelse skred 32frem, desmindre havde den med Hjertet at giøre, og desmere nærmede den sig Aandløshed, saa tilsidst blev den en virkelig ►Pandora, der vel fortryllede Verden, men gjorde alle sine Tilbedere ulykkelige, og forebyggede kun ved dyrisk Sløvhed den rasende Fortvivlelse. I denne Udartning blev den Romernes ►Mønster, saa deres Dannelse var ligefra Begyndel 522 (US) sen en eftergjort ►Pandora, intet Olympisk men et ►Tartarisk Konstværk, baade aandløst og hjerteløst, og hvad det nu maa blive for en Dannelse, der igien skal være en ⓘ Efterligning af den Romerske, ikke engang, som den glimrede i Verdens Hovedstad, fortærede Romernes Kraft og bedaarede de raa Barbarer, men som den, ved Hjelp af Grammatik og Lexikon, lader sig opmane af mølædte Latinske Skrifter, det er saa indlysende for den sunde Menneske-Forstand, at man kun forgæves stræber at giøre det endnu klarere, og hvor det desuagtet oversees, at en saadan Dannelse, foruden alle andre Lyder, har den at være dødfødt og aldeles ubrugelig for Livet, der er man enten blindfødt, altsaa lovlig undskyldt, eller man har ladt sig forblinde, og trænger da kun til at troe sine egne Øine. Det Sidste er nu, ►til Lykke, Tilfældet i 📌Norden, hvor vi alle godt kan see, at selv maadeligt Dansk er dog for Livets Skyld meget mere værd end det bedste Latin, og at godt Dansk for slet Latin vilde derfor være en ganske umaadelig Vinding, medens det følger af sig selv, at Dansk og levende kan vor Dannelse umulig blive, saalænge den skal udspringe af de døde Sprog i det Hele og af Latinen især.
✂ Hidtil var Ulykken, om end stor nok, saa dog ►forvindelig, thi vor rette Dannelses-Tid var endnu ikke kommet, men nu er den kommet, og maa enten spildes eller benyttes, og skiøndt det ingen Fare har, enten at vore Damer lære Latin, eller at en Dannelse, der udelukker Damerne, skulde trives hos os, 33saa var der dog Fare for, at vor Dannelse istedenfor at blive naturlig og ægte, kunde blevet Fransk, følgelig saa falsk og uægte som muligt, og er Faren overstaaet, da er det kun fordi vi føle ►paa Nordisk, at al Dannelse, som ikke udvikler og klarer, men spotter og forkaster det Høieste og Dybeste i Mennesket, er grundfalsk, er en ►Pandora, som alle ægte Damer maae afskye, og som alle virkelig kloge Herrer maae ønske, at hverken deres Koner eller Kiærester, deres Døttre eller Systre, skal komme til at ligne!